The Good, The Bad and The Ugly

Spørgsmål eller tips.
Tjelle

Re: The Good, The Bad and The Ugly

Indlæg af Tjelle »

Hej igen. Nu er jeg igen kommet ovenpå efter mit styrt og er i mellemtiden blevet far til en dejlig dreng, så jeg har haft en del at se til dkflag4

Men Honda'en er ikke blevet helt forsømt, så jeg har da lidt at dele med jer :beer:


Efter at have været nede og ligge var der jo lidt revner i kåben og lidt plastik der var brækket på indersiden, så der var ikke meget der holdte den ene kåbedel fast.
Lidt søgen på nettet gav en del info om plastiksvejsning.
Der er flere muligheder:
Kemikalier der går i forbindelse med kåbematerialet så det "smelter" sammen.
En varmepistol og en stav af samme materiale som man svejser, så man holder det sammen ved at smelte det ekstra materiale sammen med kåben.
Eller man kan smelte plastikken med en loddekolbe så det holder sammen hen over revnen.

Den billigste og mest fleksible metode var i mine øjne at bruge en loddekolbe. Jeg fandt dog en pyrografkolbe i stedet (tror jeg da det hedder - den bruges normalt til at lave dekorative brændmærker i træ) Fordelen ved den frem for en loddekolbe var, at der var masser af forskellige spidser med så jeg kunne arbejde med plastikken på forskellige måder. Jeg har købt den her http://www.harald-nyborg.dk/p9773/weller-hobbykit til 198,-

------------------------------------------------------------------------------------------------------

OBS! Hvis nogen vil prøve det her selv: Vær helt sikker på at det er præcist samme type plastik du smelter sammen.Ofte står det også et sted på kåben hvilken type det er. De fleste kåber er lavet af ABS, som er det samme som LEGO-klodser er lavet af, så det er som regel til at finde noget ekstra materiale. Billigt kina-plastik holder ikke til ret meget fordi de smelter flere forskellige typer plastik sammen.
Der er dog en undtagelse da PE og PP godt kan smeltes sammen med gode resultater.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------

For at se om kunne virke lavede jeg først en test på nogle af de gamle kåbedele.

Billede

Først fjernede jeg strips og børstede det værste skidt væk på indersiden. Mens jeg så fik holdt det sammen fik jeg smeltet det overfladisk sammen et par steder så det lige kunne holde sammen inden jeg arbejdede videre.

Billede

Så var det bare at starte fra en ende af og smelte et stykke af gangen og "røre" plastik fra begge sider af revnen sammen så gik godt i forbindelse med hinanden. Jeg skar en strimmel af samme type plastik som jeg kunne smelte med ned i det hele så der var materiale nok at arbejde med. Både inder- og yderside fik en tur, så det så ikke så smart ud, men hvis man sliber og spartler det godt kan det males over uden at det kan ses at der har været en skade.

Ydersiden - helt tæt på. Jeg sleb en del af maling og grunder af, så plastikken ikke blev forurenet så meget
.
Billede


Men hvor meget kan det så holde til?

Jeg lagde en pind lige under hvor revnen havde været og gav det lidt at holde på. Intet problem!

Billede

Så der måtte mere vægt på. En 5-liters dunk godt fyldt med olie. Der er ikke noget der holder eller støtter på kåben. Det gav sig lidt og ville nok ikke kunne holde til ret meget mere, men det var ved den gamle revne det gav sig - så det holder åbenbart helt godt.

Billede

Slut med at øve - i gang med "the real deal"

Den lille studs jeg havde limet på tidligere med to-komponent epoxylim havde ikke holdt, så nu ville jeg prøve at svejse det på plads.

Den fik en tur rundt i kanten så den kunne holde sig på plads, og så en tur mere hvor jeg fyldte ekstra materiale på. Det er samme type plastik, men med forskellige farver. Det viser også lidt om hvor meget det bliver blandet rundt.

Billede

Billede

Der bliver lidt at se på ydersiden, men min plan er at male det om engang, så jeg vil hellere leve med små mærker og så vide det er sat ordenligt sammen.

Billede


De to revner i kåben fik en tur på indersiden så det ikke blafrer så meget rundt. Jeg prøvede at nøjes med indersiden for at se om det ville holde og hvor meget det ville være at se.

Billede


Øjet på den nederste del af kåben var knækket af og her var jeg nødt til nærmest at bygge den op fra bunden. Den sad så løst fast at det vat nemmest at fjerne den helt og så sætte den på igen med forstærkninger. Det ser ikke så fikst ud, men det er på indersiden så det generer mig ikke. På billedet kan man også se bagsiden af de to revner jeg reparerede. De kunne laves uden at fylde mere materiale i.


Billede


Jeg har også lidt succes-billeder fra en tur hvor jeg ikke kørte ind i nogen dyr :ok: Siden turen har jeg fået sat baggagesystem og styrtbøjler på - man ved jo aldrig hvad der løber ud foran en ;-)

Billede

Billede

Jeg har kørt over 100km om dagen den sidste uge og den kører bare som en drøm. Den hugger stadig i forbremsen, men det er jeg ved at lave en plan for. Ellers er der ikke meget at sætte en finger på. Den trækker godt på trods af den nye gearing med et 16 tænder foran. Den ryster mindre end før og den anderledes vindskærm har også en del at sige :mrgreen:

Jeg synes dog den er begyndt at tikke en smule fra udstødningen og jeg kan ikke helt finde ud af om det bare er mig der er blevet pylret om den eller om jeg har fået stillet ventilerne lidt forkert.
Men uanset hvad, er den en fryd at køre på. Simpelthen fantastisk! :beer:
Suhir

Re: The Good, The Bad and The Ugly

Indlæg af Suhir »

Stort tillykke med barnet! kkj8

Det er fedt at se hvordan du får fixet din kåbe igen, går selv med tagen om at svejse min sammen igen.
Tjelle

Re: The Good, The Bad and The Ugly

Indlæg af Tjelle »

Suhir skrev: Det er fedt at se hvordan du får fixet din kåbe igen, går selv med tagen om at svejse min sammen igen.
Du må jo sige til, så kan vi da gøre det sammen. Jeg vil meget gerne have mere træning i at plastiksvejse.
Niels

Re: The Good, The Bad and The Ugly

Indlæg af Niels »

Hvordan svejser du i plastik? Er det med en loddekolbe eller bruger du en brænder?

Mvh Niels
Tjelle

Re: The Good, The Bad and The Ugly

Indlæg af Tjelle »

Jeg har prøvet at beskrive det i mit indlæg hvor der også er billeder af det. Jeg brugte noget der meget minder om en loddekolbe - den er bare beregnet til at brænde i træ med.
Niels

Re: The Good, The Bad and The Ugly

Indlæg af Niels »

Jeps, det ser jeg nu :oops:

Mvh Niels
KitKat

Re: The Good, The Bad and The Ugly

Indlæg af KitKat »

Tillykke med sønneke kkj8

Hvad er det for en vindskærm du har på? Jeg er lidt i tvivl om, om den (uoriginale) der sidder på min 'Alp kommer til at give mere turbulens end læ, så hvis du har gode erfaringer med en bestemt model hører jeg meget gerne hvilken :-)
Tjelle

Re: The Good, The Bad and The Ugly

Indlæg af Tjelle »

Så vidt jeg ved er det bare den originale der sidder på. Jeg får vind i hovedet, men det larmer ikke så meget som den anden jeg havde på. Men det kan også være andre ting der spiller ind. Motoren kører lidt bedre og med den nye gearing på, kører jeg med færre omdrejninger end tidligere. Så det er nok ikke kun skærmens skyld at den larmer mindre når jeg kører.
Tjelle

Re: The Good, The Bad and The Ugly

Indlæg af Tjelle »

Hvis der er nogen der selv har plastik der trænger til at blive repareret, så tag et kig på mit indlæg her viewtopic.php?f=2&t=2813
Tjelle

Re: The Good, The Bad and The Ugly

Indlæg af Tjelle »

Lad os live op i en gammel tråd.

Nu har jeg lige læst hele tråden igennem og er blevet helt nostalgisk. Det gør der ikke nemmere at sige at min trofaste Honda er til salg. Jeg skal have skiftet bremseskiven og nogle få småting inden den skal synes så den er klar til et nyt hjem. Hvis nogen skulle være interesseret i at købe en fantastisk cykel så er det nu man skal slå til.

Pris: 40.000 for nysynet cykel, med alt hvad jeg har af tilbehør til den - blandt andet Givitasker og holder, motorbøjle, håndtagsvarme, tankcover i læder med tilhørende tanktaske og Hyanes manual.

Se evt opslag under Køb/Salg/Bytte

Hvis du er interesseret så skriv her på siden eller kontakt mig på 42 22 33 75
Besvar