seriøs vandtæt mc beklædning

Alt om udstyr, lige fra tøj og telte til spejle og gummidutter.
Kim Helbo

seriøs vandtæt mc beklædning

Indlæg af Kim Helbo »

Hej på siden. Har I et virkelig seriøst bud på vandtæt mc beklædning :?: Jeg vil godt bruge 5-6k på projektet,hvis det er nok :-? Har set på rukka på nettet, men priserne er meget forskellige på de enkelte sæt. Får jeg mere "vandtæthed" for 10k end for 5-6k. :?: Mvh Kim Helbo
Brugeravatar
yaknudsen
Indlæg: 1060
Tilmeldt: 05. feb 2006, 15:09
Geografisk sted: Køge

Re: seriøs vandtæt mc beklædning

Indlæg af yaknudsen »

Rukka's MC beklædning er uden tvivl god kvalitet. Og vandtæt. Men. Min erfaring er at selv en god Rukka jakke suger væde ved håndleddene og ved halsen når man har kørt i øsregn nogle timer. Der sker typisk også det at der dannes en fold i navlehøjde på jakken som samler en vandpyt der til sidst lader fugten sive ind på maven. Og selv om bukserne er tætte i røven når de er helt nye så udsættes syningerne hurtigt for så meget træk og vrid at de ikke forbliver helt tætte. Den sø der typisk samler sig ved skridtet gør at væden til sidst også finder ind til kronjuvelerne.

Man bliver altså ikke decideret drivende våd, men man bliver en menneskelig væge som suger fugt fra alle tilgængelige åbninger og mikroskopiske huller. Så jeg vil vove den påstand at selv de bedste og dyreste klæder kun holder dig helt tør i 2-4 timer. De klæder der koster det halve holder en tør næsten lige så længe. Men fugtig bliver man uanset hvad - hvis man kører i øsregn i timevis.

Jeg har et sæt MC beklædning fra HELD der kostede ca. det halve af mine tidligere RUKKA klude, og min erfaring er at forskellen er minimal i RUKKA's favør. Og komfort, pasform og beskyttelse er iøvrigt rimelig ens. (min personlige vurdering - der er sikkert nogen der er vildt uenige).

Hvis man INDEN det begynder at regne tager en billig PVC overtræksdragt på, så kan man godt "nøjes" med endnu billigere "klude" og forblive nogenlunde tør (indtil ens egen sved som jo ikke kan undslippe gennem PVC har forårsaget samme grad af fugtighed). En god overtræksdragt kan fås for ca. 300 kr. Min personlige erfaring viser dog at man kun yderst sjældent får taget overtræksdragten på i tide så det duer i praksis kun når man allerede fra turens start (og medens man er helt tør både udvendig og indvendig) har indset at overtrækket er nødvendigt. ;-)

Støvler og handsker er også vigtige. Især støvlerne. Efter en del eksperimenter er jeg kommet frem til at jeg KUN gider at eje støvler af mærket DAYTONA. De er 100% tætte. Og jeg sværger til handsker fra RACER.AT (mest fordi de også er super behagelige når det er ulideligt varmt i vejret). Håber at mine erfaringer kan være til lidt inspiration i din søgen efter MC beklædning.
Erfaren arbejdsmarkedspensionist, og lalleglad Honda NC750XAD chauffør.
Efter egen vurdering - verdens eneste normale person ;-)
Rasser

Re: seriøs vandtæt mc beklædning

Indlæg af Rasser »

Mener at der har været en test af MC beklædning i et af de seneste numre af "Bike"

Jeg har iøvrigt selv for nylig købt et sæt fra Halvorsson til ca. 5.500,- det skulle efter sigende være helt i topklasse, men da jeg først lige er sprunget ud som biker ;-) har jeg ikke det store erfaringsgrundlag mht. hvor vandtæt tøjet i virkeligheden er!!
Brugeravatar
Bønne
Indlæg: 692
Tilmeldt: 26. maj 2009, 13:54
Geografisk sted: Svinninge

Re: seriøs vandtæt mc beklædning

Indlæg af Bønne »

Hej Kim

Jeg kører selv med Rukka, og det fungerer, jeg må dog give Yaknudsen ret, den fugtige plet på maven er svær at undgå (og selv om jeg kører Varadero, så er det vand :-D).

Derimod har jeg ingen problemer omkring halsen eller i skridtet, og omkring håndleddene kun hvis jeg har handskerne uden på ærmerne; så trækker vandet ned i handskerne gennem ærmestoffet. Jeg har lige købt et par Rukka handsker, og de er så smalle i skafterne at de kan gå indeni ærmerne, og når begge dele så lukkes stramt til, så kommer der altså ikke vand ind.

Som Yaknudsen bruger jeg også Daytona (Travel Star GTX), og de er vandtætte, men jeg har også et par Haglöfs vandrestøvler med Goretex som jeg nogle gange kører i.

Sidste fredag kørte jeg 1256 km hjem fra Norge i ét stræk, med Rukka handskerne og Haglöfs støvlerne, og selv om de første 700 km var i øsende regnvejr, var maven det eneste sted jeg blev lidt våd.

Det er da sikkert rigtig at det meste tøj fungerer fornuftigt, forskellen er hvor længe det fungerer. Min erfaring er at Goretex holder betydeligt bedre end kopimaterialerne, så selv om det er dyrere i indkøb, er det det jo ikke i det lange løb, og man slipper for en masse problemer hen ad vejen.

Jeg har også et sæt Frank Thomas som jeg købte i 1997, dengang brugte de også Goretex. De første år kørte jeg med det hele året, men på et tidspunkt købte jeg en lettere model til sommerbrug, også Frank Thomas, men med Aqua Pore. Det holdt tre somre, så var det utæt som en si :!: , derefter købte jeg Rukka´en. Det gamle Frank Thomas fortsatte jeg med om vinteren, jeg har det endnu, og der er aldrig kommet en dråbe vand ind i det (heller ikke på maven), på trods af at det efterhånden er slidt igennem Cordura´en flere steder så Goretex´en er blottet :!:
Bønne

Plan your ride. Ride your plan.
PAVJ

Re: seriøs vandtæt mc beklædning

Indlæg af PAVJ »

Hej:
Først lige et spg. til Bønne: Skal sådan nogle vandrestøvler ikke være noget langskaftede for at undgå træk?

Dernæst:
Gennem mange år tror jeg næsten jeg har kørt i alt hvad der findes af tøj i den billige ende. I tidernes morgen var det jo lædertøjet - kan huske en tur hjem fra sydeuropa engang i firserne, øseregnvejr - DA blev man våd, jeg tror det tog 5 uger inden tøjet var tørt igen og da var det krøbet så det ikke var til at komme i. Nå men jeg har også kørt i skitøj, termokedeldragter, oilskinstøj, neoprenvaders (for kolde men vandtætte) militærtøj, skovstøvler osv osv. Faktisk har jeg engang forsøgt at køre i en nato-sovepose med regnslag, det var en nødløsning og det blev også sidste gang :oops:

Jeg brugte som regel vandtæt heldragt udover. Men som Yaknudsen skriver så er det næsten altid for sent man får den på og dernæst bliver man bare våd indefra.
Jeg har nu investeret i en Rukka jakke og et par Halvarssons bukser. Det virker godt vandtæt og skønt at man ikke skal tænke på regndragten. Dog synes jeg at have problemer med støvler. Jeg ville foretrække at køre i et par vandrestøvler som Bønne, det giver større frihed når man raster eller er på netop, vandreferie, så kan bagagen jo aflastes noget. Indtil videre har jeg ikke fundet den optimale løsning med støvlerne. M.h.t. handsker pas på ikke at få nogen hvor foret følger med fugtige fingre ud - det er hamrende irriterende og ikke altid nemt at tjekke i butikken.
For et par år siden mødte jeg den legendariske knallertkører fra nordjylland som var på sin 10. tur til Nordkap på en Yamaha FS1 2 gear. Hans foretrukne regnvejrsbeklædning var almindeligt fiskerregntøj, overall og jakke. Lige den model har jeg endnu ikke afprøvet :-D

M.v.h.

Poul
Niels

Re: seriøs vandtæt mc beklædning

Indlæg af Niels »

Hej.

Jeg kører i et sæt fra Vanucci (louis.de) Det koster 3-4000 alt efter hvilket sæt man vælger, og det har indtil nu holdt mig helt tør! Jeg har testet det på Island, med regn i samfulde 6 dage vi drønede rundt der (ikke hele tiden, men hver dag). Hvad støvler angår, er det indtil videre kun velplejede vandrestøvler der har virket for mig, og absolut ikke de MXstøvler jeg køre nu (de er lavet til noget andet, end at holde vand ude). Hvad handsker angår, så er tricket vist et par godt dækkende handguards, så de ikke bliver udsat for slagregn, for selv mine goretexhandsker bliver våde efter 1/2 time i pis-øs-regn, hvis jeg køre på en cykel uden handguards.
Billede
Billede

Hilsen Niels
Brugeravatar
Bønne
Indlæg: 692
Tilmeldt: 26. maj 2009, 13:54
Geografisk sted: Svinninge

Re: seriøs vandtæt mc beklædning

Indlæg af Bønne »

Hej Poul

De vandrestøvler jeg bruger er en model der er ca. tre år gammel, men den minder en del om disse:

http://www.haglofs.se/prd/visaprod.asp? ... 2=1645#prd

http://www.haglofs.se/prd/visaprod.asp? ... 2=1645#prd

De har faktisk samme højde skaft som mine Daytona Travel Star, så der er ikke problemer med træk. Jeg købte dem inden jeg skulle til Norge første gang, og havde også i tankerne at jeg så kunne nøjes med ét par støvler, men da jeg havde gået på fjeldet i dem et par gange, syntes jeg de var både for tunge og for stive at gå i, så jeg købte et lettere par (Ecco) deroppe.

Jeg fandt dog ud af at de faktisk var ret gode at køre i, og da de er så kraftige og stive som de er, tror jeg de yder nogenlunde samme (måske endda bedre), beskyttelse som Daytona´erne, og så var de jo ikke spildt.

I øvrigt er det ikke kun lædertøj der kryber når det hænger længe, synes også mit Rukka har tendens til at være krøbet når det har hængt i skabet hele vinteren :!: :-D
Bønne

Plan your ride. Ride your plan.
Kim Helbo

Re: seriøs vandtæt mc beklædning

Indlæg af Kim Helbo »

Hej på siden. Jeg har været på en del vandreture i Sverige/norge. Der har jeg vandret i Meindl`s Taiga støvler, dem bruger jeg også på mc, de er med gore-tex, samtidig giver de rigtig god støtte med de lange skafter og så er det jo bare at stå af mc,en og begive sig på vandring. Som regntøj har jeg Norrøna`s Recon sæt, som de har udviklet sammen med det Norske og Svenske militær, har hørt at de danske jægersoldater også bruger dette. Mon ikke det kunne bruges udenpå et godt mc -dress, hvis det virkelig øser og man "husker" at tage det på :?: :oops:
tingtilsalg

Re: seriøs vandtæt mc beklædning

Indlæg af tingtilsalg »

Jeg kan se flere er glade for at køre i vandrestøvler. Hvilket da som oftest også kan være ganske super.

Men jeg holdt helt op med at køre i andet end deciderede MC støvler med hård sål efter min fod fik et rigtigt godt tryk mellem fodhviler og en træstub en dag jeg var på "skovtur" :-)

Nu ved jeg godt at der nok er langt imellem de rigtigt snævre skovspor blandt brugerne her på siden, men jeg synes alligevel det er værd at tage med. Skulle man vælte og være bare lidt uheldig at få cyklen ned over foden, så er der ikke meget beskyttelse at hente i en almindelig vandrestøvle.
Kim Helbo

Re: seriøs vandtæt mc beklædning

Indlæg af Kim Helbo »

Hej på siden. Uden at jeg vil kloge mig alt for meget, så mener jeg at kvalitets vandrestøvler er beregnet til hårdt brug og med gode såler(vibram) som kan holde til en del. Men vandring ER jo ikke det samme som off- road kørsel. :!:
Kim Helbo

Re: seriøs vandtæt mc beklædning

Indlæg af Kim Helbo »

Hej på siden . Det blev RUKKA, Mika jakke og buks, 5700,- :shock: , måske dyrt men forhåbentlig pengene værd. mvh Kim Helbo.
Kim Helbo

Re: seriøs vandtæt mc beklædning

Indlæg af Kim Helbo »

Hej på siden. Vandtæt mc beklædning :twisted: min bare ... Mit "fine" Rukka sæt er ikke heeelt tæt, efter 1 time på Jyllandsringen var bukserne våde i skridtet indvendig og jakken var fugtig på skulderne indvendig, så nu er der nok kun en over træks dragt tilbage for mit vedkommende, udenpå "Rukka" sættet, når det pi.... ned :roll: Mvh Kim
Brugeravatar
Bønne
Indlæg: 692
Tilmeldt: 26. maj 2009, 13:54
Geografisk sted: Svinninge

Re: seriøs vandtæt mc beklædning

Indlæg af Bønne »

Hej

Hvis det er købt nyt for ca. en måned siden, er der da garanti på det. Som skrevet i tidligere indlæg er vores

andres Rukka-sæt da vandtætte (på nær pletten på maven).
Bønne

Plan your ride. Ride your plan.
Kim Helbo

Re: seriøs vandtæt mc beklædning

Indlæg af Kim Helbo »

Hej på siden. Jeg prøver at kontakte forhandler og høre hvad han har at sige til sit forsvar, mener også at et sæt "Rukka" på den pæne side af 8000,- (5700,- var med 35% rabat) burde være tæt. Mvh Kim
Brugeravatar
Peter AT
Indlæg: 816
Tilmeldt: 17. jun 2004, 14:42
Geografisk sted: Skorup
Kontakt:

Re: seriøs vandtæt mc beklædning

Indlæg af Peter AT »

Hej Kim...

Hvis du skal have vandtæt beklædning kan jeg anbefale dig at ta en tur til "Armywear" i Svenstrup syd for Ålborg.
Der kan du få 3 lags Goretex jakker for små 900,-. De er tætte.

Vi kan evt. trille en tur derop sammen.
"Be youself - everyone else is taken"
Peter AT
Besvar