Maling af Transalp

Spørgsmål eller tips.
Besvar
cckring

Maling af Transalp

Indlæg af cckring »

Jeg har sat mig for at jeg skal have en Honda Transalp - min første motorcykel, selvom jeg er 38 år gammel. Jeg har haft kørekort siden jeg var 19 år så det er vel ikke for tidligt :-)

Jeg har kørt meget på offroader i USA i ørkenen ved Utah og Nevada, så derfor falder valget på en Transalp.

Nå, men jeg er blevet tilbudt at købe en Transalp, som desværre er skadet på kåben, men derfor er prisen jo også sat lavt. Tilmed er den rød, og jeg vil egentlig gerne have en helt anden farve. Jeg kender dog en autolakerer, som jeg måske kan overtale til at male den, og jeg er gør-det-selv'er så jeg kan jo nok også afmontere tank, kåbe osv.

Jeg er dog i tvivl om to ting:

- er det "blasfemisk", at male en Transalp op i en anden farve? Jeg har indtryk af at "farven følger årgangen"? Jeg kunne godt tænke mig at male den sort eller sølvmetal.
- er det muligt at få fat i Transalp-mærker eller løber det mon også op i en bondegård
- har du viden om man måske kan købe et helt nyt kåbesæt til den? Alternativet er jo at jeg skal få autolakereren til at spartle skaderne op.

Grunden til at jeg gerne vil male den sølvmetal er at jeg har været henne og kigge på denne motorcykel, og den synes jeg er ret flot, men dog lidt dyr til mit "budget":
http://www.dba.dk/honda-xl-650-v-transa ... -65516209/

Denne i sort synes jeg også ser godt ud:
http://www.dba.dk/honda-xl-650-v-transa ... -62959078/

Her kan du se "data" om motorcyklen og det jeg får med i prisen på kr. 40000:

Kode: Vælg alt

Honda TransAlp XL 650, Rød, Årgang 2001, km: 29.900, ny serviceret, ny synet, kører godt.
Kåben er "skader" på begge sider (mest den ene) - se billeder. Derfor er prisen sat lavt.
Perfekt MC som all-round, både på vej og off-road.

Udstyr der medfølger:
Hebko & Becker topboks + sidertasker
Rukka Cordura Outlast Gore-tex MC Sæt (størrelse: 185-195cm høj)
Hein Gericke (Gore-tex) (størrelse: 45/46)
Handsker (Gore-tex)
2 Hjelme - Marushin 777 + Bieffe
ABUS Granite lås
Held overtræk til MC
Batteri lader+vedligeholder
Her er nogle billeder af den - der er også billeder af skaden på kåberne:
http://pic.atpic.com/1834972/600/nnstqappkdxpmbqdvjrk

Venlig hilsen,
Carsten Kring
Brugeravatar
yaknudsen
Indlæg: 1060
Tilmeldt: 05. feb 2006, 15:09
Geografisk sted: Køge

Indlæg af yaknudsen »

Transalp. Godt valg. Det vil du næppe komme til at fortryde.

En Transalp med skader på kåben giver "street credits". Sådan en må
da gerne se ud som om den bliver brugt. :-D

Du får ikke skældud for at male den i andre farver end den originale.
Og såvidt jeg ved kunne 2001 modellen også fås i sølvgrå.

2006 modellen der solgtes her i landet til 99.999 kr. kunne kun fås i
sølvgrå, men det skyldtes vistnok at den sølvgrå farve ikke var et hit
andre steder, og at den derfor kunne dumpes på det danske marked til
nedsatte priser.

Jeg er overbevist om at du kan købe både klistermærker og kåbedele.
Men de er nok ret pebrede i prisen. Det plejer den slags at være. :cry:

Skaderne på kåben ser ikke så voldsomme ud. De kan sikkert godt
repareres med tagrendelim, legoklodser og/eller glasfiber på bagsiden
efterfulgt af slibning, spartling og lakering. Det er der masser af
opskrifter på rundt omkring på nettet.

Når du har brugt en masse energi på at reparere skaderne på kåben
skulle du måske overveje at investere i en styrtbøjle så det ikke sker
igen. 8-)

Hvis ellers maskinen er i orden ser det ikke umiddelbart så tosset ud.
Erfaren arbejdsmarkedspensionist, og lalleglad Honda NC750XAD chauffør.
Efter egen vurdering - verdens eneste normale person ;-)
Besvar