Indlæg af stødende karakter slettes uden varsel. Øvrige indlæg vil forblive på forum til 'evig' tid. Vis omtanke med brugen af foto og video, hele internettet kan kigge med.
Var idag, for anden dag , ude at køre. Kørte bla. på løst sand, og kunne mærke, at cyklen ikke styrede som den plejer. Den fandt dog sin vej igennem det.
Nu er jeg jo nok den forsigtige type, f.eks. rundet min bimmer først 230 km/t efter 14 måneders eje. Men lige det med et ikke stabilt underlag, er umiddelbart ikke min kop te. Men jeg er dybt facineret af f.eks. Dakkar.
Jeg eftersøger en "off-road skole" for begyndere, rent køremæssigt. Findes det? Kan man læse sig til noget, nogen steder? Husk på, jeg har en alder hvor man kan læse sig til meget, og helst gør det, inden man udfører det!
1) på forhjulet
2) på baghjulet
3) på begge hjul samtidigt
4) landing uden hjul
Prøv at undgå den sidste
Herunder er et par links med lidt introduktion til offroad teknik. Om det er korrekt det der er beskrevet ved jeg ikke, -men det virker for mig.
Hvilken type dæk har du monteret p.t?
Personligt er jeg ikke meget for at køre i løst sand/mudder med min TA med Trailwing dæk, og holder mig helst til tør grus.
Jeg synes helt sikkert du skal tage en snak med Peter Gammelfar om at komme ud til han og køre på lidt løst underlag. Han plejer at være flink og rar og brokker sig kun hvis man kommer for sent
Der kan du også få lidt gode fif og råd om hvordan man håndtere en cykel på grus og i mudder.
Men en rigtig god start er jo at have de rigtige dæk, så hvad kører du på?
Der er en klassik fejl de fleste begyndere ud i terræn laver, og det er at sætte foden ned når det begynder at føles "forkert", det må man ikke!! man skal lætte rø... fra sædet og op at stå på fodhvilerne, så har man meget mere styr over det. Man skal først sætte foden ned, i aller aller sidste øjeblik, jae, og hvornår er så det det kommer kun med øvelsen.
Når man så har "reddet" den, skal foden straks op igen, og op at stå.
Man holder ikke op med at lege, fordi man bliver gammel, man bliver gammel fordi man holder op.
Aprilia Tuareg 660 22'
DKW RT 250/H 54'
Lad os lige slå fast... Stå op er ikke alt. Men det er klart at foretrække hvis man kører stærkt og underlaget er ujævnt, bla pga de stød man kan få op i ryggen, men også pga balancen.
Benene skal ud når man kører snævert, fx. til at give balance og støtte med ja og selvfølgelig mest i sving. Men dette er teknikker der relativt nemt kan læres.
En anden god ting at huske er også at holde gas på hele tiden. ikke altid voldsomt meget. Men er der omdr. på baghjulet er den meget nemmere at styre. også selvom dette kan virke helt omvendt af hvad man normalt ville synes..
Ellers spørg bare.. så finder vi nok en løsning... og hvis ikke finder vi på noget der lyder godt
Mit dæk foran: Bridgestone Trail Wing 101
Mit dæk bag: Bridgestone Trail Wing 152
Kan de køre i terræn, ikke "mudder", men blot løst underlag? Ham der solgte mig cyklen sagde, at det var en mellem ting imellem asfalt og løst underlag. er det korrekt, eller skal jeg holde mig langt væk fra andet end asfalt?
PS: Husk nu, jeg er helt ny på området "løst underlag". Derfor også de, for Jer, dumme spm.
Aastrup skrev:Lad os lige slå fast... Stå op er ikke alt. Men det er klart at foretrække hvis man kører stærkt og underlaget er ujævnt, bla pga de stød man kan få op i ryggen, men også pga balancen.
Benene skal ud når man kører snævert, fx. til at give balance og støtte med ja og selvfølgelig mest i sving. Men dette er teknikker der relativt nemt kan læres.
En anden god ting at huske er også at holde gas på hele tiden. ikke altid voldsomt meget. Men er der omdr. på baghjulet er den meget nemmere at styre. også selvom dette kan virke helt omvendt af hvad man normalt ville synes..
Ellers spørg bare.. så finder vi nok en løsning... og hvis ikke finder vi på noget der lyder godt
Okay, så har jeg bare gjort helt forkert de 8 år jeg kørte motocross. Det er måske derfor jeg kun blev klubmester 2 gange i KSM, og 9'er i Landspokal turneringen
Man holder ikke op med at lege, fordi man bliver gammel, man bliver gammel fordi man holder op.
Aprilia Tuareg 660 22'
DKW RT 250/H 54'
Undskyld mig Nikolajsen. Men det der bræk, ja det er sgu ævl. Du burde selv vide der er temmelig stor forskel på motocross og så hygge offroad.
og en anden ting.. de fleste af os her er jyder, alle de der pokaler og skidt imponere os ikke rigtig
Jeg har også skyttemærke osv i søværnet, men gør det mig god til fx skiskydning.. jeg tvivler meget på det. Så lad os lige holde tingene ved det de er. Sammenligningsgrundlaget er temmelig tyndt.
Ang. dæk har jeg ganske vist aldrig prøvet dem. Men jeg kunne forestille mig at de er temmelig "glatte" på løst underlag. Så hvis du skal have noget der kan bruges bare lidt bør du investere i et sæt Michelin T63 eller lignende.
Hej Tom og andre.
Vil bare lige sige, at hvis I gerne vil igennem sandet - saa foelg Nikolaisens anvisninger - op og staa, krobsvaegten forskydes bagud, laarene presses ind mod tanksiderne og saa noget gas paa. Hermed lettes vaegter paa forhjulet og det er muligt at styre igennem. Straks man saetter sig ned og slipper gassen, synker forhjulet i sandet...... og ja - saa ligger man der........
God fornoejelse........he,he
Vi er jo nogle der skal traene sandkoersel i Gobi i slutningen af Maj - saa fortsaettelse foelger.
Hilsen
Torben - Kinesien, som venter paa containeren med KTM'en
Ja ja hehe.. jeg må jo give Torben lidt ret i det med sandet.. Men at stå op er ikke alt. Men vægtens skal bagud.
Hvis sædet på ens cykel tillader det, så kan man godt blive siddende, men vægten skal ganske rigtig bagud, altså røven så langt tilbage på sædet som muligt, og så man stadig kan nå styret.. ja og så gas på :)
Men nu er det da heldigt at det er begrænset med ørkensand her i landet
Hvis man ser lidt paris dakar ser man også på de lange sandstrækninger at de sidder med røven lige over bagakslen og strækker sig så lange de er frem til styret. Dette synes jeg giver mening... Men nu er jeg ikke så gammel, ej heller særligt klog
Tjaee.
Jeg havde netop IKKE skrevet noget om at når man skal dreje, med højest mulige hastighed, uden at have en "bande" at køre op af. Skal man sætte sig ned, og ud med benet, så man er klar til at "støtte".
Fordi jeg godt er klar over at det IKKE er motocross kørsel, der snakkes om.
Det med mine tussegamle placeringer, var ikke for at gøre blære mig, men jeg kan godt se at det kan opfattes sådan, det var mere for at gøre klart at jeg havde lidt erfaring i den slags kørsel. Undskyld
Man holder ikke op med at lege, fordi man bliver gammel, man bliver gammel fordi man holder op.
Aprilia Tuareg 660 22'
DKW RT 250/H 54'
Du har stillet nogle spørgsmål, som det efter min overbevisning ikke er muligt at give entydige svar på. Der findes gennemprøvede retningslinier for både køreteknik og dækvalg, men... det er ret individuelt hvad der er "rigtigt", alt efter kørestil og erfaring. Jeg vil anbefale dig at prøve forskellige dæk, selvfølgelig også på varierende underlag, hvorefter du bedre kan træffe valg, udfra de "gode" råd, alle gerne øser af.
Måden du gør, er at du kommer til nogle af de hyggelige sammenkomster vi har i HARK. Jeg tør love dig at du vil møde en velvillighed og ekspertise, der sikkert kan guide dig videre med dine grus og sandplaner.
Jeg har kopieret en ret god beskrivelse fra TENERE Klubben, som altid er et besøg værd. Håber du kan bruge det...
"Du skal bare pege forhjulet i den retning du vil og så er det fuld hane!" Dette velmenende men ikke særlig pædagogiske råd gav såvel klubbens formand som næstformand mig første gang jeg var ude på de svenske grusveje. Ikke fordi det er direkte forkert, men der er lige par detaljer mere man skal huske.!
Efter min første sæson med et par ture til Sverige og en uge i Finland, havde jeg kørt på grusveje, gennem sving, opad bakker og ned igen, på veje af skærver og store sten, gennem sumpede moser nord for polarcirklen og på bløde stier i de svenske skove. Da efteråret kom og cyklen sat i kælderen var det på tide med selvransagelse og teoretiske studier i køreteknik.
På turene havde jeg erfaret en del, spurgt en masse af deltagerne om svingteknik mv., men det samlede overblik manglede. Derfor søgte jeg på nettet efter en bog om køreteknik og fandt en amerikansk 192-siders udgivelse med en mængde illustrationer: Pro Motorcross and Off-road Motorcycle Riding Techniques.
Vinteren gik med læsning, overvejelser om hvad der havde virket og hvad der ikke havde virket i sæsonen, og med erfaringerne og den nye teoretiske ballast tog jeg glad til Rinkaby i juni 2000. Konklusionen var at det virkede.
Det er oplagt for offroad-kørerer, eller "wanna' be" offroad-kørere, at investere i den, men hvis du læser videre får du de basale råd og vink som jeg (med nogen succes) har fulgt. Og drømmer du om at køre Dakar-rally så læs videre.
Vægtfordeling og kørestilling
Sørg for at din kropsvægt i størst muligt omfang er på fodhvilerne, dernæst i sadlen. Undgå at lægge din kropsvægt på styret.
Maksimal vægt på fodhvilerne betyder i kuperet terræn at cyklens tyngdepunkt ligger lavere. Hvis du ligger og snor dig rundt mellem store huller og spor er cyklen mindre tilbøjelig til at vælte, hvis du hviler på fodhvilerne fremfor at have røven tungt i sadlen.
Undgå at rykke din bagdel frem og tilbage på sadlen - brug overkroppen til at forskyde vægten, enten ved at læne dig fremover eller ved at "falde en smule sammen i lænden" og skyde ryggen bagud. Hvis du glider bagdelen frem og tilbage på sadlen får du en mere urolig kropsstilling, det giver mere ujævn kørsel og du bliver hurtigere træt.
Hvor på sadlen skal du så sidde; hvor langt fremme eller tilbage? Ifølge pro motorcross-kørere skal du i den centrale køreposition, uanset det er stående eller siddende, have hovedet lige over det punkt hvor styret er spændt fast. Hvis du har det så er vægten placeret direkte over cyklens centrale omdrejningspunkt. Det lyder måske akavet men det er også kun et udgangspunkt..
Kørestillingen for en cross-kører i udgangspunktet.
Vægten fremme, overkroppen en smule bøjet, armene højt oppe, hovedet over styret.
Det er vigtigt at din krop på den ene side har tæt kontakt med cyklen, og at du på den anden side undgår et krampagtigt fast greb. Sørg for at holde ben og knæ ind mod cyklen og hold fast i styret, men sørg for at såvel ben som arme alligevel ikke er helt spændte. Der skal være plads til fleksibilitet.
Som de professionelle siger:
"Go with the flow. A common mistake is to carry tension in the upper body, mostly in the arms and the shoulders. This causes you and the motorcycle to be top heavy, because the rider will support his weight on the handlebars. Your body will also be in the wrong position, because you cannot flow with the motorcycle if you're tense and supporting your weight on the handlebars.
Undgå at dine arme "falder ned", dvs. at underarmene er helt parallelle med jorden. Hold albuerne oppe. Det betyder også at når du flytter vægten fra side til side, så flytter du dine skuldre og overkrop på tværs af cyklen, uden at vride overkroppen
I fuld fart - ligeud
Hvis du er på vej ud ad en lang strækning der er (næsten) lige men ikke nødvendigvis flad, så er det om at komme op at stå. Bøj benene en anelse så du kan fjedre i knæene.
I den position kan du give den fuld hane; der er maksimal vægt på fodhvilerne så tyngdepunktet er lavt og stabiliteten derfor større, du kan fjedre i knæene så ujævnheder på jorden absorberes af cyklens støddæmpere og ikke forplanter sig hele vejen op gennem kroppen. Selv ved lave hastigheder kan huller og bump gøre sadlen til et katapultsæde hvis du er mageligt anlagt og absolut vil sidde ned..
Langt lige stræk men en smule ujævnt. Op at stå, fjedre i benene. Og der er ingen regler om at hjulene altid skal være på jorden.
Såvel cyklens vægt som dækkene betyder meget for hvordan cyklen føles når du kører. En let offroader vil hoppe og danse når du kører på en grusvej. En stor, tung offroader vil ligge mere stabilt. Crossdæk med store bløde gummiknopper får cyklen til at vugge fra side til side, også selvom cyklen er nok så tung. Grusveje kan det meste af tiden klares siddende men hvis der kommer et blødt og tykt lag grus, med mange sten, så kan det være en god idé at rejse sig op.
Gennem sving
- eller undgå at fortsætte ligeud!
Der er to ganske enkle regler der gælder når du tager et sving. For det første skal du ikke reducerehastigheden mens du er på vej gennem selve svinget, for det andet skal du sørge for at holde et lavt tyngdepunkt og fortrinsvis holde vægten på den fodhviler der er på ydersiden af svinget.
Det er forbudt at slippe gassen i svinget.Hvis du gør du har du ingen mulighed for at styre dig gennem svinget. Inden du går ind i svinget skal du have reduceret hastigheden. Brems eller slip gassen tilpas meget til at du ikke styrter og slår dig til lirekassemand. Sørg for at have skiftet gear ned til et passende niveau, dvs. hvis du giver den gas så flytter cyklen sig med det samme. Når du er i svinget holder du hastigheden og begynder at accelerere. Tidspunktet for hvornår du begynder at give den gas og øge hastigheden afhænger af dig selv… Det værste du kan gøre er at sænke hastigheden mens du er på vej gennem svinget. Bruger du bremsen mens du svinger på en grusvej kan det få katastrofale konsekvenser, slipper du gassen og kører du på "frihjul" har du intet moment at styre cyklen med. Det er en styg fornemmelse ikke at have kontrol i dén situation. Vægten skal altid ligge på den side af cyklen der er i ydersiden af svinget. Dvs. at hvis du drejer mod venstre, så bør vægten primært ligge på højre fodhviler. Svinger du mod højre skal vægten være på venstre fodhviler.
Men hvad så med fod/ben der er på cyklens inderside? Tjah, det afhænger af situationen.
På et blødt underlag kan det være en god idé at tage inderside-ben/fod til hjælp. Foden og benet kan bruges som støtte mod jorden eller blot til at balancere med. Hvis du drejer skarpt mod venstre så sørg for at have højre fod solidt på fodhvileren, så der ikke er for megen vægt i sædet, og ret venstre ben lidt frem så det er klar til at blive smækket i jorden hvis du er ved at vælte.
Sådan skal det ikke gøres.
Stien drejer mod venstre, højre ben er vildt flagrende ude til siden og røven er solidt plantet i sædet. Den rigtige måde havde været med vægten på højre fod, højre fod på fodhvileren og bagdelen løftet bare en lille smule.
Du må endelig ikke strække benet - hold knæet bøjet og ret tæerne opad, så det er med hælen du støtter først.
Forestil dig at du er Ole Olsen på vej rundt i et af de kedelige sving på en speedwaybane!
Klarer det? Klarer det ikke? Kraftig udskridning og cyklen er på vej til at lægge sig ned… men han klarede det. Læg mærke til hvordan højre ben er parat til at støtte med, med tæerne pegende opad.
Vægten er på venstre fod og langt fremme på sædet.
Og så hælder overkroppen ikke helt så meget som cyklen, men giver en lille smule kontravægt..
Afhængig af underlaget kan faren for udskridning være større eller mindre. Grusveje er nemme at lave udskridninger på, så nemme at man hurtigt kan lægge sig ned. Du kan undgå det ved at have vægten relativt langt fremme på cyklen, dvs. at du sidder ret langt fremme på sadlen.
Det betyder at der er mindre vægt på baghjulet og derfor er faren for en udskridning reduceret. Igen skal du samtidig sørge for at vægten primært er på fodhvileren, og så hjælper det også med kontra-vægt. Svinger du mod højre og cyklen derfor hælder mod højre, så lad ikke overkroppen følge helt med.
Det er ikke den store vægtforskydning der skal til for at øge stabiliteten.
Dybe hjulspor, sand og huller.
Kommer du racende ned ad et smalt spor, måske en af de velkendte svenske skovstier der er højst en meter bred, hvor der har kørt 147 andre før dig, så er der en rimelig sandsynlighed for at du kan havne i et stort, fedt hjulspor. Det samme gør sig gældende i terræn hvor store, tunge vogne har kørt rundt i regnvejr; vejen er opkørt og der er dybe hjulspor.
Prøv at se lidt fremad og få en fornemmelse af i hvilken retning sporet bevæger sig. Når du er på vej ned i det så undgå brat at havne i sporet, så du med ryk skifter bane, men glid ned gradvist. Og når du endelig er havnet i skal du ikke kæmpe for meget imod men følge med og til en vis grad skal du lade sporet styre cyklen.
Hvis ikke hjulsporet er alt for dybt kan du klare det på samme måde som andre problemer løses: Ryk vægten tilbage og giv gas.
Og så et par advarsler: pas på rødder, store sten og meget dybe spor, for de kan resultere i en kedelig konflikt med dine fodhvilere, forgafler eller kæde.
Du behøver ikke være deltager i et Dakar-rally for at møde sand - det er nok bare et spørgsmål om mængden.
Jeg har ikke erfaring (endnu) med at køre lange stræk i sand, men jeg har oplevet områder med sandet underlag hvor der pludselig kommer store pletter med en masse løs sand. Den store fare er at få forhjulet slået ud af kurs. De mindre pletter med løs sand kan du ofte klare med universal-løsningen: vægten tilbage og give gas.
Ørken, strand mv. er anderledes. Du skal sørge for at komme til at køre oven på sandet så du undgår at synke i, dvs. få fart på maskinen og hold den gående så den ikke synker i!
Gennem vand
Det er ikke så ofte du får brug for at krydse en flod, men der kan komme dybe vandhuller (indviede husker nok det klassiske vandhul i Rinkaby?!).
Det er ikke sikkert at du kan se bunden, så hvis der er store sten så opdager du det ikke. Dybe spor gennem en mudret bund er også svære at få øje på.
Det er ikke meget anderledes at forcere vandhullet end det er at komme over andre typer underlag, du skal bare huske at du ikke kan ombestemme dig når du først er derude!
Er bunden sumpet, og det er den jo nærmest pr. definition i et vandhul, så gælder det om at undgå at forhjulet skrider. Derfor: vægten på fodhvilerne, smæk røven tilbage, træk lidt op i styret og giv gas. Hvis ikke du har cyklen i 4. gear så er der en rimelig chance for at komme gennem med æren i behold.
Sten i vandet kan blive en grim overraskelse, specielt hvis du kører hurtigt. Det er derfor en god idé at tage det roligt når du kører ud i vandet og starter med at fornemme hvilken slags bund der er.
Det er ofte en dårlig idé at komme racende for fuld skrue; er der dybt bliver vandet nemlig en ret effektiv blokade. Sænk i stedet hastigheden, ned i 2. gear, tag det roligt, bevar kontrollen.
Hvis du er ved at miste kontrollen så gør som før beskrevet: vægten på fodhvilerne, røven tilbage, giv gas.
Så længe man ikke beslutter sig for at holde en pause undervejs er det sjovt. Stopper man midtvejs bliver man våd - og til grin.
Hvis vandet er dybt og fødderne er lidt under vand så sørg for at du står fast. Hvis du gasser op og ikke står ordentligt fast, måske med skosnuderne pegende en smule opad, kan du sagtens risikere at miste fæstet på fodhvilerne på grund af trykket fra vandet.
Teknikkerne kombineres
Nu har jeg skrevet om kørestillingen, hvordan du klarer huller, sand osv. Det eneste du nu skal huske er at kombinere de forskellige teknikker.
Er du således på vej udover stepperne og der kommer et sandet område, så er det bare om at stå op, smide røven helt tilbage over sadlen og give gas: Du kan fjedre i benene og kompensere for ujævnhederne, vægten ligger bagtil og baghjulet får noget at rive i, vægten på forhjulet er lavere og cyklen er derfor ikke så tilbøjelig til at blive slået ud af kurs i det løse sand.
Find rytmen!
Når du har kørt et stykke tid, fornemmet de basale teknikker og er blevet fortrolig med cyklen, begynder du at finde en rytme. Hvis du løbetræner kan det sammenlignes med fornemmelsen af at benene ikke er på kroppen og at du kan fortsætte i en evighed.
Det er fornemmelsen af at kroppen automatisk følger med og passer ind i den rytme som terrænet skaber. Det sker umærkeligt hvis man slapper af og anspændtheden forsvinder.
Og det er en fed fornemmelse. Alt virker. Du racer rundt svingene, nærmest svæver over de knoldede jordveje og du kaster cyklen gennem de tætte kurver.
Jeg har oplevet at jeg kan blive usikker, lidt mere stiv i kroppen, og når det sker er jeg ude af rytmen lige med det samme. Det kan skyldes flere ting.
Har jeg kørt i flere timer, eller dage, kan jeg miste koncentrationen, typisk hvis jeg har kørt i hårdt terræn og har måtte arbejde for sagen. Fysisk udmattelse - og rytmen er strøget.
Hvis jeg begynder at fokusere på vejen eller stien lige foran cyklen, prøver at læse hver sten, så bliver jeg usikker. Jeg prøver at træne et skizofrent blik; se fremad og læse vejen og samtidig være opmærksom på store sten eller huller der kan give ubehagelige overraskelser.
Af det foregående kan du også læse, at du bør lære dine begrænsninger at kende.
Er du ude i terræn, og specielt hvis du har en stor og tung cykel, så bliver det hurtigt fysisk krævende. Kørsel på grusvej er ikke udpræget fysisk krævende, men skal du arbejde for sagen, rundt gennem snævre sving, stå op og fjedre, så kan det mærkes i ben og overkrop.
Når du mærker at du er ved at være træt, så er det om at tage den lidt mere med ro, da du ellers ryger på røven.
Hvad så?
Det du har kunnet læse her er resultatet af et par ture i terrænet, lidt teori-læsning og lidt mere kørsel. Det er ikke så svært.
Det er ikke en nødvendighed at købe bogen, men bliver du bidt af det, så er det ingen dårlig idé. Der er mange kapitler der går i dybden med hill-climb, spring, "vuptier", kørsel over træstammer(!), acceleration, svingteknik, bremseteknik mv.
Vil du selv eje Pro Motorcross and Off-road Motorcycle Riding Techniques så kan den bestilles hos Amazon.
Følger du med i det årlige Dakar-rally på Eurosport og har du en drengedrøm om en dag at deltage, så skal du ikke holde tilbage. Det er kedeligt at køre Virago, sjovere at køre offroad. Køb en offroader og kom i gang.
, ude at køre. Kørte bla. på løst sand, og kunne mærke, at cyklen ikke styrede som den plejer. Den fandt dog sin vej igennem det.
