Efterårstur til Polen anno 2005

Hvad man skal huske eller tage højde for til turen, eller et forslag til en tur.
Besvar
Brugeravatar
Søren Dahl
Indlæg: 1712
Tilmeldt: 11. nov 2004, 23:01
Geografisk sted: Kolding

Efterårstur til Polen anno 2005

Indlæg af Søren Dahl »

Hej Alle

I uge 41 drog Peter, Henrik Hald og undertegnede til Polen på en 4 dages tur. Tirsdag aften drog Henrik og jeg ned til Åbenrå. Peter skulle også have været med - men af familie mæssige årsager besluttede Peter at springe på "toget" ved den tyske grænse onsdag morgen kl. 8.30. Tirsdag aften blev Henrik og jeg forkælet nede i Kåres lejlighed med super toast og off road løb på DVD - det var en kanon fed start på turen (en meget stor tak til Kåre, som selv desværre ikke kunne deltage i turen pga. arbejde). Endelig blev det onsdag morgen og vi drog ned til grænsen. Vi kørte ind på den aftale rasteplads og ventede og ventede og ventede og endelig efter 1½ minut ankom Peter på sin stolte albino neger tvilling. ;-) (den er altså bare blevet fed Peter)

Det var en herlig morgen, som om luften aldrig havde været blevet brugt, nå jo måske lige med undtagelsen af sodosen fra 40 tons tunge lastbiler som tordnede forbi - men ellers en smuk og dejlig morgen. Vi fik indtaget Peters medbragte rundstykker og fik planlagt ruten ned til Polen.

Turen ned ad den tyske motorvej mod den polske grænse fortjener ikke manger ord - men at den var kedelig, den skal den dog have med, noget af det eneste man med god samvittighed kan sige om det fantastiske stykke tysk kulturarv. ;-) Det stod også en overgang på det tyske fænomen STAU :cry:

Endelig skete der en anelse forandring i synsintrykket, da vi ankom til det gamle Østtyskland og begyndte at køre på nogle af de lokale sogneveje, ganske få cm fra den polske grænse set på vores medbragte kort. Vejene begyndte at være af en mere tvivlsom karakter. Få steder oplevede vi brosten og enkelte huller i vejen. Naturen og husene omkring os, var af den type man se i de fattigeste kommuner her i Danmark.

Ved solnedgang fandt vi en kanon god lokation til at slå lejer for natten. Ikke mere end 10 km fra den polske grænse, takke være Peters kanon gode evne til at se den slags. Han sagde godt nok at det bare var held, sjovt nok, var Peter åbenbart altid heldig, for det lykkedes ham at finde en perfekt camp plads i første forsøg hele turen igennem.

Der gik en meget sandet og forholdsvis stejl vej ned til en stor græsmark, hvor der lå en høj med en lille flok træer ved foden af marken. Vi snakkede kort om hvor det var bedst at overnatte, og efter vi var blevet enige steg Henriks twin op gennem sandet og op af højen. Peter skulle lige have et enkelt skub, da hans dæk montering ikke havde samme Paris-Dakar ambitios niveau som Henriks og mine. Hele aftenen gik med skurvognssnak, madlavning i skæret fra vores pandelamper og almen råhygge i den lille østtyske skov ikke mange km fra den polske grænse. Noget af samtalen drejede sig også af naturlige årsager ind på 2. verdenskrig. Vi var meget enige om, at det BESTEMT ikke havde været særligt interessant at have opholdt sig på selv samme sted for ca 60,5 år siden. Vi var overbevist om, at man ville kunne have set og ikke mindst høre Stalins orgelorkester spille dødens serenade for de sønderknuste tyskere og uskyldige polakker. En lidt speciel aften, hvor vi også fik drøftet nogle af de mere mørke sider af menneskets natur, i et, synes jeg, utrolig interessant kombination af Peters og Henriks historiske og militære viden om 2 verdens krig.

Om morgenen stod jeg op tidligt og tog billeder af solopgangen og kom også til at vække alderdomshjemmet som åbenbart ikke havde åbent fra morgenstunden ;-) Men da kl. blev 8.00 og solens først fik bid, og jeg havde taget de første 40 billeder af den nærliggende natur og gået en dejlig morgentur i solopgangen, var alle klar til kaffe kogt efter Peters fremragende opskrift. Vi fik pakket og kom af sted.

Da vi ankom til den polske grænse, var der slet ikke så meget ventetid som jeg havde læst - blot 5 min og vi var gennem helt uden at tage hjelmen af eller noget. Det var blevet langt nemmere end som Henrik huskede det. Henrik mente at EU deltagelsen for Polen har hjulpet meget på de vodka drikkende skrankepaver.

Den første dag i Polen gav allerede her et fantastisk indsigt i, hvor fattig og misveligeholdt Polen er. Over alt lå der markant mere affald end steder jeg nogensinde har været. Vejene var langt dårligere end i østtyskland og hele kulturen skiftede karakter til det typiske østeuropæiske udseende som vi ser i medierne. Hullede veje, nedslidte og uveligeholdte huse. En enkelt hestevogn eller to, små biler og gamle øg af motorcykler. Med andre ord et billede af fattigdom og manglede resourcer eller udnyttelse af samme. Landbrugsmaskinerne vi så, er vesteuropas aflagte, som blev for gamle og ineffektive for over 20 år siden. Folk gik og samlede kastanier og kartofler op, nogle forsøgte at sælge lidt i vejsiderne (sikkert til nogle håbløs lave priser). Jeg sad selv og tænkte på, at det må have været sådan det må have set ud kort tid efter krigen, og det virkede somom Polen aldrig rigtig var kommet sig over den. Som en lille bekræftelse i, at jeg nok ikke var helt galt på den, kom vi faktisk forbi nogle bygninger som stadig havde skudhuller efter krigen.

Vi kørte kun 130 km den første dag. Vi var inde og handle i en mindre by, bl.a. vodka. Vi havde den regel, at 2 handlede og 1 var vagt. En god plan som resulterede i at vi ikke fik stjålet noget som helst på hele turen.

Vi var alle lidt kvæstede efter den lange tur dagen for inden. Især Peter som havde kørt helt fra Århus, Henrik og jeg startede trods alt fra Åbenrå. Peter guidede os atter til en af de bedste camp lokationer jeg til dato har set. Ud af en 2 km langt fed off road markvej, ned gennem en skov, og ned til en lille plet ved en smuk og stille men meget meget stor skovsø. Vi var kun lige ankommet, og havde fået pakket ud, da Peter hurtig trak vodka flasken op af tasken og delte ud af "livseliksieren" Vi have en time for inden fået et pitabrød med noget halvråt kyllingekød i den lokale landsby, og Peter mente at vi stadig kunne nå at slå bakterierne i hjel med nok vodka. Det virkede tilsyneladende, for vi blev i hvert fald ikke syge, bare en smule berusede.

Vi brugte hele eftermiddagen på at sidde og slappe af, og for Peter og Henriks vedkommende at drikke sig let berusede i vodka og de medbragte høj-indholds -og procentmæssigt medbragte øl. Vi sad og betragte to polakker som var ankommet i en gammel postbils ligende køretøj med en trailer bag efter med en lille båd. Da de om aftenen var færdige med fiskeriet og havde fået læsset båden. Steg de op gennem skoven med bilen på begrænseren, og op kom de da også, et syn for guderne, hold da op det var skægt ;-)

Vi fik lavet en god aftensmad og nød den kølige og vindstille aften i Polen. Vi gik tidligt til ro. Henrik og jeg under Peters biuak, mens Peter tog den under den åbne himmel. Der var ikke plads til teltet, og det er faktisk kanon godt at sove ude. Kan "varmt" anbefalse hvis man kan bruge det ord midt i oktober.

Efter en rolig nat og en god kop kaffe om morgenen, kørte vi atter ud i det polske lokalsamfund. Dette var den bedste og mest interessante køredag af dem alle. Vi kom gennem mange små landsbyer og tyndtbefolkede områder. Hver gang vi kom til en smule civilatons gik tiden i stå for lokalbefolkningen. Som Peter sagde, vi kunne lige så godt være mødt op i 3 russiske tanks, et indtryk som optog os meget.
Det var rigtig sjovt og underligt at opleve at folk bare smed alt hvad de havde i hænderne og bare stod og gloede på os til vi var kørt forbi. Nogle af de unge synes det var fedt og vinkede til os, mens vi kunne se at der var nogle helt andre og mere dybtliggende årsager til de ældres bekymrede blikke.

Peter kørte for det meste forrest, og fik resten af holdet ud på noget fantiskt off road touring som bl.a. stod på km vis af lange hullede skovveje, hovedveje bestående af skærver og brosten samt extremt hullede landeveje, hvor affredringen på vores tungtlæsset allroader var presset til smertegrænsen. Vi var inde og tanke et enkelt sted, hvor Peter lod en knægt sidde på sin Twin - en oplevelse vi kunne se på den unge fyr han sent ville glemme.

Sent på aftenen ankom vi atter til det samme sted vi havde i østtyskland ved græsmarken. Det tiltalte Henriks trykhedsbehov meget at vi overnattede et kendt sted. Noget vi morede os lidt over incl. Henrik. Om aftenen da vi havde spis kom en bil mod al forventning kørende ned til os, men drejede fra og kørte ned ad marken. Vi slukkede alt lyset i campen, og bilens ejers så os da heller ikke. Vi havde mange tvivlsomme bud på bilens ankomst lige fra krybskytteri til almen utroskab blandt lokalbefolkningens bønder.

Endelig forlod bilen stedet og kørte ud af den tætte tåge som havde lagt sig over vores camp. Det blev en kold og rolig nat - hvor vi afprøvede om man kunne ligge 3 under en enmands biuak, hvilket lykkedes ganske fint. Resten af turen dagen efter hjem til dk foregik begivenhedsløst. Jeg var både træt og kold, da jeg ankom sent hjemme ved mine forældre på Djursland efter ca. 800 km af kedelig motorvej.

Alt i alt en kanon fed og oplevelsesrig tur. En tak til Peter og Henrik for en rigtig hyggeligt og yders velfungerende tur. Jeg glæder mig meget til vi skal af sted sammen igen.

MVH Søren
Torben Vester
Indlæg: 309
Tilmeldt: 17. nov 2004, 08:01
Geografisk sted: Beijing, Kina
Kontakt:

Indlæg af Torben Vester »

Hej Søren.
Tak for en rigtig god rejse beretning - og du har ganske ret, man behøver ikke rejse om på den anden siden of jorden, for at få gode oplevelser og opleve en helt anden verden.
Den slags indtryk, giver ofte stof til eftertanke: måske har vi det egentlig meget rart i Danmark...........
Det glæder mig også, at denne lille forening, har bragt mange forskellige individer sammen omkring en fælles interesse og at dette giver nogle gode fælles oplevelser.
Mange hilsener
Torben - p.t. fra DK
Besvar