Sletning af inaktive forum brugere (og medlemmer)

Generalforsamlinger og anden klubinformation
Besvar
Brugeravatar
yaknudsen
Indlæg: 883
Tilmeldt: 05. feb 2006, 15:09

Sletning af inaktive forum brugere (og medlemmer)

Indlæg af yaknudsen » 05. sep 2020, 18:38

Ved den seneste generalforsamling der blev afholdt på MC Camp Fyn i slutningen af August måned 2020 blev det besluttet at gentage den oprydning blandt tilmeldte brugere (og medlemmer) som blev gennemført første gang i Juli måned 2019.

Derfor slettes alle inaktive tilmeldte brugere (og inaktive medlemmer) fra HARK's forum i begyndelsen af November måned 2020.
Bestyrelsen har valgt at definere 'inaktiv' således: Alle tilmeldte brugere (inklusive tilmeldte brugere med medlems-status) som ikke har været logget ind på HARK's forum de seneste 2 år (24 måneder). !
Lidt om baggrunden for sletningen og eventuelle konsekvenser:

Der er i øjeblikket ca. 200 tilmeldte brugere på HARK's forum.

Lige knap halvdelen af disse 200 tilmeldte brugere har tidligere anmodet om (og fået tildelt) medlemsstatus i foreningen. Disse medlemmer har dermed opnået adgang til forummets ellers lukkede medlemsområde samt fået tildelt stemmeret og opnået demokratisk medbestemmelse i forbindelse med fællesskabets beslutningsprocesser (typisk via deltagelse i ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger).

Men når de tilmeldte brugere (og tilmeldte brugere som har fået opnået medlems-status) ikke længere deltager aktivt i fællesskabet, feks. når de afhænder deres adgangsgivende motorcykel - har mistet interessen for fællesskabet (eller ophører med at logge ind på HARK forummet af andre årsager), så har vi ikke i tilstrækkelig grad sørget for at få opdateret status på vores tilmeldte brugere og medlemmer.

Det vil vi fortsætte med - ved at 'masse-slette' inaktive tilmeldte brugere og medlemmer som ovenfor beskrevet.

Hvis man vil undgå sletning kan man inden begyndelsen af November 2020 blot logge ind i forum, så opdateres forummets registrering for seneste login helt automatisk, og man undgår dermed den ovenfor annoncerede sletning.

Såfremt man på et senere tidspunkt opdager at man er blevet slettet, men egentlig gerne ville have fortsat med at deltage i fællesskabet, kan man blot tilmelde sig påny, og evt. anmode om at blive optaget som medlem igen, helt som tidligere.

Resultatet skulle dermed gerne blive, at vi som administrerer forummet (og foreningens ledelse) får et mere retvisende overblik over aktivitetsniveauet samt de tilmeldte brugere og de medbestemmende/stemmeberettigede medlemmer af foreningen.

Vi forventer at gentage den ovennævnte 'slette proces' med passende mellemrum, og vi vil muligvis (på længere sigt) overveje om inaktivitets-perioden skal fastholdes på de nugældende 2 år (24 måneder).

NB: Vi bevarer alle tidligere indlæg (også selv om vi sletter inaktive brugere/medlemmer) således at vi ikke risikerer at miste de mange 'guldkorn' og den historik som brugerne har tilføjet til forummet i tidernes løb.
Kommentarer, spørgsmål og input til ovenstående er velkommen her i denne tråd. Man kan også skrive en mail til formand@honda-allroad.dk hvis man ønsker mere direkte kontakt til foreningens valgte ledelse eller foreningens IT-administrator team.
På vegne af HARK's ledelse og IT-administrator team.
/Jens Knudsen (alias yaknudsen)
.
Let øvet arbejdsmarkedspensionist, og lalleglad Honda NC750XAD chauffør.
Efter egen vurdering verdens absolut eneste - helt og aldeles normale person ;-)

Besvar