Stiftende generalforsamling "Vedtægter"

Her kan debateres alt, næsten.
Besvar
Mogens Dammand

Stiftende generalforsamling "Vedtægter"

Indlæg af Mogens Dammand »

Forslag til Vedtægter:



Vedtægter for Honda All Road Klub
§ 1. Klubbens navn
Klubbens navn er Honda All Road Klub, i daglig tale ”HARK”

§ 2. Formål
Formålet er, gennem kammeratligt samvær, træf og fælles køreture, at fremme og styrke interessen for motorcykler af modellerne Transalp, Africa Twin og Varadero.

§ 3. Medlemskab
Klubben er en landsdækkende klub, for Honda’s store V2-All road'ere.
Medlemskab er for alle, der er indehaver af en Transalp, Africa Twin eller Varadero.

Bestyrelsen har beføjelse til at give et medlem karantæne.
For at et medlem kan blive ekskluderet, skal det ske ved 75% flertal af medlemmerne i klubben.

Kontingent fastsættes på den ordinære generalforsamling.

§ 4. Generalforsamling
Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed.
Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt i Maj/Juni måned.
Enhver generalforsamling indkaldes med mindst 4 ugers varsel. Indkaldelsen sker skriftligt, enten pr. brev eller e-mail til de adresser, klubbens medlemmer har anmeldt til bestyrelsen.
Indkaldelsen skal indeholde en dagsorden.

På Honda All Road Klub’s ordinære generalforsamling skal dagsordenen indeholde følgende:

Valg af dirigent.
Bestyrelsens beretning.
Regnskabsaflæggelse
Valg af bestyrelse: Bestyrelsen er på valg hvert andet år, bestående af 3 medlemmer, formand, næstformand og kassér.
Valg af bestyrelsessuppleant og revisor.
Fastsættelse af kontingent.
Indkomne forslag.
Eventuelt.

På såvel ordinær som ekstraordinær generalforsamling, træffes afgørelser ved simpelt flertal.
Da Klubben er landsdækkende kan alle ikke have mulighed for at møde op, og derfor kan der afgives stemme på forslag, dog kun i forslagets oprindelige ordlyd, via e-mail eller brev til bestyrelsen.
Dog kræves der til beslutning om vedtægtsændringer mindst 2/3 af de afgivne stemmer, og desuden skal mindst 2/3 af klubbens stemmeberettigede medlemmer være repræsenterede på den pågældende generalforsamling eller have afgivet sin stemme til bestyrelsen via mail eller brev.

Har mindre end 2/3 af klubbens stemmeberettigede medlemmer givet møde, eller stemt pr. mail/fuldmagt, stemt for forslaget, indkaldes inden 1 måned til ny generalforsamling, på hvilken forslaget kan vedtages med 2/3's flertal, uanset antallet af fremmødte medlemmer eller tilsendte stemmer.

Sager og forslag, der ønskes behandlet, på enten den ordinære eller den ekstraordinære generalforsamling, skal senest 14 dage forinden dennes afholdelse være bestyrelsen i hænde skriftligt.
Indkomne forslag udsendes til klubbens medlemmer senest 7 dage før generalforsamlingen afholdes.

§ 5. Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen, eller mindst 1/3 af klubbens medlemmer skriftligt begærer den med angivelse af forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen.

Ekstraordinær generalforsamling, der er behørigt begæret af klubbens medlemmer, skal indkaldes senest 6 uger efter begæringens modtagelse og med lovligt varsel.

§ 6. Bestyrelsen / Formand / Kassér
Klubben ledes af en bestyrelse på 3, valgt blandt klubbens medlemmer. Bestyrelsen vælges altid for 2 år ad gangen, og består af i alt 3 medlemmer.

I lige år vælges der formand, og ulige år vælges der kassér og sekretær.

Hvert år vælges også 1 bestyrelsessuppleant samt 1 revisor udenfor bestyrelsen blandt klubbens medlemmer.

Klubbens interesser varetages af bestyrelsen, der dog ikke kan forpligte medlemmerne eller klubben økonomisk, ud over det fastsatte kontingent. Bestyrelsen holder møde så ofte formanden eller 2 bestyrelsesmedlemmer finder det ønskeligt. Over bestyrelsens møder og generalforsamling føres der referat. Bestyrelsens afgørelser, afgøres ved simpelt stemmeflertal.

§ 7. Kontingent
Hvert medlem betaler kontingent én gang om året, hvis størrelse og betalingstidspunkter fastsættes på den ordinære generalforsamling. Ved kontingentrestance over 3 måned bortfalder medlemskabet.

Ved udmeldelse eller eksklusion af klubben kan der ikke ske tilbagebetaling af kontingent.

Der tilkommer ikke tidligere medlemmer nogen andel i klubbens midler.

Udmeldelse af klubben stiles til formanden skriftligt.

§ 8. Regnskab
Klubbens regnskabsår er 1/1-31/12.

Kassereren fører kassebog over klubbens indtægter og udgifter.

Klubbens likvide midler indsættes på klubbens bank/giro konto.

Klubbens medlemmer kan til enhver tid forlange klubbens regnskab udleveret.

§ 9. Klubbens opløsning
Klubben kan kun opløses på en generalforsamling eller ekstraordinær generalforsamling. Afgørelsen skal træffes på samme måde som ved en vedtægtsændring.
Klubbens midler fordeles blandt klubbens medlemmer. Tilbagebetaling til hvert enkelt medlem sker efter en lineær fordelingsnøgle, afhængig af medlemmets anciennitet.

Århus d. 17.03.2005
Besvar