HARK Forum: Brugerundersøgelse

Generalforsamlinger og anden klubinformation
Besvar

Hvor ofte tjekker/læser du indlæg på HARK's forum?

Afstemning sluttede 04. jul 2019, 14:51

Flere gange dagligt
3
12%
Dagligt
11
44%
Et par gange ugentligt
4
16%
Ugentligt
4
16%
Et par gange om måneden
2
8%
Månedligt
1
4%
Sjældnere end månedligt
0
Ingen stemmer
 
Afgivne stemmer: 25

Brugeravatar
yaknudsen
Indlæg: 812
Tilmeldt: 05. feb 2006, 15:09

HARK Forum: Brugerundersøgelse

Indlæg af yaknudsen » 25. maj 2019, 14:51

Honda All Road Klub, i daglig tale kaldet HARK er en landsdækkende forening som har mere end 600 tilmeldte brugere, hvoraf godt 200 er optaget som medlemmer.

Som en landsdækkende forening/klub med en uhyre stor geografisk spredning er HARK's forum det altoverskyggende omdrejningspunkt for aktiviteter og information mellem tilmeldte brugere, medlemmer og foreningens bestyrelse/administratorer.

Men vi ved faktisk ikke særlig meget om hvordan de enkelte tilmeldte brugere (og medlemmer) benytter HARK's forum. Af hensyn til fremtidige forbedringer, optimeringer, udvidelser og administration af forummet vil vi derfor gerne vide lidt mere.

I første omgang vil vi gerne vide hvor ofte den enkelte besøgende tjekker/læser indlæg på HARK forummet.

PS:
Det er hensigten at den indsamlede information på sigt skal anvendes til at justere HARK forummet så det fremstår mere brugbart og moderne.
Vi ønsker samtidig at vurdere om forummets afstemningsfunktionalitet kan udnyttes til feks. at udvide tilgængeligheden af foreningens medlemsdemokrati.

MVH
/Jens (IT-Team-assistent)
Let øvet arbejdsmarkedspensionist, og lalleglad Honda NC750XAD chauffør.
Efter egen vurdering verdens absolut eneste - helt og aldeles normale person ;-)

Brugeravatar
Tinning
Indlæg: 694
Tilmeldt: 14. jul 2006, 23:11

Re: HARK Forum: Brugerundersøgelse

Indlæg af Tinning » 25. maj 2019, 18:07

jeg kigger dagligt forbi og ser om der er noget jeg kan hjælpe med i foraet
mvh Tinning

Brugeravatar
yaknudsen
Indlæg: 812
Tilmeldt: 05. feb 2006, 15:09

Re: HARK Forum: Brugerundersøgelse

Indlæg af yaknudsen » 25. maj 2019, 23:32

Tinning skrev:
25. maj 2019, 18:07
jeg kigger dagligt forbi og ser om der er noget jeg kan hjælpe med i foraet
mvh Tinning
Tak Tinning for din tilbagemelding og dit engagement i HARK. Vi sætter pris på når der er nogen (som dig) der gør sig den ekstra umage at sætte et par forklarende ord på, og som også med jævne mellemrum leverer en hjælpende hånd til HARK fællesskabet.

:ok: :flag: :honda:
Let øvet arbejdsmarkedspensionist, og lalleglad Honda NC750XAD chauffør.
Efter egen vurdering verdens absolut eneste - helt og aldeles normale person ;-)

Brugeravatar
yaknudsen
Indlæg: 812
Tilmeldt: 05. feb 2006, 15:09

Re: HARK Forum: Brugerundersøgelse

Indlæg af yaknudsen » 26. maj 2019, 08:07

.
Her på brugerundersøgelsens dag nummer to har vi modtaget 10 svar på vores spørgsmål om hvor ofte vores tilmeldte brugere og tilmeldte medlemmer tjekker/læser på HARK forummet. (undersøgelsen/afstemningen løber over en periode på 40 dage sådan at vi forhåbentlig kan få et rimeligt retvisende billede af aktivitetsniveauet på HARK forummet).

De 10 svar på døgn 1 af undersøgelsen/afstemningen kunne tolkes som om interessen for at følge med på HARK's forum Ikke er særlig stor. Men jeg synes faktisk at det er en acceptabel respons her ved afslutningen af undersøgelsens/afstemningens første døgn.

Til jer andre (der ikke har deltaget i afstemningen endnu) - kom bare ud af busken. I bliver ikke registreret nogen steder, og i hjælper virkelig med at skabe et overblik og en viden som kan bidrage til at udvikle og forbedre HARK's forum og vores interesse-fællesskab.

BEMÆRK: Det er kun registrerede brugere der kan deltage i afstemningen (altså tilmeldte brugere der er logget ind).

Men vi ved, at der er mange der følger med og orienterer sig på HARK's forum, uden nogensinde at logge ind (såkaldte gæster). Det kan vi udlede fra forummets statistikker. Til disse gæster skal der lyde en opfordring til at lade sig registrere som bruger. Det koster ikke noget og der følger ingen forpligtigelser med (udover deltagelse i interessefællesskabet omkring Honda Allroad motorcyklerne).

Tilmelding fører heller ikke til at man bliver opført i et register. Muligheden for anonymitet (via selvvalgt brugernavn/alias) er en del af det frie og åbne koncept omkring HARK, og det eneste krav vi stiller til tilmeldte brugere er at de angiver deres geografiske område samt deres e-mail adresse - så vi har mulighed for at kommunikere med de tilmeldte brugere, og de tilmeldte brugere kan kommunikere med hinanden hvis der skulle opstå et behov for personlig kontakt. De afgivne e-mail adresser er ikke offentligt synlige, men kan udelukkende bruges gennem forummets funktioner. Så risikoen for derigennem at blive offer for spam, chikane og anden utilsigtet udnyttelse er minimal.

På vegne af HARK fællesskabet
Jens Knudsen (alias 'yaknudsen'), HARK IT-team assistent (og bestyrelsesmedlem)
.
Let øvet arbejdsmarkedspensionist, og lalleglad Honda NC750XAD chauffør.
Efter egen vurdering verdens absolut eneste - helt og aldeles normale person ;-)

Torben Vester
Indlæg: 309
Tilmeldt: 17. nov 2004, 08:01
Kontakt:

Re: HARK Forum: Brugerundersøgelse

Indlæg af Torben Vester » 26. maj 2019, 14:55

Hej Yaknudsen.
Jo, Kina kigger også med på forum. Jeg overvåger jer dagligt.....er ikke så aktiv mere.
Men kan se at min gamle tråd "Turen går til Kina" har haft 82.906 views - imponerende!!
Måske jeg løbende igen skulle skrive lidt om livets gang her på den anden side af kloden.
Og ja, der står stadig en Transalp i garagen.
Hygge til jer alle.
Mange hilsener
Torben - The kromand

Brugeravatar
yaknudsen
Indlæg: 812
Tilmeldt: 05. feb 2006, 15:09

Re: HARK Forum: Brugerundersøgelse

Indlæg af yaknudsen » 26. maj 2019, 15:22

Hyggeligt at høre fra en af vores egne trofaste eksil-danskere, langt borte i kina's land.

Bekræftende at gode gamle dannevang og HARK fællesskabet stadig er i dine tanker på daglig basis.

Du må meget gerne skrive lidt om livets gang i Kina når du har et ledigt øjeblik og inspirationen indfinder sig.

Det er altid interessant med lidt udsyn fra fremmede himmelstrøg, set gennem danske øjne og på et sprog man forstår.

Mange hilsener fra en af dem der 'blev hjemme'.
Let øvet arbejdsmarkedspensionist, og lalleglad Honda NC750XAD chauffør.
Efter egen vurdering verdens absolut eneste - helt og aldeles normale person ;-)

Brugeravatar
flygge
Indlæg: 68
Tilmeldt: 18. feb 2019, 14:44

Re: HARK Forum: Brugerundersøgelse

Indlæg af flygge » 26. maj 2019, 17:44

Hey

Jeg håber ikke du arrangement køre weekend i næste weekend. Skal lige bruge lidt længere tid på kørsel. :-D
Godt at se du stadigvæk er aktiv, trods den store afstand. :beer:

Flygge

Brugeravatar
yaknudsen
Indlæg: 812
Tilmeldt: 05. feb 2006, 15:09

Re: HARK Forum: Brugerundersøgelse

Indlæg af yaknudsen » 11. jun 2019, 10:13

.
Nu har afstemningen været igang i godt og vel 2 uger.

22 tilmeldte brugere har foreløbigt givet et kvalificeret bud på deres brug af HARK forummet. Det foreløbige afstemnings-resultat bekræfter den antagelse at den 'aktive' kerne i klubben/foreningen består af en forholdsvis lille skare på omkring 25-35 aktive/trofaste deltagere. Deltagere som jeg frækt vil tillade mig at benævne 'tordenskjolds soldater'.

For helhedens og det store overblik's skyld vil vi naturligvis gerne have de sidste tilkendegivelser med i brugerundersøgelsen, fra de af vores brugere som ikke logger ind på daglig/ugentlig basis. Så hermed en opfordring til forummets øvrige brugere om at også give deres besyv med i afstemningen.

Men der tegner sig indtil videre et nydeligt billede af en lille klub, med lille men stabil kerne af aktive deltagere som har relativt tætte personlige relationer, og med en relativt konstant tilgang af 'hangarounds' som efter en periode lige så stille taber interessen for at deltage i klubbens/foreningens fællesskab.

Det er efter min personlige vurdering ikke noget problem at klubbens/foreningens kerne er så forholdsvis lille. Det er måske endda en styrke at det tilsyneladende forholder sig sådan.

HARK's formål er ikke at være en stor klub med mange medlemmer, men at være et samlingspunkt for motorcyklister der har lyst til at dyrke den fælles interesse for Honda's Allroad motorcykler, som ikke er bange for (af og til) at tage en lille afstikker ud i den vilde natur hvor vejene ikke altid er asfalterede og som lejlighedsvis sætter pris på primitiv telt/shelter-overnatning, udendørs hygge, fællesskab, bålmad, naturen og den slags - gerne i udkanten af den velfriserede civilisation.


Tilmeldte, både nye og gamle skal desuden være meget velkommen til at kommentere, komme med ideer og initiativer samt fortælle om deres forventninger og ønsker til hvad klubben/foreningen HARK kan/bør være - for dem.

Vi behøver heldigvis ikke at være ens, og at være fælles om alting i HARK. Det kan feks. sagtens tænkes at der er nogen som har mulighed for at arrangere noget mere eller mindre 'hardcore' offroad der ikke har nogen direkte relation til HARK som klub/forening - men som blot tager sit udgangspunkt i nogle af de ildsjæle som man lærer at kende gennem HARK fællesskabet.

Det er også helt i orden at etablere mindre og uafhængige lokale initiativer med udgangspunkt i HARK's fællesskab og HARK's forum.

Forudsat naturligvis - at der er en passende overensstemmelse med HARK foreningens/klubbens formålsparagraf. Læs eventuelt foreningens/klubbens vedtægter her: http://www.honda-allroad.dk/bestyrelse.html
.
Let øvet arbejdsmarkedspensionist, og lalleglad Honda NC750XAD chauffør.
Efter egen vurdering verdens absolut eneste - helt og aldeles normale person ;-)

Brugeravatar
yaknudsen
Indlæg: 812
Tilmeldt: 05. feb 2006, 15:09

Re: HARK Forum: Brugerundersøgelse

Indlæg af yaknudsen » 06. jul 2019, 20:39

Afstemningen i denne tråd er fuldført/afsluttet.

Vi har fået 25 svar på afstemningen - og vi har dermed fået bekræftet vores antagelse om, at HARK består af en kerne af ildsjæle på 25-35 stykker der typisk har deltaget i fællesskabet i flere år.

Parallelt med afstemningen har vi gennemført en oprydning blandt tilmeldte brugere samt tilmeldte brugere som efter anmodning har opnået status som medlemmer på HARK forummet.

Efter den nyligt afsluttede sletning af 'inaktive' tilmeldte brugere og medlemmer af HARK - er der nu omkring 180 tilmeldte 'aktive' brugere tilbage på forummet, heraf ca. 85 (som har ansøgt om - og har fået tildelt) status som stemmeberettigede medlemmer af foreningen/klubben.

De seneste tiltag på HARK's forum betyder at vi nu har en bedre (og mere retvisende) viden om aktivitetsniveauet og antallet af aktive tilmeldte brugere (samt medlemmer) i vores interesse-fællesskab. En viden som vi har til hensigt at bruge til at optimere foreningen/klubbens fremtidige aktiviteter.

Tak for interessen i almindelighed, og en særlig tak til deltagerne i afstemningen.

NB:
Når man læser ovenstående kunne man måske få det indtryk at HARK er en lille eksklusiv og fast sammentømret gruppe af 'tordenskjolds soldater' der ikke har interesse i nye medlemmer. Intet kunne dog være mere forkert. Vi ønsker derimod at dele vores interesse-fællesskab med så mange ligesindede som muligt.

Nye interesserede er således hjerteligt velkommen til at deltage i fællesskabet!

De eneste forudsætninger er - at man er interesseret i at deltage i det eksisterende fællesskab.

Citat fra foreningens/klubbens vedtægter:
...
...
§ 2. Formål

Formålet er, gennem kammeratligt samvær, træf og fælles køreture, at fremme og styrke interessen for Honda's Allroad Motorcykler.

§ 3. Medlemskab

Klubben er en landsdækkende klub for Honda’s Allroad Motorcykler.
Medlemskab er for alle, der er indehaver, medejer af eller har leaset en Honda Allroad Motorcykel.
...
...
Foreningens/klubbens vedtægter og andre informationer kan læses i deres helhed via følgende link: http://www.honda-allroad.dk/
.
Let øvet arbejdsmarkedspensionist, og lalleglad Honda NC750XAD chauffør.
Efter egen vurdering verdens absolut eneste - helt og aldeles normale person ;-)

Brugeravatar
ktopp
Indlæg: 267
Tilmeldt: 05. okt 2012, 10:18

Re: HARK Forum: Brugerundersøgelse

Indlæg af ktopp » 07. jul 2019, 00:09

Godt arbejde :ok:
Husk aldrig at køre med for stram kæde.
Husk aldrig at køre med for stram kæde.
+ 998

Besvar