Der var en der spurgte om det var muligt at deltage på en gs-er, hvilket det ikke umiddelbart var, men hvis der kunne samles nogle stykker ville han gerne være behjælpelig med kortmateriale osv, hvor det var muligt at køre offroad med store tunge maskiner.
Hurtigt var der to og pludselig 5 der gerne ville prøve de udfordringer, og Team Elefant var nu en realitet.
Nogle af os kendte hinanden ganske lidt, men vi holdt nogle planlægningsmøder og offroadture i løbet af vinteren og foråret, og fandt ud af vi fint kunne være/køre sammen.
Jeg indrømmer her fra begyndelsen at africaneren blev hjemme og i stedet kørte jeg på Bodils gs-er.
Jeg var meget spændt på turen som pludselig blev en realitet og d. 14 maj ankom 3 af deltagere her om aftenen med fuldt oppakkede cykler. 4. manden var på en anden tur op til, og stødte på holdet den følgende aften.
Vi spiste aftensmad hos mig, fik de sidste detaljer klaret og næste morgen vågnede vi op til fint vejr og startede rejsen
- DSCN0524.JPG (86.22 KiB) Vist 6422 gange
Næste dag startede også med fint vejr med det holdt heller ikke længe så måtte vi igen have regntøjet frem.
- DSCN0535.JPG (78.06 KiB) Vist 6422 gange
Dagen efter gik turen over Slovakiet videre over Ungarn og endelig nåede vi den Rumænske grænse.
- DSCN0542.JPG (74.88 KiB) Vist 6422 gange
Næste dag var vi så klar til kørsel i det smukke landskab. Vores”kaptajn” havde undersøgt kort, steder vi skulle besøge og meget andet så grundigt at man skulle tro han havde boet der. Det var fantastiske veje og stier vi fik kørt på, og vi fik virkelig prøvet vores grænser af. Vi havde i løbet af vinteren bestemt nogle ting vi absolut skulle opleve. Det der efter min mening var det ypperste var SM-toppen. Der var en meget stejl og til dels mudret vej op i bjergene, og da vi kom derop var der den skønneste græsslette som vi bare kunne boltre os på, og samtidig kigge ned på landsbyerne
opstigning til SM top
Sm toppen
legeplads så længe øjet rækker
Et andet højdepunkt var en nedlagt tunnel vi skulle igennem. Nogle steder var der dybt vand vi skulle igennem. Der blev også til et besøg i et kloster, og naturligvis besøg på nogle lokale spise/kaffesteder. Bla også hos stifteren af Endoromænia
tunnelen vurderes
kaffepause ved Donau
En enkelt nat overnattede vi ude i felten oppe i bjergene hvor man kunne kigge ned over landsbyerne i dalen.
Alle stier og markveje mv måtte man frit køre på, og vi blev kun mødt med vink og store smil fra de lokale. Dog skulle vi huske at lukke leddene efter os. Børn løb ud på vejen og vinkede, unge sad og beundrede os, og gamle mennesker sad ude på bænkene foran deres huse og gav os store og til tider tandløse smil. Folk der gik og hakkede ude i deres små marker vendte sig om mod os og vinkede. Tror aldrig jeg har fået så mange vink og smil, som de 5 dage jeg var i Rumænien. Dette til trods for der herskede stor fattigdom.
Efter 5 dage valgte vi at forlade Romænien da de lovede 25 mm og eftermiddagen, og offroad ville derfor ikke være så sjovt.
Vi kørte over grænsen til Slovenien og fulgte Donau af en lille meget smuk vej. Vejrudsigten passede-og efter et par timers kørsel stod det ned i stænger. Det klarede dog lidt op i løbet af eftermiddagen og vi nåede Bosnien, hvor vi fandt et sted at overnatte hvor vi kunne få vores cykler ind i en aflåst garage.
langs Donau i Slovenien
Næste morgen forlad den ene af deltagerne os, da han skulle være hjemme fredag og vi andre 4 fortsatte gennem Bosnien, som også naturmæssigt er meget smukt. Uroligheder først i 90-erne var stadig meget synlige. Kørte igennem forladte landsbyer, hvor man kunne se hvordan maskingeværerne havde gennemhullet husene. Langs nogle skove var der sat skilte op med advarsler mod miner. Det var en barsk omgang at se.
Mod aften nåede vi Kroatien, og det begyndte igen at regne voldsomt. Vi fandt et lille hyggeligt hotel, og heldigvis holdte det op med at rene om morgenen, og solen tittede frem. Målet var at vi skulle nå Adrianerhavet i Italien så vi kunne sidde der og nyde frokosten. Det gjorde vi og nu var vejret perfekt til at nyde skinke, ost ciabattabrød osv
Efter frokosten var målet Bovec i Slovenien. Hele denne dag kørte vi solskin i den smukke natur.
Fra nogle tyskere havde jeg fået en turbeskrivelse og noget kortmateriale over en tur hvor Alperne kunne krydses af helt små og til dels grusbelagte veje og skovstier. Turen startede fra Bovec i Slovenien. Jeg havde studeret beskrivelserne og kigget kort men var alligevel meget spændt. En enkelt vej eller to var ikke helt lovlige at køre på, men vi mødte ikke nogen, og tror også det var gået alligevel.
Det var en fantastisk tur af helt små veje og meget grus, men de smukkeste udsigter over alperne
Vejen mundede ud på Grossglockner Hochalpenstrasse hvor vi fortsatte til Zell am See i Østrig, som vi nåede ved aftenstid
Næste morgen kørte 2 af deltagerne direkte hjem, medens os to der nu var tilbage fortsatte af ruten til Bergtesgaden af små veje (en med stigning på 25 %) hvor vi var inde at se Hiltlers tehus oppe i bjergene. Det var nu ikke noget særligt, men udsigten deroppe var suveræn
Turen af disse små veje over alperne er de smukkeste veje jeg nogen sinde har kørt. Hvis nogen kommer på de kanter vil jeg kraftig anbefale dem. Der er også rig mulighed for at slå teltet op på strækningen
Vi forlod Bergtesgaden ved 17 tiden og bestemte os for at køre nogle timer så hjemturen ikke var så lang den følgende dag. Vi kørte af landeveje nogle timer og fandt så et lille hyggeligt gasthaus, hvor der dog var bryllup, men hvis vi ellers gad og høre på musikken var der både en seng og mad til os. Vi ville gerne køre ved 7 tiden, men morgenmad kunne vi ikke få så tidligt, men de ville stille en thermokande og så skulle vi bare låse efter os. Dejlig tillid. Der stod desuden også et stykke lagkage, og den røde løber var der stadig, så det var en god start på dagen
Vi havde nu 900 km hjem og valgte ret hurtigt at tage motorvejen, og kørte i roligt tempo og med god pauser hjem.
Det har været en helt fantastisk og meget varieret tur. Offroad-smuk natur- barske områder osv.
Ca 5500 km og 11 lande
Så nu er det bare med at få cyklerne vasket
Syntes jeg kunne kende landskabet på billederne.
Men misunder jer nu godt alligevel!