Billeder på forsiden

Her kan debateres alt, næsten.
poulsen

Billeder på forsiden

Indlæg af poulsen »

Hej

Forleden dag var jeg med i en samtale iblandt nyere og gamle hark'ere der tilfældigvis mødtes på ved Kalø slotsruin. En af de ting der kom op at vende var at nye/mulige medlemmer godt kan blive lidt "skræmt" af de billeder der er på forsiden af mere eller mindre tilfældige "hardcore offroadere" der ud over at køre ca samme model som "vores" cykler ikke har nogen relation til klubben.

Det ville i min optik være væsentlig mindre "skræmmende" for nye hvis der var billeder på forsiden fra vores egne ture/arrangementer, da de ville se hvad sådan en klub som vores består af :)

Men hvad siger I andre om dette?
Tidligere_medlem_1

Re: Billeder på forsiden

Indlæg af Tidligere_medlem_1 »

:ok:
Jeg er meget enig, Poulsen.

Jeg logger direkte ind på forum, når jeg er på. Så det er ikke noget jeg har tænkt over, men giver dig ret.

Hellere billeder af os selv i alle mulige situationer.
Brugeravatar
Palle
Indlæg: 700
Tilmeldt: 17. aug 2012, 23:24
Geografisk sted: Korsør

Re: Billeder på forsiden

Indlæg af Palle »

Jeg er helt på "bølgelængde" med jer.. ;-)
Jeg hopper også direkte på forummet ..
Men for en "ny på hjemmesiden" ville de nok være mere hyggeligt at se nogle af medlemsbillederne,
i stedet for "Paris-Dakar billeder" ;-)
Det er jo nok de færeste af os der er hardcore crossere 8-)
Chrome won`t get you home..
Mogens Dammand

Re: Billeder på forsiden

Indlæg af Mogens Dammand »

Er fuldstændig enig med dig Poulsen, lad os få nogle billeder på af medlemmernes cykler, fra hyggeture eller andet med tilhørsforhold til klubben.

/Mogens
mogensl
Indlæg: 99
Tilmeldt: 14. jul 2013, 10:16

Re: Billeder på forsiden

Indlæg af mogensl »

Pudsigt.
En fin tråd at tage op, for emnet har måske større betydning for livet på forum, end man umiddelbart skulle tro. Jeg har tidligere givet udtryk for, at jeg med en XL1000 føler mig lidt som ællingen - eller måske snarere elefanten i glasbutikken - i eventyret, for off-road er i min verden en umulighed på en så tung mc. Norske grusveje, ungarnsk steppe, og amerikanske saltsletter undtaget. Jo, jeg kan skam godt se, at gutterne på forsiden ikke alle kan være HARK.er på afgiftsplagede modeller, men en forside skal signalere netop det, det hele drejer sig om, og så er ingen formentlig i tvivl: Det er dyndspringeri i høj klasse af folk ved muffen.

På en eller anden måde er det med til at få sådan en som jeg med en smuk, men svag, karakter til at holde mig tilbage. Man vil jo så nødig blive til grin. Jeg vil betegne mig selv som romantisk og selvudslettende (med "lavt selvværd", som en forumdebattør i et andet forum en gang betegnede mig. Det har han såmænd nok ret i, men sandheden kan af og til være hård at bære). Siden den tid er jeg blevet meget forsigtig med at kloge mig på ret meget, selv om det er svært. Det bunder i ønsket om at bidrage med noget positivt mere end lysten til at fremhæve egne fortræffeligheder. For en del år siden lavede jeg en tråd på et forum, hvor den måbende tilskuer kunne følge med i, hvordan jeg pudsede min 1200 GS.er med billeder og al ting. Tråden, som i bund og grund var tidsfordriv i den mørke vinter og med ganske lidt lødigt indhold, trak et forbavsende stort seertal. Jeg vil tro, at det skyldtes, at pudseri fylder rigtig meget i mange motorcyklisters verden, men ikke alle vil være ved det? Her må jeg tilføje, at HARK.er er specielle i den forbindelse...:)

Jeg ved ikke, om det er rigtigt, men min fornemmelse er, at der er et stort, udækket behov for lavpraktiske emner på mange mc-fora. HARK er et lidt atypisk forum, fordi mange af jer er på et højt plan teknisk og for en dels vedkommende garanteret også køreteknisk. Det er med til at gøre forum interessant og læseværdigt understreget af gudbenådede skribenter med flydende penne og en god portion mc-humor! Tak for det. Lavpraktiske emner kan virke malplacerede i et selskab af hardcore gutter som dem på forsiden. Men de er flotte og sætter gang i drømmerierne, og det er vel ikke så tosset endda?

Nok om det. Apropos off-road var min unge hustru, som har nået den ærefulde titel af folkepensionist og dermed forbundne velstand, og jeg en tur på Færøerne og Island i sommer. Det var der mange andre motorcyklister, der også var. Tak skæbne for en masse udstyr, de havde stablet på deres GS.er! På færgen ud spekulerede jeg på, hvordan de ville klare sig på våde lavaknolde med ½ ton mc. På færgen på vejen hjem fandt jeg ud af, at det gjorde de heller ikke. Men det er en helt anden historie, som måske kunne bringes i anden tråd. For hvad er egentlig off-road?

Hvis du er nået her til, må jeg tage hatten af og sige tak for opmærksomheden!

mogens
Honda Vavardetdo? - det er tungt og behageligt
Aprilia Pegaso Factory - DET er sjovt.
Brugeravatar
M@X
Indlæg: 220
Tilmeldt: 12. aug 2013, 21:46
Geografisk sted: Sønderborg

Re: Billeder på forsiden

Indlæg af M@X »

Jeg har så lige den modsatte holdning.

Hvis I fjerner drømmebillederne fra forsiden og erstatter dem med mindre evertyrprægede feriebilleder, så skræmmer det måske nogen som mig væk.

Jeg tror at nye læsere er intelligente nok til at gå ind på siderne og læse sig til at her er masser af almindelige mennesker med helt normale jobs som kører rundt på, nåh ja, lidt mere offroad prægede motorcykler end gennemsnittet.
Jeg elsker de hardcore billeder der får mig til at drømme og giver en eller anden følelse af at jeg er en af dem. Tag nu ikke den drøm fra mig :beer:

Om det tekniske niveau er for højt eller for lavt - tjah - jeg så gerne et meget højere niveau som kan hjælpe os der ser en udfordring i at kunne reparere det hele selv.
At Mogens gerne vil lave en tråd om pudsning af mc, på helt lavpraktisk plan, er da helt fint. Jeg springer bare de tråde over som ikke interesserer mig. Men jeg kan jo ikke springe de tråde med højt teknisk indhold over, hvis de ikke er her. Der skal sgu være plads til det hele. Så må folk selv sortere.

Så, please, hardcore billeder hele året og ikke kun i julekalenderen :lol:
--
mvh M@X
poulsen

Re: Billeder på forsiden

Indlæg af poulsen »

Nu må vi vist tale pænt til hinanden, og undlade at nedgøre hinanden.
At der er plads til at nogle skriver om hvordan de pudser og kosmetisk plejer deres mc mens andre skriver om hvordan de splitter hele motoren ad for så igen at samle den og andre igen skriver om den vildeste mudderpøl de fandt på en eftermiddagstur til Svendstrup er noget jeg synes er meget godt med dette forum. Hvorfor "ødelægge" dette med at stille alt for høje krav til hvilket fagligt plan en tråd skal have før den "får lov" til at komme på forumet? Sådan et krav vil de aller færreste kunne leve op til aligevel så hvorfor ødelægge et godt forum og klubliv på sådan noget?

ps: ja ved godt at dette er at bringe denne tråd ud af den kurs den ellers havde.
Brugeravatar
M@X
Indlæg: 220
Tilmeldt: 12. aug 2013, 21:46
Geografisk sted: Sønderborg

Re: Billeder på forsiden

Indlæg af M@X »

poulsen skrev:Nu må vi vist tale pænt til hinanden, og undlade at nedgøre hinanden.
At der er plads til at nogle skriver om hvordan de pudser og kosmetisk plejer deres mc mens andre skriver om hvordan de splitter hele motoren ad for så igen at samle den og andre igen skriver om den vildeste mudderpøl de fandt på en eftermiddagstur til Svendstrup er noget jeg synes er meget godt med dette forum. Hvorfor "ødelægge" dette med at stille alt for høje krav til hvilket fagligt plan en tråd skal have før den "får lov" til at komme på forumet? Sådan et krav vil de aller færreste kunne leve op til aligevel så hvorfor ødelægge et godt forum og klubliv på sådan noget?

ps: ja ved godt at dette er at bringe denne tråd ud af den kurs den ellers havde.

@Poulsen
Hvis det er mig du skyder på, så har jeg ikke udtrykt mig klart. Der må GERNE være pudsetråde, men ikke på bekostning af teknisk svære tråde. Jeg troede at jeg havde udtrykt at ALLE skal være her. Man må bare selv sortere det man gider læse. Og jeg mener ikke at jeg har talt grimt til nogen eller nedgjort nogen. Derfor har jeg heller ikke tænkt mig at undskylde.

Men man har vel lov til at have en anden mening end trådstarter. Elleres er der ingen grund til at diskutere noget som helst. :beer:
--
mvh M@X
poulsen

Re: Billeder på forsiden

Indlæg af poulsen »

M@X skrev:...
@Poulsen
Hvis det er mig du skyder på, så har jeg ikke udtrykt mig klart. Der må GERNE være pudsetråde, men ikke på bekostning af teknisk svære tråde. Jeg troede at jeg havde udtrykt at ALLE skal være her. Man må bare selv sortere det man gider læse. Og jeg mener ikke at jeg har talt grimt til nogen eller nedgjort nogen. Derfor har jeg heller ikke tænkt mig at undskylde.

Men man har vel lov til at have en anden mening end trådstarter. Elleres er der ingen grund til at diskutere noget som helst. :beer:
Først af alt så har jeg absolut intet imod at folk mener at vi skal have billeder fra hard-core offroadere fra den store verden på forsiden. Folk skal have lov til at have deres egne meninger. Ville bare stikke en finger i jorden og mærke hvordan stemningen var og den er tydeligvis for og imod.
Der hvor tråden går af sporet er at vi begynder at diskutere hvilke slags tråde på forummet, kørestil og etc. folk foretrækker.

Det er let at misforstå hinanden når det foregår på skrift. Gider ikke mundhuggeriet på forummet, fører sjældent til noget godt. Lad os tage snakket når vi mødes i den virkelige verden engang istedet for.

Hvis vi skal have nye til siden og holde på de "gamle" må der være plads til at der bliver stillet alle mulige slags sprøgsmål og der kommer svar derefter. Ønsker man tråde om "hvordan holder jeg min mc blank" så opret disse. Hvis man ønsker at få en overvægt af tråde på højt teknisk plan må man også selv bidrage for at nå dette mål.
Brugeravatar
M@X
Indlæg: 220
Tilmeldt: 12. aug 2013, 21:46
Geografisk sted: Sønderborg

Re: Billeder på forsiden

Indlæg af M@X »

Ahh Poulsen

Mundhuggeri ????? Hvor???

Jeg har ladet nogen kolleger læse tråden og de var enige om at der ikke er noget i mit sprogbrug der kan støde nogen. Du starter en tråd, men da der var 1 der var uenig, så kalder du det at tale grimt og at nedgøre nogen. Og nu mener du at tråden er røget af sporet .

Spis en tudekiks og kom forbi og få en krammer og en øl :beer:

Jeg synes ikke jeg taler grimt eller nedgør nogen. Hvis admin mener det, så send mig en mail om det og jeg sletter det skrevne.
--
mvh M@X
poulsen

Re: Billeder på forsiden

Indlæg af poulsen »

M@X skrev:Ahh Poulsen

Mundhuggeri ????? Hvor???

Jeg har ladet nogen kolleger læse tråden og de var enige om at der ikke er noget i mit sprogbrug der kan støde nogen. Du starter en tråd, men da der var 1 der var uenig, så kalder du det at tale grimt og at nedgøre nogen. Og nu mener du at tråden er røget af sporet .

Spis en tudekiks og kom forbi og få en krammer og en øl :beer:

Jeg synes ikke jeg taler grimt eller nedgør nogen. Hvis admin mener det, så send mig en mail om det og jeg sletter det skrevne.
Nu starter så huggeriet igen... nåmen det var nu ikke mig du trådte på til at starte med, men Mogens, som jeg læser det. At jeg så skulle lægge mig ud i en "du skrev et og mogens skrev et andet"-huggeri gad jeg ikke så jeg skrev "Nu må vi vist tale pænt til hinanden, og undlade at nedgøre hinanden."

Det drejer sig i min verden bestemt ikke om det oprindelige i tråden. Det har jeg også gjort klart ved at jeg skrev at trådens formål var at stikke en finger i jorden for at se hvad folk syntes om billederne på forsiden. Det fik vi svar på og det er fint. Jeg er glad for at der er lidt modvægt til dem der synes det skal være billeder af vores medlemmer istedet for de nuværende blankt polerede billeder af drømme maskiner. Det der irriterer mig er at tonen så hurtigt blev så aggressiv.

Som jeg også skrev så kan det hurtigt gå galt med kommunikationen når den er på skrift iblandt folk der ikke kender hinanden.... det er bestemt situationer som denne her der kan skræmme "nye" væk, så mon ikke det er bedst at lade være med det.


Hvad admin/bestyrelsen har tænkt sig at gøre og ikke er udenfor min påvirkning. De vurderer vel hvad der skal til for at holde ro, orden og en god tone på forumet.
Brugeravatar
Holst
Indlæg: 328
Tilmeldt: 05. jul 2010, 20:41
Geografisk sted: Brædstrup, Midtjylland

Re: Billeder på forsiden

Indlæg af Holst »

Hej alle her på forum

Hermed en opfordring til at læse reglerne for indlæg på forum:

”Personlige angreb, indlæg af racistisk karakter eller på anden måde stødende, vil blive slettet. Vær opmærksom på at indlæg vil forblive på forum medmindre de omfattes af ovenstående. Foto og video fra arrangementer bør anvendes med omtanke.”

Såfremt vi i bestyrelsen (læs administratorer) mener at der er et eller flere indlæg på forum der ikke lever op til reglerne, vil vi kontakte de pågældende skribenter, og indlæg eller dele deraf vil evt. blive fjernet. Indtil videre vil der ikke blive slettet nogle indlæg, men blot gives en kraftig opfordring til at holde en god og ordentlig tone overfor hinanden – også selv om man må være uenige.

For at komme tilbage til emnet i tråden, kan jeg oplyse at vi til næste bestyrelsesmøde allerede har et punkt der vedrører billeder på hjemmesiden samt hjemmesiden generelt – så alle meninger og holdninger til emnet vil blive taget med til mødet.

På bestyrelsens vegne

Steffen Holst
Steffen Holst
Africa Twin XRV 650, 1988
Land Rover 110, 3,5 V8, 1984

ONE LIFE - LIVE IT!
Brugeravatar
Palle
Indlæg: 700
Tilmeldt: 17. aug 2012, 23:24
Geografisk sted: Korsør

Re: Billeder på forsiden

Indlæg af Palle »

Sidder her lidt på "sidesporet" og følger debatten :-?
Medmindre jeg helt har misforstået konceptet "forum" og "debat" , så gælder det vel om at ALLE,
uanset holdninger og hvilken teknik de bruger for at holde sin MC kørende,kan komme til orde...???
Om man så er enig med vedkommende eller ej.... Det er også sjældent at jeg er enig med TV-avisen...
Men den er nu meget "sjov" at se alligevel...så kan jeg jo selv sortere i begivenhederne.. 8-)

Et forslag kunne måske være en mulighed for at brugere af forummet,selv kunne lægge "forside billeder"
ind på vores side... der kunne foreksempel "være plads" til 15-20stk som så automatisk ville blive udskiftet når medlemmerne løbende lagde nye billeder ind ??? så ville alle jo få en chance til at se/vise det de havde lyst til at se...?
Bare et forslag--- :?:

I mellemtiden kunne vi jo åbne et forum der hed "bokseringen" !!! :-D
Til dem der gad at mundhugges og diskuterer som "gamle ægtepar" ...

Nej godt ord igen .... :beer:

Men helt seriøst ?????
Chrome won`t get you home..
Brugeravatar
Bønne
Indlæg: 694
Tilmeldt: 26. maj 2009, 13:54
Geografisk sted: Svinninge

Re: Billeder på forsiden

Indlæg af Bønne »

Hej alle

Min umiddelbare indskydelse var at det ville være fint med kun klubbilleder på forsiden, men efter jeres forskellige indlæg kan jeg godt se at så enkelt er det ikke. Også fordi klubben jo er en Allroad-klub og der derfor skal være plads til billeder for Allroad-medlemmer. Med det mener jeg at der, for det første, er forskel på folk; hvad de kører, hvor de kører og hvordan de kører. For det andet er der forskel på de tre cykler som klubben repræsenterer; hvad de appelerer til og hvad de bliver brugt til.

Så her er et lidt alternativt forslag: da klubben er for TransAlp, Africa Twin og Varadero kunne man lave ligesom en collage på forsiden af billeder af de tre modeller i standardudførsel, evt. flere af hver i de forskellige versioner som der nu er plads til. Og så kunne man ude i menuen til venstre tilføje, enten ét galleri, som så kunne deles i flere når man åbnede det, eller flere gallerier direkte fra menuen. De kunne så indeholde f.eks. "Billeder fra klub-arrangementer" (fra Shelterturer o.lign.), "Medlemmernes cykler", "Medlemmernes on/offroad-billeder", "Andre on/offroad-billeder", "Seværdige steder" (udvalgte billeder fra medlemmernes turberetninger)... eller hvad man nu kan finde på :lol: . Men kun som billedgalleri, dvs. ingen tekst, men evt. et link til den tråd i foraet billedet er taget fra.

Om det så skal være noget kun bestyrelsen kan redigere, eller om medlemmerne selv skal kunne lægge billeder ind, det må vi jo finde ud af. Selv ser jeg ingen problemer i det sidste, hvis man bare opsætter nogle kriterier for hvad der skal ligge i de forskellige gallerier (og ellers er det jo stadig op til Admin. at flytte evt. fejlplacerede billeder til det respektive galleri).

Min personlige mening om forsiden som den er nu, er at den er lidt tam. Den lyseblå firkant der ligger i baggrunden og som stammer fra da der kun var ét billede på forsiden virker malplaceret nu og den endeløse kolonne af billeder uden forklaring eller andet virker for mig kedelig og fantasiløs; når jeg har scrollet halvvejs ned gider jeg ikke se resten. Jeg vil helt klart fortrække en forside der kun er siden (altså ingen scroll), og så have menuen til venstre til at bladre videre i.

Mht. tonen i denne tråd, så synes jeg nu ikke jeg har fundet noget "anstødeligt", kun nogle medlemmers forskellige meninger udtrykt mere eller mindre konkret :lol: .

Dog vil jeg lige kommentere på mogensl´s indlæg: den med elefanten i glasbutikken kan jeg godt følge dig i, sådan har jeg også selv, som Varaderokører, følt det nogle gange. Men eftersom man engang har valgt at klubben skal repræsentere TransAlp, Africa Twin og Varadero og det eneste kriterie for medlemskab er at man ejer en af disse modeller, så er vi alle medlemmer på samme vilkår og rettigheder og det vil jeg til enhver tid henholde mig til. Klubbens navn er jo også Allroad-klub og ikke Offroad-klub og spænder i kørselsunderlag dermed lige fra de mindste skovveje og gedestier til flersporede motorveje og det er jo lige præcis også det de tre cykler sammenlagt repræsenterer :ok: .
Og du skal ikke holde dig tilbage mht. at skrive, kommentere eller spørge på foraet, for som der skrevet står på forsiden: "Klubben skal gennem arrangementer, forum og gensidig erfaringsudveksling være til glæde og gavn for klubbens medlemmer." Og det der for den ene kan være et simpelt lavpraktisk emne, kan for den anden være et uoverskueligt højteknologisk problem...og omvendt :!:
Bønne

Plan your ride. Ride your plan.
mogensl
Indlæg: 99
Tilmeldt: 14. jul 2013, 10:16

Re: Billeder på forsiden

Indlæg af mogensl »

Nøj hvor er det svært at læse andres tanker. Heldigvis må man vist sige! Men lige netop på inder-nettet ville det være smart. Sikke en masse unødige bekymringer, man kunne undgå. Hvis altså andre ikke kunne læse ens egne!

Det gør mig ganske traumatiseret, hvis mit indlæg har givet anledning til uorden i rækkerne. Det var såmænd bare en uskyldig trang til at give et bidrag til et lille indlæg i vores fælles passion for motorcykler og hvad der til hører. Jo, jeg ved godt, at jeg skriver for meget, men hvad hovedet er fuldt af, løber fingrene af med. Eller hvad det nu hedder. Nogen vil påstå, at forbindelsen mellem mine fingre og hjernen blev kappet ved fødslen, så det er måske forklaringen.

Humor er en svær ting. Succes afhænger udelukkende af modtageren, og på skrift kan det være risikabelt at forsøge i et større forum, når man ikke kender deltagerne godt nok.

Mit indlæg skulle have været en amatørs bekendelser og strøtanker iblandet en god del selvironi og - og her er det vist, det går galt - lidt humor. Håbet var, at læseren ville trække lidt på smilebåndet, ryste let på hovedet og så ellers glemme resten. For faktisk er den korte udgave af den lange historie, at jeg synes, det er flotte billeder, og at jeg er lidt ærgerlig over, at jeg ikke har modet (og - min påstand - udstyret/Varvardedtdo?) til at fræse rundt uden for alfarvej. Jeg skriver vist ingen steder, at noget skal ændres. Skal jeg være helt ærlig, har det heller ikke skræmt mig fra at skrive på forum...

Det, der kendetegner HARKforum frem for andre fora, jeg har frekventeret, er, at der er en høj grad af seriøsitet, rigtig megen god humor og en rummelighed, som man bare kan udnytte. Jeg skal nok forskåne jer for pudse(løjerlige) historier, men spørgsmål som f. eks.: "Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg skal have tanken af en en XL1000/VA7" må vel være i orden? Selv om det for nogen er i børnehøjde. (Jeg fandt svaret i et engelsk forum).

Det skulle gerne blive ved, og det er ganske simpelt: Fortsæt på samme måde. Skribenterne her på forum er seriøse, velskrivende, humoristiske og i bemærkelsesværdig grad næsten uden fordomme. Og så er tonen herligt direkte og drillende.

Et forum uden en "troll" er en sjældenhed, men sådan en mener jeg ikke at have oplevet her, så alle indlæg kan modtages i den ånd, de er skrevet. Humor, seriøsitet og rummelighed. Personlige angreb og latterliggørelse opfatter jeg som ikke-eksisterende, og tak for det.

For en sikkerheds skyld vil jeg i fremtiden undlade misforståelige morsomheder og anden pjank.

Og tak til Max for mail. Dit indlæg har på ingen måde fået mig til at hæve øjenbryn endsige tænke den tanke, at det kunne tolkes som et personligt angreb. Fordi sådan fungere HARK forum ikke. Her er ingen grund til at være på vagt. Et kærligt dask kan vi alle trænge til, når bare kløerne ikke er fremme.

XXXXL-hilsen
mogens
Besvar