Side 1 af 1

Varadero VA7 - (for) korte bremseslanger?

: 28. okt 2015, 17:01
af mogensl
Efter skift til koniske kronrørslejer og ny olie i gaflerne skulle dyret samles. Som noget af det første skruede jeg beslagene med bremseslangerne fast til gaffelbroen med de to bolte i de dertil indrettede gevind i broen. Der skulle ikke være noget at tage fejl af, mener jeg. Det vil jeg gerne have bekræftet, for når jeg drejer styret til fuldt udslag, synes bremseslangerne at være så korte, at de belastes ud over det fornuftige, lige som det påvirker styringen. En ven og ingeniør, som selv har kørt mc. og arbejder en del sammen med Trafik- og Byggestyrelsen (tidl. Færdselsstyrelsen) netop om køretøjers sikkerhed, har kigget på sagerne og mener umiddelbart, at slangerne påvirker styringen så meget, at han er i tvivl, om den ville kunne godkendes.

Jeg har instrueret og filmet et par kortfilm til behagelig (og kedelig) underholdning.

Spørgsmål: Har jeg samlet noget forkert? Hvis det er tilfældet, vil jeg straks holde op med at snedkerere på mine mc.er. Kender nogen til det? Det er som tidligere skrevet en XL1000 VA7 med ABS og et hav af bremseslanger på grund af de fine dual-brakes. Jeg har haft den fra ny, og den har lige rundet de 24.000 km.

https://youtu.be/MJY1xfBX5L0

https://youtu.be/B6KtY4Wliyo

Hjælp!

mogens

Re: Varadero VA7 - (for) korte bremseslanger?

: 29. okt 2015, 10:19
af mogensl
Nu har jeg siddet med Haynes på skødet og gloet på nederste gaffelbro med alt, hvad dertil hører. Det kan altså ikke samles anderledes, så det må være meningen, at slangerne skal bidrage til en ret så markant selvopretning. Jeg troede egentlig, det var de slidte kuglelejer, som var hovedårsagen til, at forhjulet helst ville pege ligeud, men det var det så ikke.

Sådan er der så meget med den der Honda-kvalitet. Første gang, jeg skiftede olie, måtte jeg konstatere, at der manglede en af boltene, der holder skjold og bøjle fast omkring benzinpumpen. En nok så vigtig bolt i tilfælde af uheld. Nu sidder der en rustfri fra rodekassen. Og så det med manglende olie i forgaflerne. Bare der ikke mangler vitale dele. Hvad er sparet er tjent?

Ellers er alt kun fryd og gammen.

PS: Har efterfølgende snakket med en VFR-ejer, som genkender bremseslangernes indflydelse på styringen, så det er åbenbart, som det skal være.

Re: Varadero VA7 - (for) korte bremseslanger?

: 29. okt 2015, 18:36
af Nikolajsen
Tjaa, samle kvaliteten er ikke i orden :not:
Den er nok ikke samlet i japan....

Re: Varadero VA7 - (for) korte bremseslanger?

: 29. okt 2015, 19:26
af mogensl
Næh. Den er samlet i Barcelona på Montesa knallertfabrik. Men der står Honda på sadlen...

Re: Varadero VA7 - (for) korte bremseslanger?

: 29. okt 2015, 19:52
af Nikolajsen
mogensl skrev:Næh. Den er samlet i Barcelona på Montesa knallertfabrik. Men der står Honda på sadlen...
Kender det godt, sådan en knallert har jeg også :-D
Der manglede dog ikke noget ab fabrik.