Reservedelspriser = cowboyland?

Spørgsmål eller tips.
Besvar
mogensl
Indlæg: 99
Tilmeldt: 14. jul 2013, 10:16

Reservedelspriser = cowboyland?

Indlæg af mogensl »

Hjælp mig, for jeg forstår det stadig ikke: De voldsomme prisforskelle på stumper til motorcykler (og andre køretøjer..?).

Eksempel: Tændrør til en Honda XL 1000 Vavardetdo? Godt der kun skal bruges 2, for ellers ville det være den rene ruin. Prøv f. eks. at gange med 6, som nogen skal. Det anbefalede rør er NGK IJR8B9, iridium, med anbefalet skift for hver 48.000 km, men på nettet kan læses, at det snildt holder til det dobbelte antal kilometer. Set i det lys er prisen ikke slem. Det er til gengæld forskellen på fortjeneste!. Et par eksempler. Prisen er til orientering pr. stk.:

MCZonen kr. 415 + porto mindst kr. 50 = kr. 465 (jo, for 1 stk.!)
XLMOTO kr. 349 + porto kr. 79 = kr. 428.
Landberg kr. 320 + porto.
O.s.v.
Jeg må med skam melde, at jeg også denne gang simpelt hen ikke vil være til grin, så det blev eBay/123-autocare, hvor prisen for 2 rør incl. porto blev kr. 308 = kr. 154 pr. stk. Forskellen i procent til f. eks. MCzonen må I selv regne ud.

Det er super ærgerligt, at det stadig ikke er gået op for importører og forhandlere, at internettet er fremtiden hjulpet godt på vej af forhandlernes egen jagt på avancer. "Vi skal jo leve...", som en mc-forhandler sagde til mig engang. Jo, men resultatet er, at de ikke får nogen fortjeneste overhovedet. For rigtig mange af os vil meget hellere støtte det lokale værksted end at bruge tid på jagt på reservedele på nettet. Og mange ville også lade værkstedet stå for service og reparationer i stedet for at ligge og rode på jorden derhjemme. Men der er altså grænser for, hvor meget til grin man skal være for egne penge. Et af de helt grelle eksempler fra min egen hverdag var en sikringsholder til spadesikring. Kr. 82 hos mc-forhandleren, som jeg følte, jeg måtte støtte. Men jeg købte altså den næste hos thansen til kr. 12, for den var i en betydeligt kraftigere kvalitet. Det er mange år siden, men det gør vist ikke eksemplet bedre. Hvad mener I om 22 kr. for en bundpropring? Hvad er mon avancen på sådan en?

Nu har jeg lige skiftet olie igen. Castrol Power 1 Racing 10W-50, fuldsyntetisk. 4 liter:
billigbilpleje: kr. 239. Gratis fragt, da jeg altid køber 2x 4 liter.
Landberg: kr. 300
thansen: kr. 399
...og prøv så at spørge dit mc-værksted, hvad de tager for 4 liter... Formentlig det dobbelte af Landberg. Mindst?

Jeg ville meget gerne bruge værkstederne noget mere, men der er en grænse for galskaben. Og den er overskredet med avancerne på reservedele.

Synes jeg. Hvad synes du?

en pens.
jernhenrik
Indlæg: 134
Tilmeldt: 12. mar 2009, 18:06
Geografisk sted: Grenå

Re: Reservedelspriser = cowboyland?

Indlæg af jernhenrik »

Den tror jeg godt jeg kan slå. Skulle bruge en ledning til en tablet. Pris hos Expert 450,-, pris i kinaland 33,-. Samme leveringstid. Jeg vil godt give lidt mere hos en dansk forhandler, men jeg vil heller ikke være til grin.
Hilsen
Jernhenrik
mogensl
Indlæg: 99
Tilmeldt: 14. jul 2013, 10:16

Skæbnens ironi eller Nemesis?

Indlæg af mogensl »

Jeg modtog ret hurtigt i går forsendelsen, leveret i postkassen af det flinke, endnu røde, blå Postnordpostbud. Det er glædeligt, at Postnord stadig har råd til at sende et brev ud taget i betragtning, at det formentlig er ret dyrt for firmaet (og vi skatteydere) at sponsorere et cykelløb for amatører. Arrangørerne altså.

Problemet med forsendelsen er, at der ikke er noget i konvolutten! Det er da lidt morsomt omend træls. eBay skriver, at de vil refundere mig beløbet, og en flink dame, som hedder Sharon fra car-parts-r-us-05, som er en ellers pænt rated sælger, kan fortælle, at der var 2 tændrør i konvolutten, da den blev overdraget til shipping-firmaet Pitney Bowes. Ubeskadigede labels og en del tape under disse labels siger mig noget om, at indholdet kunne være forsvundet under forsendelsen.

Så blev man så klog - af skade. Nu venter jeg spændt på, om pengene går ind på min konto fra henholdsvis eBay og Pitney Bowes. Jeg havde forventet, at jeg blot havde fået sendt et par tændrør, men de vil åbenbart ikke handle med mig, så jeg handler ikke på eBay mere. Der er tilsyneladende mange led, hvor tingene kan gå galt.

Det er første gang, jeg har modtaget en pose luft - med posten.
Brugeravatar
kjelde
Indlæg: 427
Tilmeldt: 15. nov 2008, 17:56
Geografisk sted: vamdrup

Re: Reservedelspriser = cowboyland?

Indlæg af kjelde »

Hej Mogens.
Du har jo næsten selv svaret på dit første indlæg. Jeg havde gerne givet en hundrede kron seddel mere og stået med tændrørne i hånden.
I din sammenligning af priser synes jeg også du mangler prisen fra en Honda forhandler :honda: eller en lokal autodel-butik i området hvor du kan hente det selv og spare portoen.
lars kjelde
En smøg forkorter ens liv med 2 min-en dobbelt whiskey med 4 min-at gå på arbejde med 8 timer
mogensl
Indlæg: 99
Tilmeldt: 14. jul 2013, 10:16

Det bliver værre og værre..

Indlæg af mogensl »

Gnisten mangler helt

Jo, Kjelde, jeg har såmænd kigget efter priser mange steder, men det er meget få, der forhandler og skilter med netop prisen på et NGK ijr8b9 ud over netbutikker. Og jeg ville nok heller ikke blive i bedre humør.

Nu er det HELT slut med at handle på nettet i UK. Om det har noget med Brexit at gøre, eller om uduelige postvæsener er omsiggribende uvæsener, skal jeg lade være usagt. Man kunne fristes til at tro, at der ikke alene er tale om tvivlsomme foretagender, men også om direkte kriminelle handlinger i det, vi en gang betragtede som det sikreste i verden, nemlig et postvæsen.

Når det nu hedder sig, at lynet ikke slår ned to gange på samme sted, valgte jeg at forsøge mig hos endnu et engelsk reservedelsfirma, http://www.sparkplugs.co.uk/ , som er højt rated og pålideligt med rimelige priser.

Jeg bestilte de 2 tændrør den 20. september, og samme dag fik jeg en mail fra Royal Mail (det lyder jo betryggende det navn), at de var modtaget og nu på vej til Heathrow lufthavn og stærkt på vej til lille Danmark. Det har de været lige siden, for jeg har ikke set skyggen af dem. Der er ikke sket en dyt på track&trace siden, hvilket Royal Mail over for min nye veninde Rebecca fra Sparkplugs, som jeg har skrevet en del med, havde forklaret med, at pakken nok havde sneget sig uden om registreringen...

Rebecca bad mig vente til i dag, den 10. oktober, for de kunne jo dukke op, de tændrør. Egentlig vil Royal Mail først anse dem for tabt den 17. oktober, altså næsten en måned efter afsendelsen, men Rebecca er mere fleksibel og har i dag skrevet til mig, at jeg vil få refunderet det fulde beløb. Så det tror jeg på, som jeg også fik det af Pitney Bowes, som sendte mig en tom kuvert.

Lad dette være en advarsel til jer, som stadig har tiltro til post(u)væsener, uanset om de er private eller offentlige.

Nu kunne man måske mistænke mig for at spekulere i bortkomne pakker, hvordan det så ellers skulle kunne lade sig gøre, men så ville jeg nok have valgt at bestille mere end 2 tændrør ad gangen. Hvis jeg f. eks. bestilte 6, ville nogen af mine gode bekendte nok undre sig al den stund, at jeg altid har sagt, at på motorcykler er alt over 2 cylindre fråds!

Nu må jeg bide i det sure æble og betale 2-3 gange mere for de forbistrede tændrør. Så kan jeg trøste mig med, at forhandleren overlever også denne gang. "Hellere en fugl i hånden end 10 på taget.." ik' Kjelde?

Tjulahop!
Brugeravatar
iver
Indlæg: 1264
Tilmeldt: 29. jun 2004, 23:03
Geografisk sted: Skanderborg

Re: Reservedelspriser = cowboyland?

Indlæg af iver »

Sikke en træls historie, kan godt forstå din evt skuffelse.

Og tak for din advarsel, som nok desværre preller af på mig, jeg har kun lutter gode erfaringer, med post/pakkefirmaer. At skulle ud i at udtale sig om hvad der er sket med dine pakker er jo ret beset kun gisninger og formodninger, da man jo ikke ved hvor din pakke/pakker er.

Så fra min side skal lyde de varmeste anbefalinger til gængse post og pakkefirmaer.

Mvh Iver.
Fuck Chrome.
HARK Rules
mogensl
Indlæg: 99
Tilmeldt: 14. jul 2013, 10:16

Grumme uheldig..

Indlæg af mogensl »

Det er nok bare mig, der er uheldig, så de to tilfælde falder så ind under betegnelsen "enkeltstående tilfælde", som er en fællesbetegnelse, når et system svigter, uden at man vil ofre tid og penge eller måske ikke magter at gøre noget ved sagen. Altså lader stå til. Tænk, hvis man arbejdede med det begreb inden for luftfarten...

Det er lidt pudsigt, at PayPal/Pitney Bowes returnerede der fulde beløb, mens jeg fra SparkPlugs er gået glip af kr. 7,78 med dagens kurs svarende til knap 1£. Når man lægger det sammen med tid, besvær og ærgrelser, er jeg tæt på at blive en smule irriteret over mine to sorte uheld.

Nu har jeg bestilt 2 tændrør hos mit gode, lokale Honda-værksted. De skulle kun have kr. 258 + moms = kr. 322,50 pr. stk. Det er billigt og godt for overlevelsen.

Tjulahop!
mogens
gnier

PS: Jeg må tilføje, at jeg et kvarter efter at have givet udtryk for min frustration over mine to mislykkede forsøg på at købe tændrør i UK over for den flinke Rebecca fra SparkPlugs.uk fik en mail, at jeg i fald jeg havde en PayPal konto ville få overført et beløb svarende til det knap 1 £, jeg havde sat til i kursafvigelse. Det har jeg, og efter ½ time tikkede der sørme ikke alene 1, men et beløb svarende til 2 £ ind på min konto! Et lille plaster på et såret sind. 2 "enkeltstående tilfælde"... Gad vide hvordan det kommer til at gå, når/hvis Brexit gennemføres. Mon ikke enkelte netbutikker i UK ser på fremtiden med nogen bekymring?
Lars N
Indlæg: 305
Tilmeldt: 23. sep 2012, 13:42
Geografisk sted: Rager ikk dig

Re: Reservedelspriser = cowboyland?

Indlæg af Lars N »

Hvad ska' det tændrør hedde siden det mere eller mindre er guld prise i vægt?
Mvh Lars
fing2 fing1 I mangel af egen succes, er andres nederlag ikke at foragte. kslag :honda:
mogensl
Indlæg: 99
Tilmeldt: 14. jul 2013, 10:16

Re: Reservedelspriser = cowboyland?

Indlæg af mogensl »

Se 1.indlæg 2. afsnit. Det skal tilføjes, at min VA stadig er omfattet af den udvidede 5 års forhandlergaranti.
mogensl
Indlæg: 99
Tilmeldt: 14. jul 2013, 10:16

Re: Reservedelspriser = cowboyland?

Indlæg af mogensl »

jernhenrik skrev:Den tror jeg godt jeg kan slå. Skulle bruge en ledning til en tablet. Pris hos Expert 450,-, pris i kinaland 33,-. Samme leveringstid. Jeg vil godt give lidt mere hos en dansk forhandler, men jeg vil heller ikke være til grin.
Hilsen
Jernhenrik
Jo Jernhenrik, men det har helt andre årsager og kan ikke sammenlignes med "almindelig" avance: https://f5.dk/post/kinesisk-nethandel-k ... millioner/
Det er så også ved at være slut med den fordel for Kina al den stund, at dette u-land vist er ved at være på højde med situationen...
Besvar