Side 1 af 1

Indhold op forum.

: 25. sep 2014, 17:40
af iver
Da der i en anden tråd er blevet snakket lidt frem og tilbage om indholdet af tråde, tænkte jeg at jeg ville oprette en tråd kun til det formål.

For mig er der ikke noget spørgsmål der er for lille eller for stort, skulle nogen spørge om hvor tændingslåsen sidder på en AT svarer jeg gerne, skulle nogen spørge til hvilken legering der er brugt til at lave stempelringe af på en Varadero, så tænker jeg næsten at der nok skal komme et bud på dette, dog nok ikke fra mig, så vidt rækker min viden ikke. Vores forum er en vidensbank så det basker, og medlemmerne svarer gerne entusiastisk på selv de mest specifike og indviklede spørgsmål, og heldigvis også på spørgsmål om helt basale ting, og til tider også om ting der slet ikke vedkommer vores MC eller klubben.

Det er ingen skam at bekende sine begrænsninger, tværtimod kan det være en overvindelse for nogen at bekende den slags, og kræve mere mod end at fortælle om hvad man godt kan/vil. Jeg er ikke nogen offroadkøre, ja jeg har faktisk tit meldt fra overfor den slags, da jeg godt kan lide at pudse og nusse om min cykel, og passe på den, enkelte medlemmer af klubben ved endda at jeg har haft min bagsvinger i skumbad, da jeg har badekar tæt på mit værksted, så hvorfor ikke når nu den skulle gøres ren :-) Så at skrive at man ikke er til offroadkørsel, er bestemt ikke noget jeg synes man skal holde igen med.

På mit "billede" af klubben, er der plads til alle. Og man skal kunne snakke med hver sit sprog, "hver fugl synger med sit næb siger man" (jeg tror nok ordsproget er sådan) Men selvfølgelig skal der være grænser. Da vores grænser ikke ligger samme sted for alle mennesker, kan nogen jo føle sig stødt, af noget andre på ingen måde synes kan virke stødende. Der har enkelte gange været indlæg hvor bølgerne er gået lidt højt på vores forum, men det hører til sjældenhederne.

Mvh Iver.

Re: Indhold op forum.

: 26. sep 2014, 08:28
af Palle
VISDOMSORD !!! :mrgreen: Kunne ikke være mere enig :ok:

Re: Indhold op forum.

: 30. sep 2014, 18:34
af Lasse Pedersen
TAK Iver !!!!!!

Med venlig hilsen

Lasse Pedersen