Vi startede 3 motorcykler herfra og tog motorvejen til Hamburg hvorefter stort set resten af turen foregik på landevej, og i mange tilfælde små landeveje.Efter en overnatning på Willa Löwenhertz som ligger ved floden Weser fortsatte turen mod Rhinen hvor vi bla. nød den dejlige udsigt ved Lorelei-klippen og iøvrigt dejlige små veje langs Rhinen.
Videre til Eifel-området, som er et område der ligger mellem Mosel og Luxemburg hvor vi skulle møde 4 andre som kørte en anden vej derned. Der sov vi tre nætter og kørte nogle ture i det fantastiske landskab i området. Var også i Trier som er Tysklands vist nok ældste by, med mange fine bygningsværker fra Romertiden. Bland andet den ældste byport nord for alperne- Porta Nigra.
Derefter fortsatte jeg turen alene uden de store planer. Jeg havde egentlig planlagt at jeg ville til invationskysten og så følge vestkysten hjemad, men da de lovede regn og kraftig torden fra vest besluttede jeg at køre gennem Swarztswald fortsatte syd på og kørte syd om Bodensee hvorefter jeg kørte til Alperne. Der var jeg så heldig at møde en lokal "varadero-ven" der guidede mig omkring Zugspitze (tysklands højeste bjerg 29?? m) ad nogle fantastiske veje. Fantastisk tur.
Desværre udviklede den forkølelse jeg havde med hjemmefra til noget bihule-betændelse mv, så jeg valgte at tage motorvejen hjem efter jeg lige havde været i Garmin Partrisckirchen og se det i virkeligheden, man hver nytårsdag ligger på sofaen og glor på mens man halvsover.
Men selv om hjemturen var lidt træls, var det en super tur i det meste fantastiske vej. Varaderoen fik bare lidt benzin hver gang lampen begyndte at lyse og det var alt. Der var stadig olie tilbage i beholderen til den aut. kædesmøring, så hvad skal man egentlig med kardan? Efter sådan en tur tror jeg ikke der findes nogen motorcykel der er meget bedre.
