Fjogede mc oplevelser

Her kan debateres alt, næsten.
Besvar
poulsen

Fjogede mc oplevelser

Indlæg af poulsen »

På opfordring fra Palle så opstod denne tråd.
Et af de mere fjogede ting jeg har formået på mc var en gang til en grovædertur hvor jeg havde glemt bredden af mine sidetasker da jeg kom kørende ind på shelterpladsen og i min iver efter at parkere fik fat på nummerpladen på en anden parkeret AT med ejer på. Dette resulterede i at denne stakkels AT til stor overraskelse for ejer, pludselig væltede ned på højre side.
Det blev jeg ikke populær af :)

Hvad har andre af fjogede mc historier?
Brugeravatar
Carsten
Indlæg: 64
Tilmeldt: 21. jan 2013, 16:48

Re: Fjogede mc oplevelser

Indlæg af Carsten »

Hehehe....Sidetaskestuntet er skam afprøvet...vist nok mere end en gang.
Jeg var på første tur på AT'en og kunne selvfølgelig køre overalt (Det var jo en Paris-Dakar kværn jeg havde skaffet)
Den første og bedste sti ind i skoven afstedkom at jeg kørte godt og grundigt fast i en grøft og væltede om på siden med højre fod i klemme mellem udstødningen og en træstub.
Det gjorde da lidt ondt men At'en blev vendt og oppe på fast grund haltede jeg voldsomt på højre ben.
Jeg har aldrig brækket en fod før og var ikke helt klar over smerteniveauet i den slags.
Turen fortsatte til nærmeste rasteplads hvor en nærmere undersøgelse viste at højre hæl på mine gamle Durango læderboots var klemt af.
Jeg sparkede herefter den venstre hæl af og ....vupti....så haltede jeg ikke mere.
Husk kaffen :kaffe:
Brugeravatar
Palle
Indlæg: 700
Tilmeldt: 17. aug 2012, 23:24
Geografisk sted: Korsør

Re: Fjogede mc oplevelser

Indlæg af Palle »

En af de værste "brølere" jeg har serveret :
Vi var ved at få lagt nyt tag på huset,og derfor havde jeg parkeret min AT ude på vejen så håndværkerne kunne komme til.
På et tidspunkt skulle jeg så ud at køre en tur og slippe væk fra larmen... På med hjælm og køredress
Op på kværnen.. "Bare den nu starter 1 gang" tænkte jeg 8-) alt andet ville være lidt "pinligt",med hele taget fuld af tømrere
og murere ...
Den startede 1 gang :-D
Imed 1.gear,let gas og fødderne op !! KLONK :!: :!: :!: :!:

Jeg havde glemt skivebremse låsen... :oops: Så der lå jeg nede på vejen .. til stor morskab for håndværkere og naboer ....

Hvad har jeg så lært :?: at have en snor op omkring gashåndtaget når skvivebremse låsen er på :ok:

Kom frem af busken venner.... eller det kun os 2 der har kvajet os :beer:
Chrome won`t get you home..
Tidligere_medlem_1

Re: Fjogede mc oplevelser

Indlæg af Tidligere_medlem_1 »

Palle skrev: Kom frem af busken venner.... eller det kun os 2 der har kvajet os :beer:
Tre - Men ja, det er det nok - Jeg har i hvert fald ikke kendskab til andre :roll:

så vidt jeg husker :lol:
ktopp
Indlæg: 328
Tilmeldt: 05. okt 2012, 10:18
Geografisk sted: Hadsten

Re: Fjogede mc oplevelser

Indlæg af ktopp »

Den med låsen på forhjulet har jeg også prøvet. ( se den sidste del af beretningen "Til Lofoten med Topp & Thorsen")
Det foregik på en stor parkeringsplads midt i Rauland City i Norge. :-D Fuld af mennesker i silende regn.
Husk aldrig at køre med for stram kæde.
Husk aldrig at køre med for stram kæde.
+ 998
meregrustak

Re: Fjogede mc oplevelser

Indlæg af meregrustak »

Gennem en årrække kunne mit barndomshjem byde på et fint koloreret amerikansk flyvetidsskrift: AOPA Pilot. Publikationen udmærkede sig ved mange og inspirerende farvefotos af fine flyvemaskiner og så selvfølgelig den redaktionelle tekst, hvor en gennemgående serie af småartikler gjorde varigt indtryk. Ikke så meget længere for indholdet, men for ideen.

I learned from that... hed artiklerne, ofte illustreret med en stregtegning af en flyveoperationelt tilspidset situation. Sigtet med artiklerne var at videregive skribentens erfaringer fra konkrete havarier, uheld eller problemer til andre udøvere af kunsten, at bringe en flyvemaskine nogenlunde kontrolleret fra A til B. Især når A og B ligger så langt fra hinanden, at apparatet skal i luften undervejs.

Præcis som i tråden her. Selv er jeg også god for et par situationer på motorcykel, hvor det ikke lykkedes, som man siger: to keep the shiny side up!

Tilbage i 1976, en sen vintereftermiddag, på MZ ETS 250 - godt pakket ind og med kæresten bagpå - viste det sig, at frosne sorte vandpytter er uden nævneværdig friktion. Ned at ligge, ingen anden trafik, småknubs og ingen materielle skader. Det var vel en robust østeuropæer. Motorcyklen. Tempoet har siden været mådeligt i frostvejr!

Efter næsten to årtier uden uheld, lå man der så igen. Denne gang ved siden af en sort og stedvis jomfrueligt blank BMW R100RS. Stedet var Soderup og tidspunktet cirka halvsyv om aftenen med lav sol, lange skygger og halvmørkt hvor der ikke var direkte sollys.

Midt i Soderup kommer man til et T-kryds, drejer til højre, smal vej, hække på begge sider, for så at følge vejen i et 90-graders sving til venstre og køre ud af byen i det efterfølgende skarpe højresving. I venstresvinget lå der grus, et jævnt fordelt gråt gruslag i hele vejbanens bredde og et par centimeters tykkelse. Det undslap simpelthen min opmærksomhed og med 20-25 kilometer i timen skred cyklen ud. Ved inspektion næste eftermiddag var vejen fejet helt og aldeles ren!

I sommeren 1996 gik det i sædvanligt friskt og flydende tempo over Söderåsen for nordgående. I en spidsende og uoversigtlig højrekurve får en gruset ideallinie nær apex mig til at rette op og fortsætte ligeud og rende farten af på en stenet skovvej. Reddet af manglen på modkørende trafik gik turen videre, i et knapt så inspireret tempo.

Tungnem er man også, for i sensommeren 1998 gentager historien sig. Nu uden skovvej! Som de siger i Good Old Blighty: Right Angle, wrong Bend! Så midt i kurven retter jeg Dart'en op, bremser maksimalt og netop før forhjulet tager grøften i venstre side af vejen, slipper jeg tøjlerne og sætter af til et forlæns rullefald ud i naturen. Under andre og mere romantiske omstændigheder kunne et besøg i den sydsvenske skovbund godt tangere en nydelse. Men her gjaldt det om at få styr på sig selv og lidt spredt tupper-ware, besigtige skaderne og - efter at de øvrige turdeltageres hysteriske men lettede flinen var stilnet af - at trille videre mod Anderstorp.

Red Mist, Target Fascination eller bare for ensidig fokus på fart og afstand til den forankørende. Insister på reserver under gruppekørsel og især da i sving uden klare oversigtsforhold.

Fast forward til sommeren 2002, hinsidan, overskrævs på 256 kilo fireventilet BMW R850 GS. På vej ud af skoven, lige efter en bakketop, hænger en galvaniseret jernkæde tværs over grusvejen. Uden chance for at stoppe kværnen inden kæden, blev løsningen at blokere baghjulet, skride ud og kure under kæden, først maskinen, så mig selv. Selvom tempoet var beskedent er læren naturligvis, at man - ideelt set - altid, ALTID, skal kunne bremse eller undvige på den del af vejen man kan se. Ingen undtagelser. Ingen undskyldninger.

Motorcyklismen er jo en pragtfuld passion. For mange af os en livslang og skønsom blanding af interesse, transport, hobby, lidenskab og livsstil. Værd at lide for, javel, men ikke værd at invalideres eller dø for!
Brugeravatar
Nikolajsen
Indlæg: 1598
Tilmeldt: 27. maj 2006, 23:20
Geografisk sted: Hedehusene
Kontakt:

Re: Fjogede mc oplevelser

Indlæg af Nikolajsen »

Man skal passe på ikke at køre for stærkt, det ved alle :lol:
Men det kan altså også gå FOR langsomt, en gang i Norge, kørte vi (yaknudsen og jeg), en sen aften og kiggede efter et egnet sted i skovkanten, at slå teltet op. Og det gik pænt langsomt, så langsomt at jeg ikke havde den fornødne styrefart :-(
Så jeg kom til at køre ud rabatten, og derefter ned i grøften, hvor jeg måtte overgive mig, og lægge den på siden op af grøftekanten.
Ingen materiel eller menneskelig skade, og cyklen kunne bare løftes ud på vejen igen.
Man holder ikke op med at lege, fordi man bliver gammel, man bliver gammel fordi man holder op.
Aprilia Tuareg 660 22'
DKW RT 250/H 54'
Brugeravatar
T-REX
Indlæg: 52
Tilmeldt: 06. jul 2005, 18:07
Geografisk sted: Skanderborg

Re: Fjogede mc oplevelser

Indlæg af T-REX »

Man skal også forsøge at undgå distraktioner.
Da jeg var 20 år og havde min første mc, en kawa 650, kom jeg en sommeraften kørende op af hovedgaden i Bjerringbro. På venstre fortov spadserede et par unge møer som da absolut skulle imponeres af mig og min fine kværn. Så jeg gearede 2 tænder ned og drejede frejdigt på håndtaget. Hvad jeg imidlertid havde glemt var, at vejbanen var spæret pga en fjernvarme udgravning. Men jeg blæste kækt tværs igennem to rødstribede brædder og lagde cyklen ned på siden.
Jeg fik absolut pigernes opmærksomhed, men ønskede den pludseligt ikke mere. :-D Hvis jeg havde lavet det samme stunt fra den anden ende af vejen, ville jeg havde kørt direkte ned i udgravningen. :roll:
Mvh Jess
Brugeravatar
Palle
Indlæg: 700
Tilmeldt: 17. aug 2012, 23:24
Geografisk sted: Korsør

Re: Fjogede mc oplevelser

Indlæg af Palle »

HA-HA :lol:
Her er nogle dejlige grin !!
Lad os endelig "øse ud af erfaringerne" ;-) :beer: :beer:
Chrome won`t get you home..
poulsen

Re: Fjogede mc oplevelser

Indlæg af poulsen »

Har kørt på Varde øvelses terræn af 2 omgange.
Hvis man kommer ind fra vejen til Esbjerg ind og kører op imod en af "hytterne" kommer der en bakke liiige før man når frem til hytten. Denne lille bakke (50-70meter) er med blød sand.

Første gang jeg skulle køre på området på min fine afrikaner gik der "panik" i mig og jeg sænkede farten op af den bakke og satte fødderne ned for at støtte min mc, hvilket resulterede i at mc væltede ned over min højre fod der fik en god forstuvning.

Året efter kom jeg ind på området af præcis samme vej. Jeg frygtede lidt denne møg vej, så jeg gjorte den dumme fejl at køre stille og roligt op af den bakke og præcis samme sted som sidst væltede afrikaneren igen ned over samme fod der igen blev forstuvet.

Hvad har jeg lært af det? Lad være med at køre langsomt med benene nede, når man kører i blød sand. (i teorien i hvert fald... hvordan det udmønter sig i praksis er noget helt andet)
Besvar