"Bededagstræf"

Her kan debateres alt, næsten.
Besvar
Mogens Dammand

"Bededagstræf"

Indlæg af Mogens Dammand »

Hej alle

Til dem som ikke kunne være tilstede bededag, vil jeg lige fortælle hvad der skete, og Uffe vil komme med et fyldigere referat fra selve generalforsamlingen.

Vi var 11 der mødtes kl. 10 ved Yamaha Klub Århus' lokaler som vi havde lånt til lejligheden. Der var nogen der fik sat hoveder på nogle navne og ellers hyggede vi os, samtidig med at morgenmaden blev indtaget.

Som I sikkert har læst, havde Uffe lidt problemer med motoren, så han ankom bag på Iver, som ikke mente at det var værdigt at ankomme i bil til den 1. generalforsamling i klubben.

Kl. 11 trak vi i udstyret og fik startet cyklerne. Søren's gode hjerte løb af med ham, og mente at Uffe skulle ta' hans cykel, så kunne han lege pressefotograf bag på Henrik, det blev vist til omkring 300 billeder som der skal sorteres lidt i, så kommer de selvfølgelig på Galleri'et.

Peter havde lagt en lækker tur ad nogle småveje ud til Kalø slotsruin hvor der blev indtaget is m.m.

Efter en go' pause skulle vi videre, og der blev spurgt om der var nogle der havde lyst til at se "Tre Høje" inde i mols bjerge, og det havde alle efter at betingelserne var, at man kørte ikke stærkere end at alle var med, og selv jeg der normalt ikke drister mig ind på sådanne veje fulgte med, og det var faktisk ganske sjovt.
Ikke at forstå det sådan, at det er det jeg skal til at dyrke, langtfra, men det vil ikke afholde mig fra at ta' med på en tur, hvor en del af turen går gennem et terræn som det vi var igennem.

På turen hjem gjorde vi et lille holdt ved grillen i skæring, hvor en sen frokost blev indtaget.

Da maverne ikke kunne rumme mere, satte vi kursen mod Sabro igen, og vel ankommet gik vi igang med generalforsamlingen.

Efter en veloverstået generalforsamling blev grillen tændt, og mens den varmede op, skulle et par af "drengene" lege lidt, "hvem kan køre langsomst".
Vi var så klar til indtagelse af aftensmaden, og da vejrguderne var med os, kunne vi jo ligeså godt udnytte det ved at spise ude. Jeg tror alle blev mætte, ellers var det vist deres egen skyld, og der blev ryddet op og gjort klar til afgang, og alle var vist ude på vejen igen inden det var blevet mørkt.

Tak til alle der deltog, for en rigtig hyggelig dag.

Hilsen
Mogens
Besvar