Introduktions kursus til kørsel i terræn

Her kan debateres alt, næsten.
Besvar
mc-eventyristen.dk

Introduktions kursus til kørsel i terræn

Indlæg af mc-eventyristen.dk »

Vejes.dk (kursusvirksomhed) afvikler et kursus for begyndere og lettere øvede i kørsel i terræn, i weekenden 8. til 10. maj, hvor deltagerne får en grundig indføring i de grundlæggende principper for kørsel i lettere terræn. Mødested er Oksbøl i VestJylland, lidt vest for Varde, lidt nord for Esbjerg.

Inden man slippes løs på banen/i terrænnet, skal alle gennem en række praktiske øvelser på egen motorcykel, under kyndig vejledning af en dygtig instruktør.
På kurset introduceres til forskelligt underlag som grus, jord, sand, sten m.fl. Man lærer at køre sikkert op og ned ad diger, over - og gennem grøfter. Programmet omfatter grundig gennemgang af elementære teknikker, under ledelse af dygtige instruktører.

Kurset afvikles over to dage, hvor dag 1 bruges til instruktion og øvelseskørsel, på bane og lidt i offentlig terræn. Dag 2 køres en fællestur, hvor man skal anvende de ting der blev øvet i løbet af dag et. Ruten fører deltagerne ud på forskelligt underlag og gennem kuperet terræn, over grøfter og andre lettere forhindringer, som skal forceres. Turen køres som en "følg mig"-tur, hvor man kører efter en instruktør.

Ankomst fredag aften (eventuelt lørdag morgen) til lejren, som indrettes på BikeAdvenTurist Mini Camp, Skødstrupvej 13, 6840 Oksbøl.
Lørdag aften hygger vi med mad og fællesskab omkring et lejrbål. Når vi er trætte, kravler vi i soveposen, som venter i det telt du allerede ha slået op på lejrpladsen.
Kurset koster kr. 850 kr. inkl. forplejning.

Se program og detaljeret beskrivelse og tilmeld dig via dette link http://vejes.dk/godkendte-uddannelser/m ... ursus.html

Eat my dust :-D
Billede

Fra Søgård-kursus 8-)
Billede
Lars N
Indlæg: 305
Tilmeldt: 23. sep 2012, 13:42
Geografisk sted: Rager ikk dig

Re: Introduktions kursus til kørsel i terræn

Indlæg af Lars N »

Fornuftigt tilbud og super pris hvor vi alle kan være med.
fing2 fing1 I mangel af egen succes, er andres nederlag ikke at foragte. kslag :honda:
mc-eventyristen.dk

Re: Introduktions kursus til kørsel i terræn

Indlæg af mc-eventyristen.dk »

Nu nærmer tiden sig, hvor du har mulighed for at komme ud og køre en tur, og samtidig få lært nogle af de teknikker, der gør kørsel udenfor asfalten nemmere.

Der er endnu ledige pladser på kurset, idet Vejes.dk har hyret endnu en instruktør ind - og hvis der kommer flere interesserede deltagere end 3 instruktører kan dække, har vi en fjerde instruktør i baghånden 8-)

Har du spørgsmål til kurset eller weekenden i det hele taget, er du velkommen til at kontakte Søren eller Undertegnede

Se og læs mere om kurset her:

http://vejes.dk/godkendte-uddannelser/m ... ursus.html
mc-eventyristen.dk

Re: Introduktions kursus til kørsel i terræn

Indlæg af mc-eventyristen.dk »

Flemming http://cape2cape2wheels.com/ Jørgensen, Haderslev, havde spurgt Vejes.dk om vi kunne hjælpe ham, introducere ham til hvordan man kører i forskelligt terræn.
Forhistorien er, at Flemming sidst i maj starter sin BMW R1200GS Adventure for at køre til Nordkap i Norge, hvorfra han fortsætter til Sydkap i Sydafrika.
Ikke non-stop, men etapevis, en dag ad gangen. Han har afsat 3 måneder til turen. Med telt, sovepose, trangia samt krop og cykel fyldt op af eventyrlyst.
Flemming ønskede vejledning og uddannelse i terrænkørsel, samt indblik i specifikke tildragelser og hændelser, der kan forekomme på en lang udflugt gennem fremmede lande, uendelig varieret natur og kulturer.

Det var en spændende opgave som forløb rigtig godt. Kig ind på http://vejes.dk/galleri/gallerier%20201 ... ursus.html og læs samt se billeder fra Flemmings udfordringer.
Mange af situationerne og stederne Flemming kører, bliver deltagerne (der er stadig ledige pladser *s*) på ovenstående kursus også præsenteret for.

Billede

Billede

Billede
Besvar