Jeg har gode erfaringer med Haglöffs soveposer, pt. har jeg 3; en tre-sæsoners der er nogle år gammel, en
sommermodel, og en vintermodel til -32 gr., alle tre fiberposer. Generelt synes jeg bare de fungerer godt, og holder hvad de lover.
Af liggeunderlag har jeg brugt Thermarest selvoppustelige, men de er forholdsvis glatte på
overfladen, så man kan godt glide noget rundt på det. Jeg har også et Ortlieb, det er til gengæld gummibelagt
i små terner, så det ligger man fast på, men det er stivere end Thermarest´s, så det er lidt sværere at
pakke sammen. For begge gælder at de kun kan rulles sammen fra en ende af, så sammenpakket måler de
ca. 60 cm i længden, og kan derfor hverken pakkes i sidetasker eller topboks.
Det sidste nye er et Thermarest NeoAir, det er faktisk en luftmadras, men det har en indvendig belægning
som virker isolerende. Det er den store model jeg har, og sammenpakket fylder den Ø 10 X L 27 cm, og vejer
godt 500 g.
Der skal pustes ca. 25 gange i det, det er meget let at få luften ud af og pakke sammen, og man ligger
rigtig godt på det. Men skal man bruge det i en shelter eller direkte på jorden, skal man nok have et tæppe
e.lign. under, da det er rimeligt tyndt i materialet.