"Ny" lov om kørsel med børn på MC

Her kan debateres alt, næsten.
Besvar
Mogens Dammand

"Ny" lov om kørsel med børn på MC

Indlæg af Mogens Dammand »

Hej alle

Har modtaget denne mail som jeg gerne sender videre.

Hilsen
Mogens





Hjælp kære mc brødre og søstre

Folketinget har vedtaget en ny lov der forhindrer rigtig mange af os, at

gøre noget at det vi holder allermest af. Nemlig at kombinere vores store glæde for motorcykelkørsel med vores glæde ved samvær med vores unger, i hvert fald de mindste!

Mærkværdig lov
d. 15. juni 2007

Fra 1. august er det forbudt at have børn på under 135 cm med på en tohjulet motorcykel.



Op til Folketingets sommerferie, hvor det er normalt med bunkevis af afstemninger, blev der vedtaget nogle ændringer af Færdselsloven. Den mest markante ændring er, at det fra 1. august i år bliver forbudt at køre med børn med en legemshøjde på under 135 cm på en tohjulet motorcykel. Endvidere må børn under 5 år ikke befordres på trehjulet motorcykel eller i sidevogn til motorcykel, medmindre passagersiddepladsen er forsynet med sikkerhedssele. Med henblik på kontrol kan politiet til enhver tid kræve, at et barn, der befordres på en passagersiddeplads uden sikkerhedssele på en tohjulet motorcykel, måles, og målingen foretages af politiet. (Lovændringerne kan findes på nettet under http://147.29.40.90/_GETDOC_/ACCN/A20070051430)

Lovændringen er blevet til på initiativ af justitsminister Lene Espersen (Det Konservative Folkeparti), og den er kommet som en stor overraskelse for de fleste. Der har ikke været nogen form for offentlig debat om ændringen, og selv om foreningen repræsenterer mere end hver tredje danske familie, der ejer en motorcykel, så er MC Touring Club hverken blevet orienteret eller har haft mulighed for at afgive et høringssvar, før lovforslaget blev vedtaget den 6. juni.

I betragtning af, at statistikken ikke i årevis har haft et eksempel på, at et barn er blevet dræbt i forbindelse med motorcykelkørsel, og der kun har været et ganske beskedent antal personskader for børn mellem 7 og 14 år, forekommer det ret mærkværdigt, at Folketinget pludselig vedtager en sådan lov. Der er overhovedet ingen belæg i statistikken for den, og som enhver, der har prøvet at køre med et barn på mc, ved, så er grænsen på de 135 cm helt ude af proportioner. Børn der er betydelig mindre kan sagtens sidde sikkert bag på en mc. Ikke mindst hvis de sidder i en af de specielle barnestole.


MCTC vil nu henvende sig til justitsministeren og bede om, at få loven ændret, og samtidig vil vi klage over, at loven åbenbart har skullet listes igennem uden at høre landet suverænt største mc-organisation og folk med praktisk viden om kørsel med børn på mc. Lykkes det ikke at få den konservative justitsminister i tale, vil vi rette henvendelse til de politiske partier, når Folketinget er tilbage fra sommerferie til oktober.

Der er startet en underskriftsindsamling på http://www.nymclov.underskrifter.dk/index.php

Jo flere underskrifter denne side kommer til at indeholde, jo større muligheder bliver der for resultater hos rette ministerier. Få gerne familie og venner til at bakke op om motorcyklisternes sag.


Dette er taget fra mctc's egen hjemmeside

Jeg BEDER ALLE om at gå ind og skrive under

mvh Webmaster Madsen

densortesmed@gmail.com

fra mctc' børnetræf

www.mctcbt.dk
Besvar