Sovepose

Alt om udstyr, lige fra tøj og telte til spejle og gummidutter.
Besvar
vildanden

Sovepose

Indlæg af vildanden »

Hej med jer!
Er der en der kan anbefale en rigtig god sovepose evt ligge underlag?
mvh jan.
tingtilsalg

Re: Sovepose

Indlæg af tingtilsalg »

Det afhænger af hvad den skal bruges til og hvad dit budget er, og ikke mindst - Hvornår?
vildanden

Re: Sovepose

Indlæg af vildanden »

Bla skal den bruges til shelterturer,også turer i Norge/sverige i det fri.
tingtilsalg

Re: Sovepose

Indlæg af tingtilsalg »

Jeg tænker også på om den skal bruges til decideret vinterbrug :-)

Og er du villig til at bruge 3000,- på en sovepose :-)
vildanden

Re: Sovepose

Indlæg af vildanden »

Nej ikke til vinter brug,men det kan jo godt blive koldt,feks i norge +2 og meget vand tåge.
tingtilsalg

Re: Sovepose

Indlæg af tingtilsalg »

Jamen det er rigtigt :-)

Jeg kender ikke vildt meget til de forskellige soveposer. Men generelt kan man vist roligt stole på hvad de sælger i diverse friluftsforretninger. Jeg handler selv en del i friluftsland, synes jeg får en god service der.

I dit tilfælde ville jeg nok kigge på en god fiberpose, men dunsoveposer er nu også lækre. Har selv en dunpose med en komforttemperatur på -8 grader. den fylder ikke ret meget, men er til gengæld lidt mere sart. Mit indtryk af fiberposer er at de er lidt mere hårdføre.

Forskellen på dun og fiber kan vel egentlig koges ned til vægt/temperatur hvor dun er noget varmere og lettere, men også dyrere.
Brugeravatar
Bønne
Indlæg: 692
Tilmeldt: 26. maj 2009, 13:54
Geografisk sted: Svinninge

Re: Sovepose

Indlæg af Bønne »

Jeg har gode erfaringer med Haglöffs soveposer, pt. har jeg 3; en tre-sæsoners der er nogle år gammel, en
sommermodel, og en vintermodel til -32 gr., alle tre fiberposer. Generelt synes jeg bare de fungerer godt, og holder hvad de lover. :ok:

Af liggeunderlag har jeg brugt Thermarest selvoppustelige, men de er forholdsvis glatte på
overfladen, så man kan godt glide noget rundt på det. Jeg har også et Ortlieb, det er til gengæld gummibelagt
i små terner, så det ligger man fast på, men det er stivere end Thermarest´s, så det er lidt sværere at
pakke sammen. For begge gælder at de kun kan rulles sammen fra en ende af, så sammenpakket måler de
ca. 60 cm i længden, og kan derfor hverken pakkes i sidetasker eller topboks. :not:

Det sidste nye er et Thermarest NeoAir, det er faktisk en luftmadras, men det har en indvendig belægning
som virker isolerende. Det er den store model jeg har, og sammenpakket fylder den Ø 10 X L 27 cm, og vejer
godt 500 g. :ok:
Der skal pustes ca. 25 gange i det, det er meget let at få luften ud af og pakke sammen, og man ligger
rigtig godt på det. Men skal man bruge det i en shelter eller direkte på jorden, skal man nok have et tæppe
e.lign. under, da det er rimeligt tyndt i materialet. :ok:
Bønne

Plan your ride. Ride your plan.
Brugeravatar
Nejmann
Indlæg: 361
Tilmeldt: 09. jan 2005, 22:48
Geografisk sted: Århus
Kontakt:

Re: Sovepose

Indlæg af Nejmann »

Hej Jan.
Dunsoveposer er, som Tom skriver, generelt lettere, mindre og dyrere end fiberposer med samme isoleringsevne. Men bliver dun fugtige, så klapper de sammen og mister det meste af evnen til at isolere. Der er kunstfibre mere hårdføre. Personligt har jeg kun brugserfaringer med fiberposer: Jeg har en gammel én fra Wolfcamper og en lidt nyere noname-ting fra Netto til sommerbrug, og en VauDE Arctic Basic 220 til ydersæsonerne. Den sidste har jeg sovet i shelter i ved temperaturer omkring frysepunktet, og haft det behageligt.

Producenterne opgiver som regel komforttemperatur for herre og dame - og en ekstremtemperatur. Men det varierer en del fra person til person, hvor meget isolering man har brug for - ligesom luftfugtighed og vind naturligvis spiller en rolle, når man sover ude. Så brug komforttemperaturen som et omtrentlig pejlemærke. Ekstremtemperaturen behøver du nok ikke kigge så meget på; den angiver bare, ved hvor lav en temperatur man kan regne med at overleve - med små-forfrysninger og en tænderklaprende, søvnløs nat.

Som liggeunderlag har jeg en Exped Downmat Pump og en Exped Synmat Pump (købt for 99€ på postordre i Tyskland). Det er begge luftmadrasser med isolerende fyld - dun i den ene (lidt dyrere, lidt bedre isoleringsevne) og syntetiske fibre i den anden. Der er integreret pumpe, så man ikke blæser fugtig udåndingsluft ind i madrassen og forringer isoleringsevnen. Begge madrasser kan foldes på langs to gange før de bliver rullet sammen, og kommer så til at fylde 21 cm i højden og 15 cm i diameter. Det er vel godt en tredjedel af et almindeligt Thermarest-underlag.

Et smart tilbehør - som også fås til Thermarest - er et Chair-kit. Det er et overtræk som gør, at man kan lave sit liggeunderlag om til en meget behagelig lænestol i et snuptag. Samtidig beskytter den lidt mod slid og punkteringer.

mvh Kåre

PS. Jeg har to madrasser fordi mit allerførste dunfyldte Exped-underlag blev utæt efter et par år. Men hullet var så lille, at jeg ikke kunne finde og lappe det (madrassen mistede et par liter luft på en nat, så det væltede ikke ud med luft). Jeg skrev lidt med producenten, som gerne ville have underlaget "hjem" til fabrikken i Schweiz til undersøgelse. Garantien var for længst udløbet, og jeg regnede ikke med at høre mere til sagen, så jeg købte en Synmat for at være klar til en forårs-sheltertur. Men et par uger efter var der sørme pakke fra Schweiz med en helt ny Downmat - og en undskyldning :-). Flinke folk.
vildanden

Re: Sovepose

Indlæg af vildanden »

Tak for jeres svar,det gav mig noget at studere i,det er jo ikke"bare lige"
Vi ses der ude!
Besvar