Metzeler Karoo

Hvor tilfreds har du været med dit dæk?
Besvar
TEriksen

Metzeler Karoo

Indlæg af TEriksen »

Hej på forum,

Efter at have kørt med Metzeler Tourance og senest Continental TKC80, tænkte jeg at jeg ville prøve nogle mere hardcore offroad dæk og det blev således til Metzeler Karoo.
Ikke T-udgaven men de rigtige her:
Billede

Ifølge diverse artikler kommer man gennem mere terræn med disse end med Karoo T og TKC80 og det kan jeg kun give ret i.
De hamrer bare igennem vintervåde og tunge grusveje og forhjulet står betydeligt bedre fast en det fra Continental. Der er absolut ingen problemer med at holde Afrikaneren på sporet.
På asfaltvej har de fungeret ganske udmærket men jeg har endnu ikke prøvet dem så meget af som TKC80'erne. Jeg føler mig ok tryg. Det skal siges at TKC'erne aldrig har svigtet mig på landevejen.

Det bliver spændende at prøve kurver af til foråret og se hvor længe de holder. Indtil nu har jeg vel kørt omkring 7-800 km.

/Thomas
TEriksen

Re: Metzeler Karoo

Indlæg af TEriksen »

Så er der kommet 1500 km på dækkene og jeg tænkte at jeg lige ville give en kort status på hvorledes det er gået indtil nu.

Dækkene fungerer som forventet meget tilfredsstillende i terrænet, der er ingen steder jeg ikke har kunnet komme frem, dvs de er rigtig gode i mudder, vandhuller, markveje, sand, grus, græs etc. Der er rigtigt godt bid i dem. Absolut det bedste dæk jeg endnu har prøvet udenfor asfalten.

På asfalten har de også fungeret godt. Bevares de første 100 km var ikke sjove, skulle lige vænne mig til dem men så gik det ok. Også nedlægninger i hurtige sving skal tilvænnes, de kommer fint med rundt men er hurtige til at komme ned så man skal lige have ro på og kontrollere svinget. Når det er sagt, føler jeg mig fuldstændig tryg ved dækkene på vejen, de har ikke overrasket negativt udover det nævnte.

Knopperne sidder fint fordelt så både de midterste og dem lidt længere ude slides fint. Følelsen af kun at slide de midterste er ikke så stor som ved TKC80'erne.

Som det ses er der nu efter 1500 km ca halvt mønster tilbage, dvs de holder nok ikke til meget mere end 2500 - 3000 km hvilket jeg synes er for lidt.

Billede

/Thomas
TEriksen

Re: Metzeler Karoo

Indlæg af TEriksen »

Så røg de af. Efter 2700 km var der ikke mere lovligt mønster tilbage på bagdækket, men jeg kunne måske godt have halet et par hundrede km mere ud af dem. Fordækket var slidt omkring 75% men nok er nok som en tidligere kollega sagde.
Mønstertypen giver en utrolig hylen, specielt ved kørsel med tung bagage.
Konklusion: Godt offroad dæk udenfor vejen men ikke anbefalelværdigt hvis der sniger sig for meget landevej og touring ind i programmet. Dækkene hyler på asfalt og slides meget hurtigt.

/Thomas
Besvar