Thomas og Peter på afveje..

Beretninger og billeder fra motorcykelture i Danmark og udlandet.
Brugeravatar
Peter AT
Indlæg: 816
Tilmeldt: 17. jun 2004, 14:42
Geografisk sted: Skorup
Kontakt:

Thomas og Peter på afveje..

Indlæg af Peter AT »

Thomas og Peter på afveje..

Lidt fortælling og mange billeder fra vores tur til Norge.


Kjelde havde inviteret til ”Spontantur” i det Sønderjyske.

Som traditionen selvfølgelig byder, startede vi, altså Kjelde, Thomas og jeg, med kaffe, rundstykker og snakken om løst og fast.
Rammerne var perfekte i Kjeldes have. Morgensol, vindstille, udsigt til de frodige økologiske marker og godt selskab.

Under vores snak, nævnte Thomas at han havde kreeret en tur til Norge, hvor det fortrinsvis var gruskørsel, natur og overnatning
i de norske skove. Hvis vi havde lyst var vi hermed inviteret.

Hm.. det var da svært ikke at sige ja tak med det samme, så det gjorde jeg selvfølgelig.


Datoer, færge Hirthals – Kristianssand, og så videre blev koordineret, og pludselig var det den ventede afrejsedag.

Vi mødtes i Hirtshals, fik et par kopper coffetogo og et rundstykke på den lokale Statoil. Egentlig havde vi mængder af tid,
for katamaranfærgen var 4 timer forsinket da det blæste lidt.

Thomas havde planlagt turen ret detaljeret og præpareret ruten så vi begge havde den på vore Garmin. Ventetiden gav os mulighed
for lige at snakke lidt om de kommende lokaliteter. Det var min første tur på mc til fjeld landet, så jeg synes det var en fantastisk
mulighed at få en guidet tur på de norske afveje.


Billede
Ombord på færgen og cyklerne forsvarligt tøjrede inden afgang.


Overfarten tog nogle timer ekstra, da blæsten ikke lige havde tænkt sig at løje af. Der var meget stille på færgen.
Det var fortrinsvis lyden af knitrende brækposer og immitation af elglyd der prægede overfarten.

Vi kom over og satte kursen en små hundrede km nordpå, til et sted der hedder ”Anne Maries Place”.



Billede
”Anne Maries Place”



Billede
Smukt og idyllisk camp ved en lille skovsø.



Billede
Aftenens menu var mørbradbøffer med frisk pasta og ostesovs.



Billede
Længe leve myggenet, som heldigvis også kan afvise knotter.



Billede
Fantastisk brokonstruktion



Billede
Allmost Flying...



Billede
Den runde "Havfrue"



Billede
Nogle steder var der placeret smukke bomme. Heldigvis var der lavet omfarts muligheder for os naturelskende motorcyklister.



Billede
Lidt aftenstemning til lyden af ko bjælder og insekter.

Vi havde fundet en egnet camp i nærheden af et sommerhusområde. Inden vi campede faldt jeg i snak med nogle af de indfødte der var ude at gå en aftentur. I al min naivitet synes jeg lige at jeg ville spørge om det var ok at slå telt op i området. Jeg fik et nærmest forundret blik og et " Selvfølgelig må i det. I må da slå jer ned over alt her på fjeldet !". Lidt anderledes end danske forhold, hvor det ikke altid er velset at vi overnatter i det fri. Efter et solidt aftenmåltid og en enkelt øl gik vi så til køjs til lyden af en buldrende elv i det fjerne. På et tidspunkt kunne jeg høre en højlydt Thomas der meget insisterende bad nogle fritgræssende køer og kvier om at fjerne sig. Tror han synes det var lidt for socialt af dem at gumle på telt og bruge barduner som adspredelse i den lune sommernat. Han har jo nogle overbevisende talegaver og vi fik da nogenlunde fred resten af natten. Om morgenen kunne jeg konstatere at min Trangia pose var blevet lidt gennemgumlet og slimet efter en tur i en komave. På resten af turen brugte jeg en plastpose til Trangiaen..



Billede
Fed grusvej....



Billede
Endnu en...



Billede
Trontoppen.



Billede
Vi fandt aldrig ud af hvorfor skyerne er flade på undersiden !



Billede
Fantastisk nedkørsel...



Billede
Det er da en imponerende udsigt.



Billede
Aftenens menu er RoastBeef



Billede
Aftensol i omkring 1000 højdemeter.



Billede
Efter sigende er stedet hjemsøgt af alfer og feer, hvilket betyder at selv større ting kan forsvinde i korte øjeblikke og senere dukke op igen.



Billede
Horisontal parkering.



Billede
Så kommer der assistance :-)



Billede
Imponerende veje de har lavet, bare for at gøre Thomas og jeg glade....



Billede
Den letteste måde at lave vandpassage på.



Billede
Vi nyder udsigten efter endnu en smuk rute.

For førte gang i mit liv har jeg oplevet "Selvmords får". Mange, mange steder på vores rute lå eller gik de på de offentlige veje, og var tilsyneladende fuldstændig ligeglade med den kørende trafik. Kunne se at de indfødte holder tilbage for kræene, så det lærte vi også at gøre. Må indrømme at jeg i et forvirret øjeblik fantaserede om helstegt lam over bål, men det må man selvfølgelig ikke ;-)



Billede
Udsigten fra "Blåhøj"



Billede
Selv her er der telefondækning.



Billede
Norges smukkeste fjord.



Billede
Selvom udsigten er unik, er selve byen en turistfælde med et væld af kinesiske og amerikanske turister... Vi kom hurtigt videre efter at have nydt en turist isvaffel.



Billede
Har aldrig hørt om "Sky Sunamier" før. Men denne her lignede godt nok meget. ;-)



Billede
På vej på højfjeldet igen..




Billede
Imponerende at der stadig er sne i midten af Juli.



Billede
Skisportsted som havde en del kunder.







På et tidspunkt trængte vi til en tisse og kaffe pause på højfjeldet, og fandt en vigeplads med udsigtsbænk.



Billede
Fedt sted at nyde udsigten.


Vi var ikke mere end lige stået af mcérne da der kom en barfodet mand, som ud af den blå luft eller bare krøbet frem fra en klippeblok. Han sagde på næsten fejfrit dansk : ”Engang var dette dansk land. Så blev nordmændene tossede. Nu har Danmark kun Grønland. Nu er det inuitterne der er tossede”. Og væk var han igen ! Vi var enige om at det nok ikke var fatamorgane, men absolut en anderledes oplevelse.


Billede
Vi nød lidt thermokandekaffe og den eminente udsigt.



Billede
Der kom faktisk en bil forbi, så vi var ikke helt alene.


Billede
Mens Thomas passede sin mobil, gik jeg lidt ud i terrainet for lette min blære og ta et par billeder.



Til min overraskelse får jeg øje på en hårtop bag nogle klippestykker og min uhæmmede nysgerrighed tvinger mig nærmest frem for at se mere.



Billede
Der sad vores budbringer fra ankomsten jo….


Spørger om han er Norsk eller Dansk. Han mener at være begge dele og snakken går snart lystigt.


Billede
Sætter mig ned ved ham og spørger om han er på tur.


Næe.. det er han ikke. Han bor der under klippen, og har boet på højfjeldet i 30 år. I Norge bliver han omtalt som ”Snehulemanden”, og er ikke helt ukendt efter der blev vist en dokumentar om ham på Norsk TV2 . Spændende at møde en person der lever sit liv så anderledes og kan klare sig under de ekstreme forhold der er i de norske højfjelde. Sne og frost næsten året rundt. Mange, mange km. til nærmeste sted at handle ind. Han er samler og jager ikke så meget mere. Ofte samler han sammen ved de højfjeldshoteller der er i området. De smider jo ud i overflod, så han mangler ikke noget.



Billede
Da han var ung havde han en periode i Christania, derfra det danske sprog. Han har også prøvet at have en lejlighed for en del år siden. Han passede ligesom ikke ind i det miljø og vildmarken gir ham det han holder af.


Billede
Sikke en åbenhed og fortællelyst han havde. En af turens mange dejlige oplevelser. Han har sågar en hjemmeside : http://www.snohulemannen.com/
Her er der en fin trailer om dokumentaren, der fortæller lidt om hans fantastiske liv…



Billede
"Troldekanon..." Thomas spejder i alle verdenhjørner, men ser ingen trolde...


Billede
Thomas har bryllupsdag, og vi har købt lidt godt mad så vi kan fejre begivenheden.


Billede
Whisky glas produceret af lokal øldåse.


Billede
Pandebål.
´

Vi må jo nok erkende at aftenmenuens faste føde bestod af chips. Men Jack Daniels gør altså noget ved de ellers så stabile norske fjelde. I løbet af aftenen blev underlaget ret ustabilt, men hyggeligt var det. En dejlig og værdig måde at fejre Thomas og frues bryllupsdag på. Og den planlagte aftensmad fik vi så glæde af efterfølgende dag.


Billede
Vi nåede også at opleve en meget kort regnbyge. Det kan ses hvis der kigges godt efter på billedet.



Billede
Vores sidste overnatningssted på denne norgestur.


Billede
I baggrunden er der et imponerende stendige, som opdæmmer et kæmpe vand reservoir. Den ene af os havde nogle spændende hypoteser om digets holdbarhed, og hvad der evt. kunne ske hvis.... osv.


Billede
Da vi ventede på færgen hjemad, nød gråspurveungerne et sandt festmåltid af de kemikaze insekter, der uden held havde forsøgt at vædre min velpudsede Afrikaner.

Vi nød selv en eminent luksus buffet på færgen hjemad. Når fugleungerne kan, bør vi da ikke holde os tilbage :-D

Fed, fed tur og tak til Thomas for kvalificeret og hyggelig rundvisning...


Lige en lidt mere kronologisk oversigt:

23/7: færge forsinket 4 timer pga blæsevejr, let regn i Norge, nordpå ad vej 41, kurvekørsel, overnatter tidligere end planlagt, ved sø tæt på Åmil, gnavpander og myg
24/7: Solskin, fra Åmil nordpå mod Lillehammer, vej 41, Telemarksvejen + grusveje, kurvekørsel, Skovområde omkring Nes, frokost med de 2 unge danskere, låste bomme, overnatter syd vest for Dokka, køer og myg, Solskin
25/7: Dokka - Lillehammer - Alvdal, Trontoppen. Overnatter ved malmforurenet jord i skov 1000 moh vest for Alvdal. Heftig offroad, trial. Få myg. Solskin
26/7: Mere offroad i skov, grusvej til Gudbrandsdalen, nord vest på i Gudbrandsdalen til Andalsnes, pølser og kaffe til turistpriser, sydpå ad vej 63, Troll stigen mod Geiranger (fjord). Færge fra Linge til Eidsdal. Overnatter på campingplads øst for Stryn. Ingen kryb, solskin
27/7: Gamle Strynefjeldsvej, Lom stavkirke, Sognefjeldet, Snehulemanden, Tinnet vejen til Øvre Årdal – Lærdal - op mod Aurlandsfjellet, overnatning, bryllupsdag fejret med Wiskey/Cola og chips. Ingen kryb, solskin
28/7: Aurlandsfjellet, Flåm, Stahlheim gammel vej m fald 18%, Voss, færge fra Brauvik til Brimmes, Norges frugthave syd over langs gennem Hardanger området, kirsebær, overnatter ved dæmning vest for Haukeligrend, solskin
29/7: Tidligt op og ned til Kristiansand, vej 9, kurvekørsel, Hovden skiområde gradvist nedad i dalene, solskin. Færge på 1. klasse, super frokost, farvel ved Ålborg.

Samlet 2100 km i Norge.
Senest rettet af Peter AT 17. sep 2012, 18:08, rettet i alt 6 gange.
"Be youself - everyone else is taken"
Peter AT
Brugeravatar
kjelde
Indlæg: 427
Tilmeldt: 15. nov 2008, 17:56
Geografisk sted: vamdrup

Re: Thomas og Peter på afveje..

Indlæg af kjelde »

Skønne billeder og fin beskrivelse. :ok:
Ærgeligt jeg ikke kunne være med for det ser ud som om det har været en kanon tur.
lars kjelde
En smøg forkorter ens liv med 2 min-en dobbelt whiskey med 4 min-at gå på arbejde med 8 timer
Brugeravatar
iver
Indlæg: 1264
Tilmeldt: 29. jun 2004, 23:03
Geografisk sted: Skanderborg

Re: Thomas og Peter på afveje..

Indlæg af iver »

Fed fed beskrivelse, med ligeså gode billeder. Stor misundelse herfra :!:

Mvh Iver.
Fuck Chrome.
HARK Rules
Brugeravatar
Nikolajsen
Indlæg: 1598
Tilmeldt: 27. maj 2006, 23:20
Geografisk sted: Hedehusene
Kontakt:

Re: Thomas og Peter på afveje..

Indlæg af Nikolajsen »

:ok: :ok:
super cool at i bare sådan kan få tid/penge til en spontan tur til Norge.
Man holder ikke op med at lege, fordi man bliver gammel, man bliver gammel fordi man holder op.
Aprilia Tuareg 660 22'
DKW RT 250/H 54'
mc-eventyristen.dk

Re: Thomas og Peter på afveje..

Indlæg af mc-eventyristen.dk »

Whau skønne flotte fotos og spændende oplysende tekst - imponerende, tak for I delte jeres historie :ok:

Jeg blev lige sat en uges tid tilbage i minder, idet jeg faktisk næsten lige er kommet hjem fra et ugelangt besøg i Norge.
Dog med mere luxuriøse overnatningsforhold (hytter og hoteller) men jeg fik kørt en del grusveje samme med min kæreste og ja, der er rigtig mange skønne grusede veje deroppe. Nogen ender blindt kan jeg fortælle, men så må man jo bare vende om......hehe

bmwenliGSt
Peter 8-)
Rasmus T

Re: Thomas og Peter på afveje..

Indlæg af Rasmus T »

Hej Thomas & Peter

Rigtig flotte billeder og morsom beskrivelse af jeres tur :ok: :ok:

Er Juli den bedste måned mth. vejret at planlægge en tur til Norge eller var i bare rigtig heldige?

Hvis i ligger inde med GPS ruterne for turen er jeg meget interesseret i at få fingerne i dem :lol:

Mvh
Rasmus ;-)
Brugeravatar
Holst
Indlæg: 328
Tilmeldt: 05. jul 2010, 20:41
Geografisk sted: Brædstrup, Midtjylland

Re: Thomas og Peter på afveje..

Indlæg af Holst »

Sådan skal den skæres. Ser ud til at have været en fantastisk tur... :ok: Dejlige billeder, god beskrivelse og for mig genkendelse af flere af stederne (Anne Maries Place....jo jo kkj8 ).

Mht. Rasmus' spørgsmål til vejret og tidspunktet for rejser til Norge, er min erfaring at juni og juli er gode måneder at rejse i. Der er dog ingen garantier, hvilket jeg og familien fik vished for, da vi var på Trontoppen 3-4 dage før Thomas og Peter. Vi var der 2 dage i træk, da sigtbarheden den første dag ikke helt levede op til forventningerne.... Nedenfor 2 billeder fra vores tur..

Nedkørslen fra Trontoppen den første dag (nu ved jeg hvorfor pælene ved siden står så tæt..)
Billede

Trontoppen dagen efter .....
Billede
Steffen Holst
Africa Twin XRV 650, 1988
Land Rover 110, 3,5 V8, 1984

ONE LIFE - LIVE IT!
mc-eventyristen.dk

Re: Thomas og Peter på afveje..

Indlæg af mc-eventyristen.dk »

Tror da nok lige jeg skal op og kigge på den der Trontoppen når jeg næste år skal op til Gol (igen) - det ser rigtig spændende ud, både med og uden sne.....hehe
Har iøvrigt selv prøvet det med at køre rundt i pænt vejr en hel dag, og da det blev aften, kom sneen og vi måtte søge ly på et dyrt hotel!
Suhir

Re: Thomas og Peter på afveje..

Indlæg af Suhir »

Undskyld jeg spørger, men ham på den sorte AT, med det der Carbon vindskjold, han skulle vel ikke tilfældigvis arbejde på Jordbrugs Uddannelses centeret i Beder/Bredballegård? for syntes jeg har set den der før... :-D
TEriksen

Re: Thomas og Peter på afveje..

Indlæg af TEriksen »

Hej Suhir,
Ham på den sorte AT er mig men jeg har original vindskærm på + en lille spoiler. Min vindskrærm er ikke cabon og jeg har ingen ærinder i Beder :-)

/Thomas
Brugeravatar
Peter AT
Indlæg: 816
Tilmeldt: 17. jun 2004, 14:42
Geografisk sted: Skorup
Kontakt:

Re: Thomas og Peter på afveje..

Indlæg af Peter AT »

Hej Suhir..

Du er på rette spor. Der arbejder en det pågældende sted, netop med en ATér som du beskriver.. :-D
"Be youself - everyone else is taken"
Peter AT
Brugeravatar
Peter AT
Indlæg: 816
Tilmeldt: 17. jun 2004, 14:42
Geografisk sted: Skorup
Kontakt:

Re: Thomas og Peter på afveje..

Indlæg af Peter AT »

Nogle flere billeder fra vores tur.

https://picasaweb.google.com/hugogdask/ ... z5WEuqnPTA
"Be youself - everyone else is taken"
Peter AT
TEriksen

Re: Thomas og Peter på afveje..

Indlæg af TEriksen »

Tak for tur Peter, godt skriv.
Synes dog vi skal se lidt pics af dig også så her kommer en stribe.

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

/ Thomas
TEriksen

Re: Thomas og Peter på afveje..

Indlæg af TEriksen »

Hvis der er nogle der gerne vil have ruten som GPX fil så send mig venligst en PB med din mailadresse, så skal du få den.
/Thomas
TEriksen

Re: Thomas og Peter på afveje..

Indlæg af TEriksen »

Hele turen kan ses herunder. Overnatningerne passer dog ikke helt da dags-etaperne varierede.

Billede

/ Thomas
Besvar