Side 1 af 1

Metzeler Tourance

: 09. okt 2006, 19:13
af yaknudsen
Metzeler Tourance dækkene giver rigtig mange kilometer. Ihvertfald
sammenlignet med Bridgestone Trailwing 47/48 G dækkene som var
"standardmonteret" på min 2006 Transalp.

Faktisk ca. dobbelt op. På de første 10.500 km brugte jeg to Trailwing
bagdæk medens jeg efter nu 8.000 km. på Metzeler dækkene stadig har
ca. 30% bagdæk-gummi tilbage. Så 10.000-12.000 er absolut indenfor
rækkevidde. Metzeler Tourance fordækket slides tilsyneladende med
nogenlunde samme hastighed som bagdækket, så man skal ikke regne
med se sædvanlige to bagdæk pr. fordæk.

Jeg har endnu kun prøvet de to typer dæk på min Transalp, og kan derfor
kun udtale mig om disse to dækfabrikater. Og jeg må også bekende at
mine erfaringer udenfor asfalten er yderst begrænsede.

Metzeler dækkene er ikke i nærheden af at være så tillidsvækkende som
Bridgestone dækket, og har langt fra den samme gode vedhæftningsevne
på våd og snavset asfalt. Og på de hvide striber "skøjter" Tourance
dækkene nærmest rundt.

Men slidstærke, det er Tourance dækkene. Efter min mening er de især
egnede som langturs/touring/motorvejs/transportmiddel-dæk.

Tourance.

: 09. okt 2006, 20:04
af Søren Dahl
Mine erfaringer med Tourance.

Jeg havde dækket monteret på min alpetur i år. De er rigtig gode til bjergkørsel og styrer rigtig godt, og slipper på en gangske behagelig måde uden ubehagelige overraskelser.

Nåede aldrig at slide et sæt op, da jeg solgte cyklen inden da. Har ikke oplevet ubehageligheder ved vådt føre.

Mvh Søren

: 27. apr 2007, 01:02
af yaknudsen
Efter 12.500 km på Tourance dækkene kommer der nu Bridgestone
TW 47/48G dæk på Albert igen. Tourance bagdækket kunne sagtens køre
1.000 km mere, og fordækket måske 2-3.000 mere, men jeg kan godt lide
at have masser af frisk gummi på.

Tourance dækkene er meget slidstærke og på ingen måde dårlige dæk.
Men for mig er de ikke tilnærmelsesvis så tillidsvækkende som Bridgestone
dækkene.

Tourance kan klart anbefales hvis man vil have mange kilometer mellem
dækskift.

Re: Metzeler Tourance

: 07. okt 2010, 22:44
af TEriksen
Har nu kørt 4000 km hen over sommeren på min AT med spritnye Metzler Tourance dæk på og jeg er fuldt ud tilfreds med dem til landevejskørsel. Har lige (lidt sent måske) genopdaget det fede i kontrastyring og jeg kan bare smide AT'en ind i svingene, dog helst på tør vej, men det er nu nok mest psykisk.
De dur derimod slet ikke til offroad. Hård grusvej og ikke alt for skarpe sving går lige an, men de kan slet ikke slå mine Conti TKC80 på Transalpen. De laver for meget hjulspin og det giver en ukontrolleret udskridning ved frisk kørsel.

Da jeg gerne kører asfalt har jeg ikke helt besluttet mig til om jeg skal sætte nogle TCK80 på næste gang. TKC80 er et fænomenalt dæk til grus og strand og også ganske ok til vej, man kan drifte i fuld kontrol (offroad). Det bliver nu nok alligevel TKC80 næste gang da de klarer 50% offroad og 50% road :-D

Re: Metzeler Tourance

: 07. okt 2010, 22:48
af tingtilsalg
Hvis du endnu ikke har prøvet T63, så var det måske også værd at overveje :-)
Kanon lækkert dæk.

Re: Metzeler Tourance

: 07. okt 2010, 23:13
af Rotax 655
Hej Thomas
På Aprilian er der et nyt Karro2 fordæk og et meget slidt T 63 bagdæk, du skal være velkommen til at fyre den af på en grusvej i weekenden. I næste uge er der også nyt Karoo2 bagdæk monteret - så kan du få lov at prøve den igen 8-)
Ses
Leif

Re: Metzeler Tourance

: 08. okt 2010, 13:21
af TEriksen
Det er sgu pænt af Jer, må lige have et kig på de der T63'er i weekenden.
/Thomas

Re: Metzeler Tourance

: 08. okt 2010, 16:09
af tingtilsalg
Kan i øvrigt oplyse at t63 har samme mønster som det meget brugte michelin desert.

Re: Metzeler Tourance

: 06. apr 2011, 20:54
af TEriksen
Det endte jo alligevel med at jeg fik købt nogle TKC80 til min afrikaner og har nu kørt godt 1000 km henover marts måned.
Som forventet er de helt suveræne på grus og strand mv. og de giver afrikaneren det grip den ikke havde med Metzeler dækkene.
Eneste anke er at det ser ud til at bagdækket ikke holder ret længe :mrgreen:
/Thomas

Re: Metzeler Tourance

: 06. apr 2011, 22:11
af Niels
Mine TKC80 klarede ca 6000 km, mod hhv. ca 15000 og 23000 km på Metzler Tourance!!! Til gengæld står TKC'erne betydeligt bedre fast på løst underlag end Tourance!

Hilsen Niels