Selvom Honda'en kunne køre manglede jeg stadig at få lavet et par ting.
- Forgaffelbeskytterne skulle på og forgaflen skulle sættes på cyklen.
- Der skulle skiftes kobberringe på kaliperen til forbremsen da den var lidt utæt.
- Der skulle skiftes kobling.
- Udstødningen skulle males.
Forgaffelbeskytterne skulle kortes lidt af, så de ikke kom til at krølle.
Støvpakningerne til lejerne i bagsvingeren skulle også i, så det var lidt trist at skille det ad jeg lige har samlet.
Så den måtte op og hænge igen
Alt sammen for at få de her to små gummiringe på plads - men hva, det skulle jo gøres.
De afstandsstykker der skal bruges til bagagesystemet stak noget i mine øjne nu hvor resten af cyklen var blevet så pæn, så de har fået en gang maling. For at fjerne rust brugte jeg Tjelles patenterede rust-på-rør-sliber.
Da turen kom til koblingen havde jeg været i gang længe allerede og slappede måske lidt for meget af, da jeg har prøvet det før. Så i min iver for at blive færdig og strege koblingsskift af min to-do liste, fejlede jeg i min forsøg på at fjerne den store møtrik der holder hele koblingsskålen på plads. Der sidder en lille læbe på møtrikken og denne læbe bliver bøjet ind i et lille indhak på akslen som møtrikken er skuet fast på. Jeg fik ikke rettet læben ud, men i stedet slået den indad så den blev umulig at rette ud igen. Jeg lånte mig frem til en minisliber med et 4,5mm fræsehoved på, så jeg meget forsigtigt kunne fjerne den del af låselæben der var blevet lagt ned. For at løsne møtrikken måtte jeg også ud og låne en slagnøgle der klarede jobbet på fornem vis. Det var også noget nemmere end at stå og hive og slide i min topnøgle.
Jeg målte på pladerne og de var lige så tykke som de nye der kom i. Fjedrene var også langt over mål, men det hele blev skiftet. En af metalpladerne havde et blåt skær pga varmeskade, så koblingen havde i hvert fald ikke været glad og tilfreds.
Udstødningen blev sat på og jeg tog en lille prøvetur for at se om koblingen virkede som den skulle. Alt var godt og den sled ikke længere uanset hvor meget gas den fik
Af med udstødningen igen så den kunne blive slebet og malet.
Den varmebestandige maling skulle tørre i en time og så varmes op i en time. Desuden havde jeg noget motorbehandling jeg havde hørt godt om som skulle hældes ned i olien og så ellers køre en tur på en time. Så for at være lidt smart kunne jeg jo nøjes med kun at køre en tur.
For at motorbehandlingen har bedst effekt skal man køre med mange gearskift. Så jeg kørte mod Vejle på småveje med masser af sving og Honda'en kørte som en drøm. Koblingen virkede endelig, gearskift var en fryd og motoren tog rigelig godt fat selvom jeg fik sat et 16-tands tandhjul på. Der skulle ikke alt for meget overtalelse til før den løftede forhjulet
Selvom det var blevet mørkt inden jeg kørte hjemmefra nød jeg stadig at køre. Det eneste jeg mere jeg virkelig gerne vil have lavet er at synkronisere karburatorerne, men ellers er cyklen sådan set færdig. Jeg mangler kun at montere styrtbøjler og rack til sidetasker. Ellers er alt sat på, justeret pudset og poleret.
Det har sat sine spor at ramme et rådyr og jeg var meget opmærksom på at holde øje med hvad der var i rabatten. Men det var på ingen måde så slemt at jeg ikke kunne nyde min tur.
På vej mod Rands af meget små veje med masser af dejlige sving gennem en skov kørte jeg stille og roligt og nærmest flød af sted på vejen. Jeg har ikke noget problem med at køre hurtigt, men jeg kører helst ikke hurtigt rundt i sving hvis jeg ikke kan se vejen længere fremme. Så mens jeg tøffer af sted med 60-70 km/t løber der en grævling ud foran mig. Jeg når kun at råbe og give et kort tryk på bremsen inden jeg ligger på vejen.
Nogle gange sker sådan noget nærmest i slow-motion, men jeg havde ikke engang fornemmelsen af at vælte. Det ene øjeblik kørte jeg og det næste ramte jeg vejen.
Jeg landede på min venstre side og cyklen ramte mit ben i styrtet. Efter de få sekunders kaos lå jeg på maven i venstre side af vejen og cykel på i højre side, men med snuden pegende hjem mod Fredericia. Grævlingen bevægede sig stadig og jeg nåede at tænke at jeg ikke skulle blive liggende der for længe hvis nu møgdyret var blevet sur på mig og fik lyst til at bide i mig. Så jeg kom op og stå og gik hen til cyklen som stadig kørte i tomgang og styret var drejet så knappen til hornet blev trykket ind mod tanken hvilket gav en forfærdelig larm. Jeg fik Honda'en op og stå igen og var ovre for at se om grævlingen stadig var i live. Den reagerede ikke på et spark i hovedet, men det var rart at få afreageret
Jeg havde taget en pandelampe og lidt værktøj med hvis nu noget ikke virkede som det skulle. Så jeg fik tændt lidt lys og fik set på skaderne. Holderen til topboksen havde fået lidt ridser, men det er sgu da til at leve med. Venstre blinklys var skævt og glasset sad lidt sjovt. Men jeg kan jo tage den jeg har liggende ude på reolen. Der var lidt ridser på kåben under sædet og selvfølgelig på styret. Den kåbedel der fik en revne af rådyret har fået en revne mere og er gået mere i stykker på bagsiden. Der er dybe mærker på kåben ud for lygten og en lille ridse på forskærmen.
Jeg begyndte at føle smerten i min ben og min højre tommelfinger havde det heller ikke helt godt. For lige at samle tankerne lidt, satte jeg mig på en træstamme ved siden af vejen for at samle tankerne og tænke over hvorfor universet pludselig ikke kan lide mig.
Grævlingen var stadig død selvom jeg havde råbt så meget af den at det burde kunne vække en død.
Jeg begyndte at køre hjem inden mine smerter blev for slemme og tog en tur på skadestuen hvor de kunne fortælle mig at der ikke var brækket noget i min ankel. Jeg har fået en ret stor blødning i min lægmuskel og forstuvet min tommelfinger. Derudover er jeg selvfølgelig øm mange steder på min venstre side og har nogle små brandmærker på mit knæ og min albue. Så igen slap jeg rimelig billigt, men hold kæft hvor sutter det her bare røv! Jeg har kørt 60.000 km sommer og vinter - dag og nat og det vildeste jeg har ramt er en due. Jeg har aldrig haft et styrt på asfalt og nu har jeg pludselig kørt to dyr ned med 10 dages mellemrum. Jeg nåede ikke engang at køre 100 km fra jeg ramte rådyret til jeg ramte grævlingen. Men med det her tempo ende jeg sgu da med at have samlet alle dyrene i Hakkebakkeskoven inden jul.
Nu har cyklen fået stuearrest i indkørslen og jeg skal ikke køre så meget som en meter før min kæreste har født her inden så længe. Hvis det sker igen, sætter jeg sgu nok bare cyklen ud til storskrald.
Kør forsigtigt - Tjelle