Varmevisir.

Alt om udstyr, lige fra tøj og telte til spejle og gummidutter.
Besvar
Brugeravatar
Bønne
Indlæg: 692
Tilmeldt: 26. maj 2009, 13:54
Geografisk sted: Svinninge

Varmevisir.

Indlæg af Bønne »

Opskrift på varmevisir.

Tilhørende billeder ligger i: http://www.facebook.com/album.php?aid=2 ... 0a212a937f.

Følgende er den opskrift på varmevisir som jeg, efter flere års eksperimenter og flere ”prototyper” er kommet frem til fungerer bedst.
Min hjelm er en Shoie Raid, og opskriften er lavet til den (billede 1). Hvis den ikke passer helt til andre hjelme, må der flyttes lidt på
trådforløb o. lign., dog må trådmodstanden ikke ændres (4,3 ohm :!: ).

Materialer:

2 visirer

Ca. 2 m 0,5 mm Konstantantråd (modstandstråd), kan sikkert købes i en eller anden elektronikbiks på nettet (det jeg har,
fik jeg forærende for mange år siden, så jeg er ikke helt ”up to date” dér)

4 stk. 4 x 12 mm rustfri skruer med låsemøtrikker og skiver (gerne plastik)

Ca. 1,3 m 2 x 0,75 mm gummikabel

2 stk. 4 x 0,75 mm ringkabelsko

Tre små plastikstrips, og evt. én stor

1 stk. Jackstik

Silikone

Fremgangsmåde:

Det ene visir saves (med nedstryger), og files til, så det passer i åbningen på hjelmen (montér det, og tegn hullet på inderfra),
da det skal monteres på indersiden af det andet.

Derefter laves en skabelon af papir der passer med ”indervisiret”, og herpå optegnes trådene startende øverst fra højre og vandret mod venstre.
I venstre side springes 10 mm ned til næste linje osv. De fire øverste linjer kan blive lige lange, ca. 24 cm, men pga.
hullets facon må de nederste fire linjer gøres kortere. Der sluttes ligeledes i højre side.
På midten af hver linje mærkes to prikker med 4-5 mm mellemrum, og i hver side afmærkes til to 4 mm huller, ét foroven udfor
den øverste linje, og ét forneden ved de nederste linjer. De to 4 mm huller i højre side skal bruges som tilslutning, og opmærkningen
fra starthul til sluthul skal være ca. 175 cm, dette må dog tilpasses tråden, da det vigtigste er at tråden fra startskruen til
slutskruen måler 4,3 ohm, da det er dette der bestemmer varmen i visiret.


Når tegningen på skabelonen er tilfredsstillende, klistres den på indervisiret med tape, og der bores med et 0,5-1 mm bor
huller i alle ”hjørner” på linjen, også ved start og slut, da tråden skal slutte på ydersiden for at føres hen til skruerne.
Ligeledes bores de to huller på midten af hver linje, de er til at styre tråden (billede 2), og de fire 4 mm huller i siderne.
Alle huller rejfes, kan gøres med et nummer større bor, og fingrene.

Nu monteres det hele visir på hjelmen, indervisiret pladseres og de fire 4 mm huller mærkes og bores efterfølgende i ydervisiret.
Når alle huller er boret, ”syes” Konstantantråden i indervisiret, så de vandrette linjer ligger på ydersiden, dvs. de kommer til at ligge
imellem de to visirer når de bliver samlet.

Den ene ende af gummikablet afisoleres i en passende længde, og de to kabelsko klemmes på. Af en stor plastikstrip e. lign., klippes
et 5-6 cm stykke, og der bores et 4 mm hul i den ene ende, den skal bruges til aflastning af gummikablet.

Nu samles visirerne, og skruen i øverste højre hjørne sættes i indefra (med skive). På ydersiden sættes stripstumpen på skruen,
derefter skive og den ene kabelsko, og til sidst møtrikken. De tre andre skruer monteres, med den anden kabelsko på den nederste højre,
men inden de spændes lægges enderne af Konstantantråden under skruehovedet på de to højre skruer.
De tre små strips spændes omkring gummikablet og plastikstumpen og klippes af (billede 3 og 4).

Rundt om indervisiret lægges til sidst en tynd strimmel silikone for at tætne det, herved kommer det næsten til at fungere som en
termorude (billede 5), (á la Pinlock, jeg opfandt det bare først :!: :lol: ).

I den anden ende af gummikablet monteres Jackstikket.

Så skal der bruges et strømudtag. Jeg har lavet det med en monteringsdåse hvori jeg har monteret et hun-Jackstik og to
afbrydere (den anden er til varmehåndtagene). Dåsen har jeg monteret på styret med en eller anden klemme, og trukket ledninger
til batteriet via en 8 amp. sikring (billede 6).

Herefter er det så bare at gå i gang, et job til de lange sommeraftener :!: :lol:

God fornøjelse :!: :lol:
Senest rettet af Bønne 06. feb 2011, 22:25, rettet i alt 1 gang.
Bønne

Plan your ride. Ride your plan.
Brugeravatar
Tinning
Indlæg: 743
Tilmeldt: 14. jul 2006, 23:11
Geografisk sted: Albertslund

Indlæg af Tinning »

det ser godt nok spændende ud det kunne værer at jeg skulle se at få taget mig sammen til at prøve det for det dugger noget om morgenen på denne tid at året
Brugeravatar
Bønne
Indlæg: 692
Tilmeldt: 26. maj 2009, 13:54
Geografisk sted: Svinninge

Indlæg af Bønne »

T - Hansen...så kører de fra dig :!: :lol:
Bønne

Plan your ride. Ride your plan.
Torben

varmevisir

Indlæg af Torben »

Hej Bønne.

Fin tråd - og rart at se at kreativiteten m.h.t. til at forbedre ens velbefindende hele året (ur-instinktet??) på cyklen lever rundt omkring.

Jeg vil tillade mig at henvise til følgende link, hvor Michael Nielsen, forhenværende redaktør på Touring Nyt, på sin hjemmeside giver anvisning på fremstilling af varmevisir:

http://mn.michulla.dk/0-Varme-TN-81.pdf

Bemærk at det skal være den på side 3 beskrevne udgave med 3 parrallelle kredse med 0,25 mm kanthaltråd. Den tråd er så tynd, at man ikke ser den, når man har visiret nede.

Denne konstruktion adskiller sig fra din, ved ikke at værre dobbelt, dvs. at varmetrådene ligger frit på bagsiden (hvilket måske kan være et problem ved et meget buet visir).
Jeg vurdere, at denne udgave til gengæld vil være noget lettere.

I stedet for kronemuffen har jeg sluttet af i et bar små ben, som går direkte ind i hunstikket på en spiralledning fra en gammel barbermaskine (den vejer ganske lidt).

Jeg har med stor tilfredshed og fornøjelse brugt anvisningen på både en BMW- og en Schubert klaphjelm.
Aldrig mere is på hverken inder- eller yderside af visiret, og tung sne løber bare af.

Hvis nogen er interesseret vil jeg forsøge at suplere med billeder.

Varme hilsner i en kold tid....

Torben
Brugeravatar
Bønne
Indlæg: 692
Tilmeldt: 26. maj 2009, 13:54
Geografisk sted: Svinninge

Indlæg af Bønne »

Hej Torben

Jeg kender godt Michael Nielsens opskrift, den er en af mine inspirationskilder til selv at lave varmevisir.

Jeg har dog aldrig lavet det 3-kreds, idet det bare er et spørgsmål om at finde en tråd med en modstand pr. meter der passer til formålet.

Der findes flere forskellige modstandstråde af forskellige materialer og med forskellig modstand pr. meter. Og Konstantantråd har en
modstand på ca. 2,4 ohm/m., hvorimod Kanthaltråd har en modstand på ca. 26 ohm/m.

Derfor har Michael Nielsen været nødt til at lave tre parallelle kredse, for at få den samlede modstand ned, så tråden kunne blive lang nok
til at dække hele visiret. Ellers skulle tråden kun være ca. 22 cm lang for at opnå de ca. 5,6 ohm som han opererer med.

En anden grund til at jeg valgte én kreds i stedet for tre, er at jeg sparer at trække koppertrådene for oven og for neden, og derfor også
slipper for seks samlinger mellem modstandstråden og koppertråden.

Jeg tror nu ikke mit visir er meget tungere pga. indervisiret, det har i hvert fald ingen problemer med at blive stående i hakkerne når
jeg åbner det. Men ved at lave det dobbelt beholder jeg det yderste visir helt, hvorimod der ved enkeltvisir jo er små huller der hvor
tråden går gennem visiret, som det dels kan trække igennem, dels kan komme vand og salt i, med korrosion af tråden til følge.

Og som du selv skriver har det også noget at gøre med visirets facon. På min hjelm er visiret buet på begge leder, dvs. at uanset hvilken
vej jeg lægger trådene kan de ikke komme til at ligge tæt til visiret, men det problem løses også ved at lave det dobbelt.

Om tråden er 0,25 eller 0,5 mm, har ingen betydning for udsynet, de sidder så tæt på øjnene at de bliver så utydelige at man ikke
lægger mærke til dem, og ved at lægge dem vandret ser jeg jo faktisk også ud imellem trådene.

En spiralledning er fin at bruge hvis man kan finde en, men det er nu heller ikke noget problem med gummikablet, det
skal bare ikke være så langt at det ligger nede på tanken.

Jackstikket og udtaget på styret valgte jeg dels fordi det skal være let at bruge, det skal jo ind og ud mange gange, dels fordi det er let at
trække ud hvis jeg, mod forventning, skulle lægge mig ned. :lol:
Bønne

Plan your ride. Ride your plan.
Brugeravatar
Bønne
Indlæg: 692
Tilmeldt: 26. maj 2009, 13:54
Geografisk sted: Svinninge

Re: Varmevisir.

Indlæg af Bønne »

Jeg har nu oprettet et nyt album med billeder af vinterudstyr, bl.a. varmevisir: http://www.facebook.com/album.php?aid=2 ... 0a212a937f.

Kraven på styrthjelmen synes jeg er meget behagelig at køre med, den forhindrer træk og kulde i hjelmen, og samtidig
dæmper den vind og trafikstøj. Egentlig skulle den kunne sidde på hjelmen af sig selv, men praksis har vist at det
kniber for den at blive siddende, især ved højere hastigheder. Den første jeg havde monterede jeg med tynde plastikstrips
rundt om hjelmen, men denne gang har jeg, som det ses på billedet, valgt at bruge Gaffatape.

Jeg købte den over nettet i England, og jeg har købt nogle ekstra, så hvis der skulle være nogen der er
interesseret i at erhverve en sådan, er der mulighed for det.

Indsæt blot 100 kr på klubbens konto og send mig en besked med navn og adresse. Når jeg har fået bekræftet
overførslen, sender jeg den til dig.
Pengene går ubeskåret direkte i klubkassen.
Bønne

Plan your ride. Ride your plan.
Besvar