Side 1 af 1

21. Varadero International Meeting i Danmark!!!

: 31. maj 2018, 17:10
af Bønne
Hej alle Varadero, Crosstourer og CRF1000 kørere i HARK/Danmark.

Det er med stor glæde at Ole Stubager og undertegnede hermed kan bekendtgøre at det årlige Internationale Varadero, Crosstourer og CRF1000 Meeting, kaldet VIM, til næste år vil blive afholdt i Danmark, nærmere betegnet, Frederiksværk Camping og Vandrehjem.

Træffet afholdes altid i Pinsen, men skifter land hvert år, og er for medlemmer af Honda Adventure Riders Forum, https://honda-adventure-riders.com/index.phpi, der er et internationalt forum for ejere af Varadero, Crosstourer og CRF1000. Det er derfor et krav at man er medlem af dette forum og dermed også ejer af en af de nævnte modeller.

I år blev træffet afholdt i Andorra, hvilket var bestemt af styregruppen, i anledning af at det var træffets 20 års jubilæum (se under billeder). Vi var 65 personer fra 19 nationaliteter.

Normalt "lægges billet ind" på afholdelsen fra et eller flere medlemmer/nationalt forum/klub, fra et land og styregruppen godkender så (forhåbentlig) ansøgningen (eller bestemmer hvilket land, hvis der er flere ansøgninger). Og det er så det Ole Stubager og jeg har fået bemyndigelse til at arbejde videre med, med henblik på næste års træf.

I Andorra fremviste jeg nedenstående præsentationsvideo (Stubager kunne ikke deltage pga. arbejde):

https://www.youtube.com/watch?v=gsdNz4Vv54M&t=11s

Har det vagt din interesse, så skynd dig at melde dig ind på Honda Adventure Riders hvis du ikke allerede er det, her finder du information om træffet under fanen "VIM21-2019: June 7th - June 10th, Denmark", som løbende vil blive opdateret.

Vi ses i Frederiksværk!

Re: 21. Varadero International Meeting i Danmark!!!

: 09. aug 2018, 20:17
af YETI
Lyder spændende og kunne være inspirerende at se lidt på hvad folk har lavet på cyklerne gennem årene.. Hvor langt har Varulven gået efterhånden? Min har gået 123000km uden problemer. Fået lavet nødvendig service og skiftet sliddele. Ellers ikke noget..

Re: 21. Varadero International Meeting i Danmark!!!

: 30. aug 2018, 20:02
af Bønne
Hej Jens

Ja, det bliver spændende, også at skulle afholde det selv, både Stubager og jeg har jo været til nogle stykker efterhånden.

Der er nu ikke lige så mange Varaderoer med som der har været, det er jo sådan at hvis folk har været med på Varadero, Crosstourer eller CRF 1000 og så skifter cykel, så må de gerne deltage alligevel, da mange jo er blevet venner og så skal de jo ikke bare udelukkes fordi de skifter cykel. Og det er jo efterhånden nogle år siden produktionen af Varaderoen stoppede, så nogle har jo skiftet til noget andet, en del dog til CRF 1000. Men der kommer også både Yamaha SuperTen, Triumph Explorer, 1200 GS og andet.

Mht. Varulven, så har jeg valgt at genoplive min gamle tråd om eftersyn o.lign. under Teknik, for ikke at fylde denne med for meget andet :-D

Re: 21. Varadero International Meeting i Danmark!!!

: 27. jan 2019, 21:30
af Bønne
Der er nu åbent for registrering og booking på https://vim21.com/joomla/, som er hjemmesiden for træffet.

Gå gerne ind på https://honda-adventure-riders.com/ for nærmere info.

Re: 21. Varadero International Meeting i Danmark!!!

: 11. mar 2019, 22:00
af Bønne
Deadline for tilmelding og booking til VIM21 vil være søndag d. 31. marts, så hvis du har planer om at deltage, men ikke fået tilmeldt/booket endnu, så har du nu knap 3 uger til at registrere dig på VIM21 websiden, udfylde din profil og foretage din booking og betaling.

Tag et kik på honda-adventure-riders.com for mere info.

Ses vi i Frederiksværk? :beer:

Re: 21. Varadero International Meeting i Danmark!!!

: 01. apr 2019, 09:54
af Bønne
Så er der lukket for booking til årets Varadero International Meeting og vi har en deltagergruppe til det 21.VIM.

Vi bliver 46 personer fordelt på 14 nationaliteter:

Schweiz: 1

Israel: 1

Frankrig: 1

USA: 2

Sverige: 2

Finland: 2

Danmark: 2

Rusland: 3

Østrig: 3

Norge: 4

Tyskland: 4

Polen: 4

UK: 7

Holland: 10

Re: 21. Varadero International Meeting i Danmark!!!

: 07. jul 2019, 21:41
af Bønne
Ja, så er der sgu allerede gået en måned siden træffet :-)

Der blev jo aldrig flere danske tilmeldinger udover os to arrangører, Ole Stubager og jeg, hvilket også undrede de øvrige deltagere. Og jeg må sgu indrømme at det er lidt underligt at afholde et internationalt træf i Danmark og der så ikke kommer andre danskere end os der arrangerer det :shock:

Men træffet gik godt, vi havde et rigtig godt samarbejde med Winnie der har pladsen, både før og under træffet og næsten alt klappede som det skulle (og de enkelte ting der ikke lige gjorde, klarede vi undervejs uden sure miner), :ok: til Winnie og hendes stab :!:

De fleste deltagere var ude at køre turer det meste af dagen og se på det ganske danske land, samt diverse seværdigheder både i Nordsjælland, Roskilde og Odsherred (via Hundested-Rørvig), for derefter at komme tilbage til den lækreste aftensmad serveret af kokken Malene. Om aftenen var der så dømt hygge, enten på terrassen udenfor Receptionen/Caféen, eller rund omkring på pladsen.

Men uanset hvad skal i da ikke snydes for billeder fra træffet (så kan i jo se hvad i gik glip af :-D):

https://www.facebook.com/ole.s.andersen ... 898&type=3

Det er pt. ikke besluttet hvor træffet skal afholdes til næste år, da der ikke var kommet nogle bud til træffet, men der er efterfølgende kommet tilsagn fra et par deltagerlande om at kigge efter egnede steder, så mon ikke det nok også skal lykkes at få afholdt et VIM22 i 2020.