Prøvetur på Varadero

Her kan debateres alt, næsten.
Besvar
Brugeravatar
Søren Dahl
Indlæg: 1712
Tilmeldt: 11. nov 2004, 23:01
Geografisk sted: Kolding

Prøvetur på Varadero

Indlæg af Søren Dahl »

I går skete det så........

I går aftes (23/7) var jeg på et større lokalt loppemarked ude ved Fjellerup Strand ikke mange km fra hvor min forældre bor.

Jeg gik rundt sammen med et par kammerater og kiggede på skrammel, da vi ankom til en bod hvor en gut stod og solgte brugt motorcykler uden afgift. Jeg fik straks øje på en blå Varadero og spurgte hvad han skulle have for den (33.000) og så gik snakken ellers om Nordkapp, TransAlp, Africa Twin kontra Varadero og inden længe synes manden at jeg da kunne tage mig en tur på hans Varadero. Det var altså svært ikke at virke alt for begejsteret. Helt ærlig hvor mange forventer at der ligger en prøvetur på en Varadero gemt i et åndsvagt kræmmermarkede????

Jeg trillede roligt ud fra pladsen og ud på hovedvejen. Jeg mærkede straks at Varaderoen er i familie med TransAlpen med siddestiling og comfort. Denne sammenligning forsvinder dog fuldstændig når man først kommer ud og køre og give den noget gas. Varadeoen har et kæmpe kraftoverskud og der går kun ganske få sekunder før kørekortet er i farezonen på almindelig landevej. Inden man får kigget på speedometeret står nålen et pænt stykke over 100 :smadret:

Varadeoen er tung, men har en rigtig fin balance, og når man først triller, fornemmer man ikke de mange kg. som en ulempe. Den bremser og styrer også helt OK. Ikke som på de moderne sportsmaskiner, men trods alt langt bedre end på alpen.

Havde denne cykel blot haft længre forgaffel (som på AT) , 21" forhjul, og minus 50 kg og knap så meget plastic var denne maskine i mine øjne perfekt.

Jeg synes stadig den er kanon fed, og skulle jeg af en ukendt årsag en dag have en maskine med mindre off road tendenser end TransAlpen, var Varaderoen en af de første jeg ville købe.

Afstanden til Nordkapp og Gibraltar virker pludselig mindre når man sidder på en Varadero - en rigtig fed maskine der har fået en særlig plads i mit MC hjerte 8-)

MVH Søren
Mogens Dammand

Indlæg af Mogens Dammand »

Hej Søren

Velkommen i klubben, ja det er en fed maskine, hvis man da er til den slags.
Så er der taget forbehold for andre meninger :-D

Hilsen
Mogens
Brugeravatar
Søren Dahl
Indlæg: 1712
Tilmeldt: 11. nov 2004, 23:01
Geografisk sted: Kolding

Herretur med en Varadero.

Indlæg af Søren Dahl »

I dag var Jens, vores nye og eneste Varadero medlem, og jeg selv ude og kører en rigtig god tur sammen.

Jeg kørte ud til Lystrup hvor Jens bor i nogle dejlige omgivelser i et roligt boligkvarter hvor der kun er få minutter ud på landet og nogle virkelig fede veje med en skøn udsigt.

Efter en lille times snak om løst og fast hvor ord som Varadero, Africa Twin, TransAlp og Nordkapp lystigt blev brugt, var vi klar til at ligge kursen over mod Viborg hvor vi skulle over og se Grand National - et stort off road løb i Finderup øvelsesterræn.

Jens guidede en rigtig fin tur ud over Djursland, i en pæn bue uden om en meget meget kraftig regnbye vi kunne se i horisonten. Da vi havde navigeret rundt i en lille times tid kunne vi godt se, at der ikke var nogen vej uden om - vandfaldet lå desværre i vores retning mod Viborg. Vi fortsatte lidt endnu, men vi besluttede hurtigt at vi ikke gad bruge resten af eftermiddagen under bruseren, så vi vendte om og satte kursen mod Mellerup og Udbyhøj Nord. Da jeg er kendt på disse kanter overtog jeg navigationen og jeg var heldig at finde en lækker og forholdsvis direkte rute til færgen - held er ikke en god egenskab som navigatør men desværre nogle af de eneste værtøjer jeg er i besiddelse af når det kommer til dette ædle gamle håndværk.

Noget af ruten gik bl.a. af en grusvej og jeg måtte da også lige spørge Jens om han var interesseret i, at få sin ultra flotte nye Varadero ud på denne slags veje - mit spørgsmål blev besvaret med et mega bredt smil og så gik den ellers bare der ud af - Varaderoen er måske nok mere gademaskine end off roader men grusveje klarer den nu formiddabelt.

Efter en kort tanke pause ved en priskrigsramt OK tankstation i landsbyen Råby på Randers Fjords nordside gik turen til Udbyhøj færgen og vidre hjem til min forældre som bor lige i nærheden. Efter lidt kaffe, rundvisning på mine forældres gård og fremvisning af mine chiliplanter kørte vi videre - desværre lige ind i den kraftige regnbye vi tidligere havde "snydt" - så her stoppede vores regn held også! Jeg fulgte Jens lidt på vej hjem, men på et tidligt tidspunkt takke vi pænt farvel.

Tak for en kanon hyggelig dag Jens - du er fandme en herlig gut. Håber snart vi skal du og trille en tur sammen igen.......og gerne med flere af klubbens medlemmer.


MVH Søren
Besvar