I Thomas og Peters fodspor - Norge 2013

Beretninger og billeder fra motorcykelture i Danmark og udlandet.
Besvar
Rasmus T

I Thomas og Peters fodspor - Norge 2013

Indlæg af Rasmus T »

Stærkt inspireret af ”Thomas og Peter på afveje” besluttede tre lettere tømmermændsramte københavnere, at følge AT’ernes fodsport i det norske fjeldlandskab…

Men inden vi kommer for godt i gang, må vi hellere lige starte med at præsentere os selv, og vores bæster :-D

Billede
Søren og Humlebien – En Transalp fra 2008, og en trofast ven fra 2012. Sammen gør de alt hvad de kan, for at bære Transalpens stolte tradition videre.

Billede
Palle og tysk panser - BMW 650GS 2003. Købt ganske få uger forinden afrejse, så Palle og tyskeren er kun ved at lære hinanden at kende… Det lader dog til, at de falder ret godt i hak!

Billede
Rasmus & Africaneren - Africa Twin fra 1993 som er født til opgaven. Udstyret med knopper, alu panniers og løvebrøl. Resten er overladt til Rasmus!

Billede
Søren og Rasmus kastede sig ud i et ambitiøst el-projekt, få dage inden afrejsen. Relæ-styret varme i håndtagene og USB-ladere. Vi blev først færdige sent, aftenen inden rejsedagen.

Billede
Vi var vist ikke helt enige om, hvor meget Oslo båden kunne vippe… Men better safe than sorry! Heldigvis kunne bådens personale berolige os med en rolig vejrudsigt :roll:

Billede
Kolde fadøl i rigelige mængder blev indtaget på toppen af Oslo-færgen. Her blev forventninger og forhåbninger til de kommende dages oplevelser, ivrigt debatteret. :beer:

Billede
På 1.-dagen ramte vi de første grusveje, allerede 100 km nord for Oslo, hvor ruten fra Peter og Thomas starter. Masser af hårnålesving, grus, støv og ikke mindst fantastisk vejr prægede rejsen fra dag ét. Her blev der gået lidt forsigtigt til værks, indtil vi var blevet dus med vægtfordelingen på de godt pakkede cykler.

Billede
Solen skinner og humøret er højt! Her ramte vi et område, som bedst kan sammenlignes med landskabet fra Herredet fra Ringenes Herre. Vores tilstedeværelse var vist ikke heeelt efter bogen, men der blev selvfølgelig kørt med respekt for områdets øvrige (få) brugere.

Billede
Det lykkes os at få pakket to rammer øl og et par flasker sprut med på cyklerne, fra færgen. Der er intet som en lunken, godt rystet pilsner, efter en lang dags ridt. Bemærk hvordan man nemt kamuflerer en ramme øl på en BMW :lol:

Billede
Vi forcerede nogle bomme, hvis primære funktion nok var at holde os ude. Her kom vi ind i et naturreservat. Der var en del MTB’ere og vandrere i området, så man skulle være forsigtig med at vride den for meget i øret.

BilledeBillede
Vores først camp site var ved en elv nær Dokka. Første dag endte med, at vi kørte lidt i ring pga. en rookie mistake med gps’ erne, men til trods for det, kunne humøret næppe have været højere.

Billede
Udover drikkelsen, havde vi medbragt mad til fem dage hjemmefra. Første aften stod den på forloren skildpadde, med kogte æg fra morgen-buffeten på færgen.

Billede
Som plaster på såret havde vi whisky, rom, øl og matador mix.

Billede
2. Dagen starter med fantastiske grusveje lige fra morgenstunden. Dagens etape er at nå op til Tynset området. Bemærk det utrolig maskuline kamera :roll:

Billede
Her kom dagen hvor vi tog hul på vores medbragte engelske feldrationer. Hver kasse indeholder 3 hovedmåltider + div. snaks, juice- og energidrikke. Kan virkelig anbefales. De fylder en del men vejer ikke ret meget. Lille fif: det kan vist godt betale sig at pakke dem om inden afrejse :-D

Billede
Billede
Sol, grusveje og masser støv – så bliver det sgu ikke bedre:-) Er dog ret sikker på, at vores maskiner, og ikke mindst div. lynlåse, godt kunne have været støvet foruden 8-)

Billede
Billede
Camp 2! Lækkert lille græsareal ved en stor sø. Desværre syntes myggene også at det var et dejligt sted at være, men med lidt røg fra bålet, et myggenet over hovedet og lidt whisky-ånde, kunne vi holde dem lidt på afstand. Bemærk Palles campingspot ude på ”badebroen”.

Billede
Dåseøl, panniers, grus og gedestier er ikke en god kombi. Heldigvis opdagede vi det inden det gik galt og resterede øller blev stoppet ned i sokker. Faktisk var en dåse så tyndslidt, at den sprang da vi tog den ud af baggagen. Få kilometer mere, og den havde gjort turen rigtig sur for Ramus :mrgreen:

Billede
Billede
3.-dagen startede med sol og selvmorderiske køer på grusvejene :twisted:

Billede
Ruten tog os igennem helt fantastiske reservater med smalle gedestier, stenede grusstier og hvad der om vinteren bliver forvandlet til langrendsløjper. Dette står som en af rutens klart mest udfordrende, men også flotteste strækninger.

Billede
Rendalen
Billede
Hjemmefra havde vi besluttet at købe samtaleanlæg så udover at kunne tale sammen hørte vi AC/DC for fuld knald på grusvejene :ok:

BilledeBilledeBilledeBillede

Billede
Camp 3. Var klart favoritten. Vi campede i hvad der bedst kan forklares som krystalliseret mos i et total lav-beklædt område. Ikke noget os københavnere har set før:-)
Der var ikke en vind der rørte sig, og solen tillod at man kunne sidde til kl. 22, kun iført boxershorts. Et nærmest fortryllende sted.

Billede

Billede
Feltrationer indtages med udsigt over øde trætoppe, fjelde i baggrunden og til lyden af elven i bunden af dalen. Mere idyllisk bliver det ikke.

Billede
Ikke det værste sted at tilbringe sin nat.
Billede
Palle kører endnu en gang den gode militærstil- teltflage og sovepose.

Billede
4.-dagens første udfordring, kom efter kun et kvarters kørsel. Her var vejen skyllet væk – sandsynligvis efter forårets tøbrud. :shock:

Billede
Vi måtte slæbe vores tunge cykler igennem et vandhul, for at undgå at køre tilbage og finde en alternativ vej udenom. Ægte adventure riding – fantastisk!

Billede

Billede
Billede
Vi indtog morgenmaden i Rondane National Park, et storslået naturreservat, hvor vi fik vores daglige bad i det iskolde vand. Der advares mod stærke billeder!

Billede
Efter morgenmaden går turen videre gennem Grimsdalen ad snorlige grusveje, hvor maskinerne kunne blive blæst lidt igennem.
Billede

Billede
Senere på eftermiddagen snoede grusvejene sig op til Blåhöveien.

Billede
Endnu engang havde vi en del nærved-hændelser med selvmords-fjeldfår, som i stedet for at løbe væk fra motorcyklerne, prøvede at krydse vejen foran os. Sanserne blev trænet, på samme vis som teknikken.

Billede
Radiotårnet og vild udsigt fra Blåhöveien. I øvrigt et meget passende navn i sådan et vejr.

Billede
Billede

Billede
4. camp site blev på en ”rigtig” camping plads – den første af slagsen. Her blev vi budt velkommen af en hel del myg… Dem fik vi med for de 20 kr. vi hver især måtte betale, for en overnatning.

Billede
5.-dagen startede med to små færgeoverfarter over fjordene, imod Geiranger. De tre musketerer omgivet af kinesiske turister - så hvis vi skal tage billeder af dem, skal de da også tage billeder af os.

Billede
Geirangerfjorden. Her blev der klatret i hårnålesving.

Billede
Det obligatoriske morgenbad. Denne gang af den virkelig kolde slags, da den stod på friskpresset smeltevand fra de sneklædte bjergtoppe 100 meter væk. :oops:

BilledeBillede
Stjernen kunne nok sagtens have været undværet her, men for god ordens skyld… :shock:

BilledeBillede
Udsigten fra Dalsnibba. 100 norske dollars for en udsigt, men det VAR også en virkelig god en af slagsen :-P

Billede
…og vi glædede os hurtigt til nedkørslen.

BilledeBillede

Billede
De ømme rumper blev kølet ned i sneen. Lidt absurd oplevelse, at gå rundt i naturens egen sne, på en varm sommerdag.

Billede
Billede
Tissepause ved en Heinkel 111, skudt ned under 2. verdenskrig.

Billede
5. camp site med massere af de obligatoriske myg. Heldvis havde vi forinden tanket 6 halvliters Tuborg (150 Nkr.), så det hjalp lidt på elendigheden. :beer:

https://lh5.googleusercontent.com/-cU7q ... y7-003.JPG
Dag 6 starter endnu en gang med høj sol, fantastiske grusveje og norsk natur når det er bedst.

Billede
Haren og fasanen, som vi kender dem herhjemme fra, er i Norge skiftet ud med en lidt tungere kaliber. Et par gode friske øjne, og en smule snusfornuft, er et must når man kører på de norske skovveje.

Billede
Det er jo ikke en Honda så mund ikke det går at Palle holder her :mrgreen:

Billede
Ruten tog os igennem Strynefjellet – igen som taget ud af Ringenes Herrer. Efter en gedigen byge tidligere på dagen, fik vi her afprøvet vores varmehåndtag. Lækker detalje, selv om vi nok havde overlevet turen uden.

Billede
BMW-ejere har tydeligvis et meget nært og lidt sært forhold til deres motorcykler :-P

Billede
Trætheden begyndte så småt at indfinde sig, men en halv time på rygskjoldet og en kop pulverkaffe fra Trangia’en, gør jo som bekendt underværker.

Billede
På 6. camp site, fandt vi et sandområde på toppen af en grusgrav, med endnu en lækker udsigt. Denne gang Ingen myg, men ved solnedgang kom nået endnu værre – sand flies. Campér aldrig i sand! De er værre en myg og knot tilsammen! :shoot:

Billede :beer:
Der blev tid til at nyde en lækker kold fadøl på færgen mellem Sandefjord og Strømstad.

Billede

Billede
7. camp site, blev på en lidt kedelig camping plads i Sverige. Til gengæld var der øl i rigelige mængder, til at afslutte en fantastisk tur igennem Norge.:-) Her blev Søren et levende eksempel på, hvorfor man som MC-eventyrer skal holde sig langt væk fra campingpladser. Den fine nyklippede og lettere dugvåde græsplæne, kombineret med ca. 275 kg. oppakket Honda, er en meget uheldig situation, selv når man holder stille. Her fik Hr. og Fru Sverige gratis underholdning til rødvinen, og tyngekraften sejrede – endnu en gang. Men når dette er det eneste styrt på omkring 2000 km. Igennem de norske skove, så må man vel sige, at det er rimelig billigt sluppet. ;-)

Dag 8. var et rent transportstykke fra Lysekil til København. Traditionen tro (for os, i hvert fald) var det eneste Sverige kunne byde på, regnvejr. Og masser af det. Lidt uden for København rundede ve 2500 km. Ingen tvivl om at vi har set Norge fra sin absolut bedste side, men selv det vil være dumt at satse på det samme held to gange, er det næppe sidste gang vi har kradset i de Norske fjelde.

Stort tak til Peter og Thomas for hjælp til ruten og gode råd til udstyr.

Venlig hilsen
Søren og Rasmus
Senest rettet af Rasmus T 14. nov 2013, 16:10, rettet i alt 1 gang.
Brugeravatar
Nikolajsen
Indlæg: 1598
Tilmeldt: 27. maj 2006, 23:20
Geografisk sted: Hedehusene
Kontakt:

Re: I Thomas og Peters fodspor - Norge 2013

Indlæg af Nikolajsen »

Super fine billeder :ok:
Hvornår var i deroppe?
Man holder ikke op med at lege, fordi man bliver gammel, man bliver gammel fordi man holder op.
Aprilia Tuareg 660 22'
DKW RT 250/H 54'
Brugeravatar
kjelde
Indlæg: 427
Tilmeldt: 15. nov 2008, 17:56
Geografisk sted: vamdrup

Re: I Thomas og Peters fodspor - Norge 2013

Indlæg af kjelde »

For hulen da det er fine billeder og beskrivelse. :ok: Ser ud til at have været en super tur
lars kjelde
En smøg forkorter ens liv med 2 min-en dobbelt whiskey med 4 min-at gå på arbejde med 8 timer
TEriksen

Re: I Thomas og Peters fodspor - Norge 2013

Indlæg af TEriksen »

Fedt med Jeres beretning her i det mørke efterårsvejr. Dejligt at genopleve Norge, tak for det.
/ Thomas
Rasmus T

Re: I Thomas og Peters fodspor - Norge 2013

Indlæg af Rasmus T »

Nikolajsen skrev:Super fine billeder :ok:
Hvornår var i deroppe?
Vi var afsted fra d. 19 til d. 27 juli lige midt i hedebølgen :-D

Rasmus
Brugeravatar
Palle
Indlæg: 705
Tilmeldt: 17. aug 2012, 23:24
Geografisk sted: Korsør

Re: I Thomas og Peters fodspor - Norge 2013

Indlæg af Palle »

Fantastisk medicin her i den kolde tid !!! :ok:
Hvor har i hygget jer ...Fede billeder..
Var selv i Rendalen i sommers (uge 33)
Et fantastisk område som ikke kun besøges `en gang 8-)
Vi smutter derop igen i 2014..
Tak for en dejlig "historie" :beer:
Chrome won`t get you home..
Suhir

Re: I Thomas og Peters fodspor - Norge 2013

Indlæg af Suhir »

Har i rutten liggende? Kunne være en fed sommer tur!
Brugeravatar
Palle
Indlæg: 705
Tilmeldt: 17. aug 2012, 23:24
Geografisk sted: Korsør

Re: I Thomas og Peters fodspor - Norge 2013

Indlæg af Palle »

Køretips...

Ikke helt den samme tur som Rasmus`s...
men stadig Rendalen og Hedmark
viewtopic.php?f=21&t=2821&start=15
Chrome won`t get you home..
Besvar