TA'en på løst underlag

Beretninger og billeder fra motorcykelture i Danmark og udlandet.
Besvar
Swamp

TA'en på løst underlag

Indlæg af Swamp »

Hej folkens,
Jeg overvejet lidt om det her nu også var en tur beretning, men oplevelsen var lige så stor for mig som enhver anden længere ferie, så jeg kom frem til at det skulle med.

I går skete det så, jeg havde min første større tur offroad. Jeg mødte Lars N. for et par dage siden i anden forbindelse og han spurgte om ikke jeg skulle med ud og prøve at køre offroad, så jo, det kunne vi da godt. Hvor svært kunne det også være, cyklerne er vel lavet til det? Nogen mere end andre, men det var jo også bare ren hygge. Sagde Lars. Desuden, han har en neon grøn hanekam på hjelmen, hvis det ikke bare skriger troværdighed så ved jeg da ikke hvad der gør :kylling:

Jeg kunne jo godt se mine dæk var mere "road" end de var "off", i forhold til Lars' varianter, men det skulle nok gå. Det er jo cyklen der gør alt arbejdet, ikke?
Der gik kun kort tid, samme aften faktisk, før Lars havde arrangeret tid og sted. Super fint, så er der ingen tid til at fundere over hvorvidt det her nu også var en god ide.

Vi mødtes ved Touring Campen hvor "færingen" også dukkede op.. nej ikke den færing, ham her var ret flink.
https://www.youtube.com/watch?v=GWwBNesw00o
Sorry, jeg har glemte navnet. Ronny? Runy? Noget i den dur, det bliver nok rettet om lidt! :oops:

Afsted det ellers gik ud af nogen små veje, gennem en gårdsplads, ud på endnu mindre veje og tilbage til hvor vi startet (jeg mistænker det ikke helt var meningen) og efter lidt yderligere navigation - ud på grusveje. Fast grus blev til løst grus, løst grus blev til tosset løst grus og siden hen sand. Andre gange aner jeg ikke hvad det blev til for alt forsvandt i et virvar af tonet visir, mørk skov og et tykt røgslør af støv. Jeg prøvede at lette på visiret engang i mellem, men så var der jo den der støvsky... nu ved jeg også hvordan det er at bo i Beijing. :smadret:

Færingen (sorry) og Lars var rigtig fine til at give pointers hver gang vi lige stoppet kort. De var heldigvis endda enige om dem.
Op at stå, bøj i knæene, sandsækken bagud og pil snitterne fra forbremsen. Giv gas hvis det føltes som om det er ved at gå galt. Easy?! Nej ikke helt, det ville grangiveligt hjælpe hvis jeg kunne nå styret når jeg står op og ikke skulle jokke bagbremsen helt i gulvet før der sker noget. Men bortset fra det, så kører bussen og motherf.. :shock: det er hårdt!

Mine kompagnoner var lidt forsigtige med at give pointers, måske bange for at fornærme mig. Men nej, det var kun godt. Det kneb nok lidt med at efterleve dem alle sammen på samme tid, men når det så lykkedes, så kørte det også. Fedt.

Nå men korte af det lange, vi havde en rigtig god tur. Der var ingen pres om at køre hurtigere, masser af gode råd undervejs og de her halv-skaldet battlewing dæk jeg kører på klarede sig betragteligt bedre end forventet på løst underlag. Godt nok i hvert fald, til at det fornuværende stadig er chaufføren der sætter begrænsningen, frem for dækket. Dækkene trak sig fint igennem både skovstier og løst sand. Jo bevares, et par store knopper kunne da være nemmere, men det her var fuldt brugbart.

Det blev en længere tekst for at sige at sådan en TA 700 altså klarer sig helt fint på løst underlag i sine ganske almindelige standard form. Uden knopper. Dertil en hilsen til Lars N. og tak for invitationen, det er længe siden det har været så sjovt og udfordrende at køre MC i Danmark. Det endda uden at sidde forkrampet på et eller andet letvægts bæst med 150hk og rødglødende 330mm bremseskiver, tænk sig engang 8-)

Topboks med indhold overlevet enda *phew*

Vi ses derude!
p.s. beklager turberetningen uden billeder, men koncentrationen var ikke lige til andet end at holde formen. Hvis i er heldige fik Lars video.
poulsen

Re: TA'en på løst underlag

Indlæg af poulsen »

Tak for turen Martin ...og mit navn var Rúni men svarer også på Poulsen 8-)

Det var da en hyggelig tur ude på djursland og i/omkring molsbjerge. Misforståelsen med turstarten bestod vist i at gps-kortet og det kort jeg troede vi kørt efter, ikke var de samme :-D

Det er altid rart at nye der er med ikke bliver skræmt væk (lige med det samme).

De dæk du har på kan da fint klare sådan noget tørt men tror at det kan give lidt flere udfordringer når underlaget bliver fugtigt...eller stejlere. Da ville et dæk som feks T63 være noget bedre (uden at her starte en diskussion om hvilke dæk er bedst)

Men ja som dig så bliver jeg stadig overrasket over hvor meget sjov man kan få ud af køre en to-hjulet, selv om hastigheden kan være 40-60km/t.

Det burde være muligt for dig at hæve styret uden at skulle af med for mange knaster. Biltema har f.eks. en universal type der er fin nok til at starte med.
Swamp

Re: TA'en på løst underlag

Indlæg af Swamp »

Hej Poulsen, ah, der var du :)
Ja jeg må lige se på at få hævet styret, biltemas dimser koster jo da ikke alverden kan jeg godt se.
Dækkene kommer nok til at finde sig i at blive udsat indtil de nuværende er nedslidte.
Swamp

Re: TA'en på løst underlag

Indlæg af Swamp »

Sidder lige og snuser på biltema, det er vel dem her?
http://biltema.dk/da/Bil---MC/MC/Tilbeh ... ter-82566/
Og så model nummer 82566?
poulsen

Re: TA'en på løst underlag

Indlæg af poulsen »

Ja den var vist dem jeg har. Vær opmærksom på om slanger og kabler kan strækkes så meget ;)
Swamp

Re: TA'en på løst underlag

Indlæg af Swamp »

okay, lige kommet hjem og prøvet at måle efter. Så vidt jeg kan se har jeg 32mm mellem bolthullerne, så duer de vist ikke. Det kan være nogen kan af eller bekræfte den. Kiggede lige hurtigt på Touratechs side, de skriver også godt nok 32mm på alle TA 700 risers.
Tidligere_medlem_1

Re: TA'en på løst underlag

Indlæg af Tidligere_medlem_1 »

Jeg er rimeligt sikker på, at yaknudsen har dem på hans XL700.

Jeg har dem også på min TA fra 1991
Lars N
Indlæg: 305
Tilmeldt: 23. sep 2012, 13:42
Geografisk sted: Rager ikk dig

Re: TA'en på løst underlag

Indlæg af Lars N »

Selv tak for en fed tur.turen er jo aldrig bedre end de der deltager selv er med til at gøre den. Der var fremskridt at se på turen. Du kom godt igennem turen. Ser frem til næste gang vi ska i støvet. Hvis der er andre der kunne være klar til en lille tur på grus skriver i bare så finder vi nok på noget.

Lidt film blev det til så det ska klippes også er vi klar til at se AT VS TRANS på grus... Ha ha.

Nu har du lidt ombygning også er du klar.tak for de rosende ord. Bukker og takker.
Mvh DEN GRØNNE MOHAWK
fing2 fing1 I mangel af egen succes, er andres nederlag ikke at foragte. kslag :honda:
Besvar