Mine erfaringer med import af en Afrikaner

Her kan debateres alt, næsten.
Besvar
TEriksen

Mine erfaringer med import af en Afrikaner

Indlæg af TEriksen »

Hej på siden
Tænkte at jeg ville fortælle lidt om mine erfaringer med at importere en Afrikaner fra Tyskland da det lader til at der er flere der går og tænker i samme baner.
Da udvalget af nyere brugte Afrikanere med få km på klokken er yderst begrænset i Danmark er import et oplagt valg, men hvordan hulen bærer jeg mig ad, tænkte jeg. Der er jo ikke andet at gøre end at læse det man kan finde på nettet og hos Told og Skat og så ellers springe ud i det. Altså:
1) Fandt nogle Afrikanere hos tyske forhandlere med passende årgang og km på mobile.de og kontaktede forhandlerne for at høre om de kunne hjælpe med eksport. Det kunne de alle, intet problem. Uvist af hvilken årsag kunne de alle umiddelbart høvle omkring 300 EUR af prisen når det nu var til eksport. Fint nok. (Næste gang tror jeg det vil være smart at finde helt ud af hvad der foregår da man sikkert kan spare endnu mere.)
2) Jeg kørte så ned og så på den jeg helst ville købe, fik en tur og blev enig med forhandleren om en rimelig pris. Afhentning ugen efter.
3) Tog konen med derned i bil igen og kørte selv på Afrikaneren hjem. Konen tog bilen. Forhandleren havde sat prøveplader på der gjaldt et par dage (med ansvarsforsikring).
4) Havde forinden bestilt tid til syn (Registreringssyn og Toldsyn) dagen efter hvor den gik lige igennem. Det tog en halv time.
5) Sendte alle papirer ind til Told og Skat Midtjylland i Århus og så måtte jeg ellers bare vente på svar
6) Da der var gået 2 uger tog jeg derind og fik at vide at min mc var blevet vurderet og papirene sendt til mig dagen forinden. Jeg var ikke enig i vurderingen så vi snakkede lidt frem og tilbage og blev enige om en ny afgift (4K lavere end den første). Bemærk at Told og Skat udelukkende bruger årgangen - ikke km stand - til vurderingen. Dvs. man kan med fordel finde en lidt ældre mc med få km på tælleren, hvorved afgiften så bliver betragteligt lavere.
7) Betaling af afgift og så ellers ind på nummerpladekontoret blot for at opdage at jeg havde glemt at få et forsikringsbevis.
8) Nå men nu var jeg klar så jeg fik fat i forsikringen og fik Afrikaneren forsikret. Beviset kunne jeg først få med posten dagen efter, men det havde jeg ikke tid til, så jeg fik et bevis ved en bilforhandler jeg kendte og udfyldte det selv (efter samråd med forsikringsdamen).
9) Tilbage til motorkontoret hvor jeg så denne gang kunne få nummerpladen.
Alt i alt gik det meget nemmere end jeg havde regnet med. Samlede udgifter har været: Købspris + synsgebyr + afgift + forsikring + nummerpladegebyr.
Nu har jeg så en nyere Afrikaner med få km tå tælleren til en yderst fornuftig pris som jeg ikke ville kunne købe tilsvarende i Danmark.

Jeg håber at have inspireret nogle af Jer til at prøve lykken med at importere Jeres egen mc - jeg ville i hvert fald gerne gøre det igen.
/ Thomas
Vedhæftede filer
hk_2003_1024.jpg
hk_2003_1024.jpg (111.24 KiB) Vist 13130 gange
Tidligere_medlem_1

Re: Mine erfaringer med import af en Afrikaner

Indlæg af Tidligere_medlem_1 »

thomaseriksen skrev:Hej på siden

Alt i alt gik det meget nemmere end jeg havde regnet med. Samlede udgifter har været: Købspris + synsgebyr + afgift + forsikring + nummerpladegebyr.
Nu har jeg så en nyere Afrikaner med få km tå tælleren til en yderst fornuftig pris som jeg ikke ville kunne købe tilsvarende i Danmark.

Jeg håber at have inspireret nogle af Jer til at prøve lykken med at importere Jeres egen mc - jeg ville i hvert fald gerne gøre det igen.
/ Thomas
Jeg gav det samme for en TA :-) næsten.

Jeg sparede synsgebyret
tingtilsalg

Re: Mine erfaringer med import af en Afrikaner

Indlæg af tingtilsalg »

Synes det lyder lidt besværligt, den gennemgang. Selvom det selvfølgelig ikke er det :-)

De gange jeg har importeret cykel har jeg taget den med hjem på trailer med det samme og så været på motorkontoret. Der har jeg dog aldrig fået mulighed for at forhandle afgiften. Dog er der altid muligheden for at klage. Da jeg betalte afgiften på min tidligere klagede jeg. Der er nu et år siden, og det er først nu jeg har fået svar og medhold i min klage.
Brugeravatar
Bønne
Indlæg: 694
Tilmeldt: 26. maj 2009, 13:54
Geografisk sted: Svinninge

Re: Mine erfaringer med import af en Afrikaner

Indlæg af Bønne »

Import af en Afrikaner...må man godt det? Er der ikke noget med menneskerettigheder og slavehandel? :lol:
Bønne

Plan your ride. Ride your plan.
Brugeravatar
Nejmann
Indlæg: 361
Tilmeldt: 09. jan 2005, 22:48
Geografisk sted: Århus
Kontakt:

Re: Mine erfaringer med import af en Afrikaner

Indlæg af Nejmann »

Jeg skulle lige til at skrive, at udenlandske prøveskilte ikke må bruges i Danmark, men det er blevet lavet om:
skat skrev: § 13
En person med bopæl her i landet må ikke føre et udenlandsk motorkøretøj på færdselslovens område, medmindre kørslen sker som nævnt i §§ 14 - 21.
En herboende må dog gerne føre et udenlandsk køretøj på færdselslovens område, hvis
1) den registrerede ejer eller bruger er passager under kørslen, jf. § 31, stk. 6 (registreringsattest skal medbringes), eller
2) køretøjet fører korttidsnummerplader med en gyldighed på ikke over 7 dage, og tilladelse til kørsel med pladerne er givet af en kompetent myndighed i en EU/EØS-stat, Færøerne eller Grønland.
Man må endda køre til syn på de tyske prøveskilte :-)

mvh Kåre
Christian Lau

Re: Mine erfaringer med import af en Afrikaner

Indlæg af Christian Lau »

Nejmann skrev:Jeg skulle lige til at skrive, at udenlandske prøveskilte ikke må bruges i Danmark, men det er blevet lavet om:
skat skrev: § 13
En person med bopæl her i landet må ikke føre et udenlandsk motorkøretøj på færdselslovens område, medmindre kørslen sker som nævnt i §§ 14 - 21.
En herboende må dog gerne føre et udenlandsk køretøj på færdselslovens område, hvis
1) den registrerede ejer eller bruger er passager under kørslen, jf. § 31, stk. 6 (registreringsattest skal medbringes), eller
2) køretøjet fører korttidsnummerplader med en gyldighed på ikke over 7 dage, og tilladelse til kørsel med pladerne er givet af en kompetent myndighed i en EU/EØS-stat, Færøerne eller Grønland.
Man må endda køre til syn på de tyske prøveskilte :-)

mvh Kåre
De regler gælder IKKE for biler!!!! Tyske prøve skilte er KUN til brug i Tyskland..... Bare hvis nogle skulle finde påat importere en bil... ;-)

-Men så igen, hvad er det værste der kan ske??? At man bliver tvunget til at betale afgift på bilen... Øhhhh tjaaaaa... :lol:

/Christian
Brugeravatar
Nejmann
Indlæg: 361
Tilmeldt: 09. jan 2005, 22:48
Geografisk sted: Århus
Kontakt:

Re: Mine erfaringer med import af en Afrikaner

Indlæg af Nejmann »

Christian Lau skrev:De regler gælder IKKE for biler!!!! Tyske prøve skilte er KUN til brug i Tyskland...
Hvor ser du det henne? I følge Skats juridiske vejledning, som jeg linkede til, så må "En person med bopæl her i landet" gerne føre et udenlandsk køretøj "på færdselslovens område" (det må betyde i Danmark) hvis "køretøjet fører korttidsnummerplader med en gyldighed på ikke over 7 dage, og tilladelse til kørsel med pladerne er givet af en kompetent myndighed i en EU/EØS-stat, Færøerne eller Grønland."

Der skelnes ikke mellem biler og motorcykler på dette område så vidt jeg kan se. Til gengæld gælder det altså kun "korttidsnummerplader", altså de nummerskilte/-klistermærker der har en udløbsdato på. Og så gælder de almindelige prøveskilt-regler formentlig også - altså at de kun må bruges i forbindelse med handel, reparation, syn og lignende.

mvh Kåre
tingtilsalg

Re: Mine erfaringer med import af en Afrikaner

Indlæg af tingtilsalg »

Enig med Kåre, sådan forstår jeg det nu også.
TEriksen

Re: Mine erfaringer med import af en Afrikaner

Indlæg af TEriksen »

Det var nu også en smule besværligt men da jeg endelig kom ind til Skat gik det hurtigt. Punkt 6-9 i første indlæg blev faktisk ordnet i løbet af ca 3 timer. Og så havde jeg pladen...
Mht. den tyske prøveplade så virkede den i 3 dage og det var forhandleren der fik fat i den. Jeg kunne køre Afrikaneren helt hjem lovligt men det var vist ikke lovligt at køre mere på den. Men som I skriver, hvad kan der ske - afgiften skal jo betales alligevel så jeg brugte den også til at køre til syn med. Yderst til højre på pladen kan man se hvor længe den er gyldig og det var den altså den dag jeg kørte til syn så det kunne ikke gå helt galt.
Den kører i hvert fald absolut super og vejret er jo lige til masser af offroad kørsel :-D
Vedhæftede filer
CIMG0512.JPG
CIMG0512.JPG (87.99 KiB) Vist 13029 gange
Niels

Re: Mine erfaringer med import af en Afrikaner

Indlæg af Niels »

Jeg synes nu det er meget interessant at du skriver at SKAT ikke tager højde for km stand! Da jeg for et par år siden fik afgiftsat en AT'er i Århus gjorde de nemli ikke, men da jeg sidste år gik samme vej i Haderslev BLEV der taget højde for km, og da jeg klagede over afgiften fik jeg besked om at klage ad den lange snørklede officielle vej:-( og der blev mon klage let og ellegant tilbagevist. SKAT i Haderslev (Odense) tager sandelig ikke fejl i deres vurderinger...nej nej da :evil:
Bliver der en næste gang ( måske med KTM'en) kører jeg til Århus igen!!!

Til Info kan jeg oplyse at jeg måtte slippe 31xxx kr. For en 98'er i meget brugt tilstand :shock:

Hilsen Niels
Christian Lau

Re: Mine erfaringer med import af en Afrikaner

Indlæg af Christian Lau »

Hej Kåre

Jeg har gentagne gange læst dette i bla. Bilmagasinet, samt andre steder på diverse fora.
Må ærligt indrømme, at jeg IKKE har været på SKAT.DK..
-måske man ikke skal tage alt man læser for givet....... -min frue er journalist, by the way.. :lol:

/Christian
Nynne

Re: Mine erfaringer med import af en Afrikaner

Indlæg af Nynne »

Hos Skat i Taastrup kan man få en afgiftsvurdering med det samme, betale afgiften, betale pladerne og få pladerne med hjem med det samme. Hvis mc'en er grimmere end den burde være for km og alder, kan man medbringe den på prøveplader og få Skats vurderingsmand til at kigge på den og lave et fradrag. Men kom endelig i god tid, der er lang kø og sagsbehandlingen er langsommelig, så det kan godt tage en hel dag. Men hvis man kommer fra morgenstunden et kvarter inden åbningstid, så får man et lavt nummer og kan komme til inden for en time eller to. Og have betalt afgift og have en nummerplade i hånden ved middagstid. Husk at medbringe evt. salgsannoncer fra dba.dk på lignende maskiner, så du kan argumentere for din sag med det samme, hvis du finder afgiften urimelig.
Samme service findes hos Skat andre steder i landet, men kun hos de største skattecentre.
Man skal selvfølgelig medbringe alle relevante papirer, seneste reg. attest, forsikringsbevis, synsrapport etc.
Hilsen Nynne
Rotax 655

Re: Mine erfaringer med import af en Afrikaner

Indlæg af Rotax 655 »

Da min kammerat skulle betale afgift og få Varaderoen synet sidste år, var fremgangsmåden her i Århus at synsmanden vurderede standen, da Varaderoen var importeret fra Italien u. afgift -

Skulle standen vurderes til at være under normal, skulle der til SKAT som dokumentation fremsendes 6 foto af motorcyklen, taget af synsmanden, der viste betydelige skader o.a..
Synsmanden oplyste at det var meget vanskeligt at få nedsat afgiften.

I dag kan man på SKATs hjemmeside, der er ualmindelig vanskelig at finde rundt i, finde afgiftsbeløbet for model og årgang - De store variationer af afgiften der er på siden, skyldes formentlig at beløbene kommer fra den gamle model med individuel skønsmæssig ansættelse af afgiften. Man kan også se at afgiftsberegningen er ændret og blevet lavere i, tror jeg nok 2003. Du kan derfor nemt finde afvigelser på en 12-15.000 kr når du sammenligner priserne på f.eks en imorteret ATér af samme årgang.
Og begynder du at sammenligne priserne før og efter afgiftsændringen, kan du konstatere at en nyere årgang MC faktisk er billigere i afgift en en ældre??
Lavere afgift, Ha Ha, køb een MC i udlandet og betal for tre i DK.

Så i virkeligheden er det svært at få et overblik over den aktuelle pris, da der som nævn kan findes mange forskellige vurderingspriser. Noget et par af medlemmerne her inde kan snakke med om.

Det er altid muligt at klage over SKATs afgørelse- behandlingstider er lang, og det er sjældent afgiften nedsættes betydelig.

Undtaget for en "fast" afgift er helt specielle modeller der ikke tidligere er importeret til DK, og stadig vurderes enkeltvis, og naturligvis MCér der er så gamle at de kommer ind under Veteran undtagelsen og er helt fri for beskatning.

En Transalp, En Africa Twin og en Varadero MC er der importeret masser af, og afgiften ligger derfor nogenlunde fast.

Har motorcyklen et ødelagt sæde, en bulet tank, mangler sideskjolde eller andet plastik der er gået i stykker - er det måske muligt at få den vurderet lavere, jeg tror det er max. 10 % nedslag af normal afgiften - så det..

Uanset var det for en til to år siden muligt at spare en 20.000 kr. ved selv at importere en MC istedet for at købe den ved en forhandler i Danmark - Eller privat.

I dag hvor market for både nye og brugte MCér er presset i bund, er det en helt anden sag, Mange forhandlere og private er parat til at akceptere et rimeligt bud - Nu handler import måske mere om at kunn finde drømmecyklen med lavt km tal, perfekt vedligeholdt og meget udstyr, og i den "Helt" rigtige farve - End at spare nogle få tusinde kr.
Besvar